Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Den jævnt dårlige leder

Personlighed tæller. Dårlig ledelse er en plage for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundet. Der er brug for fokus på den form for ledelse, der motiverer og engagerer dig og dine kolleger.

Sygeplejersken 2007 nr. 17, s. 20-21

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

1707-24-01-2Foto: Søren Svendsen

Der findes masser af litteratur om den gode chef, men ikke særlig meget om den dårlige. Og man kan få den fejlagtige opfattelse, at dårlig ledelse er et særtilfælde, men det er det ikke ifølge organisationsforsker og lektor Anita Mac fra Roskilde Universitetscenter.

Hun har skrevet en bog om emnet med titlen "Fri os fra dårlig ledelse." I researchen til bogen har hun interviewet 24 medarbejdere, heriblandt to sygeplejersker, om, hvad dårlig ledelse har gjort ved dem.

"En afdeling har som regel en stab af engagerede medarbejdere, som gerne vil være givende, fordi arbejdet betyder utroligt meget for os. Det engagement og den motivation kan en dårlig leder lukke luften ud af," siger Anita Mac, som har koncentreret sig om begrebet "jævnt dårlig ledelse" og ikke om de ledere, der ligefrem er psykopater.

Generelt har deltagerne i undersøgelsen savnet anerkendelse, feedback og støtte til at håndtere hårde oplevelser. Det gælder også de to sygeplejersker, der har medvirket." I hele omsorgsområdet har man i den grad sit følelsesliv på spil, men man skal være professionel og skjule sine følelser, derfor er der ekstra stor risiko for at brænde ud. Man er nødt til at bearbejde sine følelser på anden vis, og de to sygeplejersker har ikke mødt forståelse for de behov hos deres ledere. Begge har overvejet at gå fra faget," fortæller Anita Mac.

Hun mener, at der er brug for mere uddannelse til lederne i selve det at lede andre mennesker og få det bedste frem i dem. Problemet dårlig ledelse skyldes ikke alene, at lederen er et problem. Årsagen kan også ligge i virksomhedens ledelseskultur.

"Lederen er næsten altid én person, men lederen arbejder altid i en kontekst. Det kan være en kultur, der er præget af resultater og hastighed. Den gode ledelseskultur har fokus på, hvad lederen gør for at nå resultaterne, hvordan lederen fastholder, motiverer og engagerer sine medarbejdere. Medarbejderne skal føle, at de bidrager med noget værdifuldt," siger Anita Mac.

Den høje faglige stolthed i sundhedsvæsenet og vægten på professionsledelse ville have godt af at blive suppleret med mere professionel ledelse, mener hun.
"Men det er ikke nok at tage en lederuddannelse, man skal også praktisere ledelse, og der skal være en kultur, der understøtter det," siger Anita Mac.

Personlige egenskaber

Afdelingschef for innovation og forskning i Region Midtjylland, Annemette Digmann, mener, at god eller dårlig ledelse grundlæggende handler om personligheden. Det er egenskaber, man enten er født med eller har lært sig i sin opvækst, og det er ikke noget, man kan lære. Til nød kan man kompensere for manglende egenskaber ved at være ekstra god til noget andet.

"Det handler f.eks. om udadvendthed, som er en nødvendig egenskab, hvis man vil være leder. Er man indadvendt, må man kompensere ved at være god til noget andet. Men er der flere af de grundlæggende egenskaber, man ikke besidder, begynder det at blive svært," siger Annemette Digmann, der bygger sin viden på store internationale psykologiske undersøgelser.

Som formand for en tænketank i hovedorganisationen for 450.000 offentligt og privatansatte, FTF, har hun været med til at opstille anbefalinger til lederudvælgelse, -uddannelse og -udvikling. Anbefalingerne er godkendt på FTFs kongres i november sidste år, og de har dannet grundlag for de aftaler om uddannelse til offentligt ansatte, som FTF har lavet med regeringen og arbejdsgiverne i juni i år.

"På det tidspunkt, hvor man bliver leder, er ens personlighed allerede så dannet, at den er svær at lave om på. Derfor anbefaler vi, at anerkendte personlighedstest indgår som et element i vurderingen, når man ansætter ledere. I tænketanken mener vi, at der skal meget mere fokus på det at lede. Ledelse er ikke kun en akademisk disciplin, det er mere at sammenligne med sygepleje, hvor man skal kombinere teori og praksis. Man kan ikke læse sig til, hvordan man løser en konflikt. Det skal man ud og prøve," siger Annemette Digmann. Hun synes, at der er for megen blufærdighed over for at tale om egenskaber.

"Man skal tale åbent om, hvad man egner sig til, og hvad man ikke egner sig til. Når man skal ansætte en leder, skal man bruge den videnskabeligt baserede viden, der er til rådighed i stedet for bare at tage en person, der har gjort det godt på det faglige felt. Der er brug for meget mere professionalisme. Der er ikke noget hårdere for en selv og for den organisation, man bliver leder for, hvis man ikke slår til. I forbindelse med kommunalreformen har jeg mødt mange ledere, som først efter 25 år har fået at vide, at de ikke duede," siger hun.

Fraværende ledere

Annemette Digmann er i gang med at skrive en bog om ledelse i sundhedsvæsenet, bl.a. i samarbejde med sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen.

"I researchen til bogen har jeg interviewet mange sygeplejersker, og her har jeg fået en fornemmelse af, at flere og flere sygeplejersker bedriver det, vi vil kalde eskapismeledelse, de flygter fra virkeligheden. De tager orlov et par måneder for at skrive speciale på deres masteruddannelse, og de tager til konferencer. De er stort set ikke på afdelingen. Det er noget af det, vi har talt om at undersøge nærmere," siger hun.

"Det er jo en trend, at de fagprofessionelle tager af sted på diplomuddannelser og lederuddannelser, og det er godt nok at uddanne sig. Spørgsmålet er bare, om det ikke er en dårlig idé, når først man er blevet oversygeplejerske, at man så skal bruge tid på en master. Imens går medarbejderne for lud og koldt vand, det bekymrer mig i øjeblikket," siger Annemette Digmann, som mener, at man skal have sin lederuddannelse i orden, inden man bliver leder. 

FEM NØDVENDIGE LEDEREGENSKABER

Internationale psykologiske undersøgelser peger på fem karakteristiske karaktertræk, der er vigtige for en god leder. Man kan kompensere for en manglende egenskab, men jo flere egenskaber man mangler, jo sværere er det at få succes som leder.

Udadvendthed
Man kan lide at være på og kunne eksponere sig selv. Bag den ydre energi ligger en indre kraft. Man har en vision, en idé, og man har lyst til at gennemføre den. Man er tydelig, synlig og kan kommunikere budskaberne igen og igen.

Personlig integritet
Man besidder og udstråler personlig integritet og autoritet, samtidig med at man er lydhør over for sine medarbejdere, kolleger, chefer og interessenter.

Evne til at lede sig selv

Man har selvkontrol og selvdisciplin.

Følelsesmæssig stabilitet

Man kan håndtere stress, bekymring og usikkerhed på en afslappet måde. Man lader sig ikke hyle ud af hverken små eller store dilemmaer og pres fra mange sider.

Åben for forandringer

Man tænker kreativt og kan rumme stor kompleksitet. Er nysgerrig på sin omverden.

Kilde: Afdelingschef for innovation og forskning i Region Midtjylland Annemette Digmann. Har du lyst, kan du teste dine egne personlige egenskaber på følgende hjemmeside: The Big Five Personal Personality Test

LEDENDE SYGEPLEJERSKER HAR RET TIL LEDERUDDANNELSE

Dansk Sygeplejeråd har i mange år arbejdet for bedre uddannelse til lederne. I juni 2007 lykkedes det at få en aftale om mere uddannelse til lederne i stand mellem regeringen, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og hovedorganisationen for 450.000 offentligt og privatansatte, FTF. Aftalen giver de ledende sygeplejersker ret til en lederuddannelse. 42 pct. af afdelingssygeplejersker eller områdeledere i hjemmeplejen har ikke en diplom- eller masteruddannelse i ledelse. Det er især de kommunale ledere, der halter bagefter, her har kun hver tredje en lederuddannelse.