Sygeplejersken
Afdelingssygeplejersker er mindre stressede end andre ledere
Artiklen henvender sig til ledende sygeplejersker og andre med interesse for stress. Artiklen er baseret på en masterafhandling, hvor forekomsten af stress hos i alt 114 afdelingssygeplejersker fordelt på to hospitaler i Århus er undersøgt. Hovedbudskabet er, at afdelingssygeplejerskerne ikke er mere stressede end andre mennesker, og at de er mindre stressede end andre ledere. Formentlig fordi en række faktorer i organisationen beskytter dem.
Sygeplejersken 2007 nr. 21, s. 47-51
Af:
Mette Videbech, oversygeplejerske, MPM,
Poul Videbech, professor, dr.med.
Psykisk arbejdsmiljø, herunder stress, er generelt på dagsordenen i den danske arbejdsmiljødebat, og undersøgelser i udlandet (1,2) og i Danmark tyder på, at ledere er en gruppe, som er særligt udsat for psykisk arbejdsbelastning og deraf følgende stress (3,4,5). 10 pct. af danske ledere er således ramt af helbredsproblemer på grund af stress og har dermed stor risiko for sygemelding af længere varighed og for i værste fald at måtte forlade lederjobbet. I 2002 oplevede knap 50 pct. af de danske ledere i høj grad, at deres job var psykisk belastende. Det er en stigning fra en tilsvarende undersøgelse i 2000, hvor 1/3 havde denne oplevelse (4,5).
Ud over at stress er ubehageligt for lederen selv, får denne mindre overskud til at udøve god ledelse og risikerer derved et uhensigtsmæssigt samspil med sine medarbejdere, samarbejdspartnere og overordnede. Der er derfor flere gode grunde til at skærpe opmærksomheden på problemet og tilføje yderligere viden på området med henblik på at etablere en forebyggende indsats over for særligt udsatte ledergrupper.
Denne undersøgelse fokuserer på gruppen af afdelingssygeplejersker. De er mellemledere i et sundhedsvæsen, der er i en konstant og omfattende udvikling og derfor er organisatorisk turbulent. Afdelingssygeplejerskejobbet er i dag præget af flere og større ansvarsområder og et bredere samarbejdsfelt med mange nye aktører, hvorfor den ledelsesfaglige og personlige udfordring føles stærkere end tidligere (6,7).
De sidste 20 år er der udviklet teoretiske modeller, som karakteriserer og operationaliserer psykisk arbejdsbelastning og stress, hvilket har muliggjort udforskning af de faktorer, der har betydning herfor. To af disse modeller er kort omtalt i artiklen før denne ("Tre vinkler på begrebet stress" side 42). Modellerne omhandler begreber som balancen imellem krav og kontrol over egen arbejdssituation, social støtte fra kolleger og overordnede, rollekonflikter og rolleklarhed samt meningsfuldhed og forudsigelighed af arbejdsopgaverne. Det drejer sig også om de politisk/sociale rammer, såsom ledelsesautokrati og demokrati.
Disse modeller er benyttet til at karakterisere arbejdsvilkårene og stressniveauet blandt en relativt stor gruppe mellemledere på to store universitetshospitaler: Århus Sygehus og Skejby Sygehus. Sammenligningen af netop disse to sygehuse giver en enestående mulighed for at udtale sig om betydningen af organisatorisk turbulens for psykisk arbejdsbelastning og stress, idet førstnævnte sygehus de seneste få år har været igennem flere fusioner med tre andre sygehuse, mens dette ikke gælder for sidstnævnte hospital. Endelig ønskede man at afprøve anvendeligheden af en metode til at måle stress for at sammenligne med danske ledere generelt og den danske normalbefolkning (3).
Spørgeskema til afdelingssygeplejerskerne
Alle afdelingssygeplejersker på de to sygehuse, som ikke var på orlov, fik tilsendt spørgeskemaer til belysning af helbredsforhold herunder stress og organisatoriske forhold. Der blev udsendt et rykkerbrev til dem, der ikke svarede på første henvendelse. I alt deltog 114 afdelingssygeplejersker i undersøgelsen, hvilket svarede til 80 pct. af dem, som opfyldte inklusionskriterierne. En så høj besvarelsesprocent må betegnes som særdeles tilfredsstillende. Fordelingen på alder, køn og familiære forhold er beskrevet i tabel 1. Fordeling på sygehus, afdelingstype og antal medarbejdere er vist i tabel 2.
Definitionen af stress
Som foreslået af Bech et al. (3) indgår vurdering af spørgsmål fra følgende tre områder i den anvendte stress-definition:
- oplevelsen af livskvalitet
- symptomer på depression samt
- generelle stress-symptomer (hovedpine, nervøsitet, bekymringer, svimmelhed, irritabilitet, manglende appetit, grådanfald, vredesudbrud, selvbebrejdelser, rygsmerter, træthed, dårligt humør, kvalme, søvnforstyrrelser koncentrationsbesvær og trøstespisning).
Ud fra den samlede score på de tre skalaer blev afdelingssygeplejerskerne inddelt i tre stressgrupper efter følgende kriterier:
- De raske, som ikke opfyldte kriterierne for stress inden for nogen af de ovennævnte områder.
- De truede, som opfyldte kriterierne inden for et eller to af områderne.
- De stressramte, som opfyldte kriterierne inden for alle tre områder.
Organisatoriske forhold
Som tidligere nævnt forudsiger flere af stressmodellerne, at ud over individuelle forhold spiller organisatoriske forhold en stor rolle for udvikling af arbejdsmæssig belastning og stress. I de udleverede spørgeskemaer forsøgte man derfor at belyse en række organisatoriske faktorer, som tidligere er undersøgt i forhold til danske ledere generelt for at sammenligne de to undersøgelser (3).
Bl.a. fra Arbejdsmiljøinstituttets spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø (8) udvalgtes visse andre faktorer relateret til de særlige ledelsesvilkår for den undersøgte gruppe sygeplejersker. Desuden blev afdelingens ledelsesstruktur, formelle timenorm, merarbejdstimer pr. uge og graden af jobtilfredshed registreret.
De anvendte spørgeskemaer samt en detaljeret gennemgang af de enkelte emner og resultater kan rekvireres fra forfatterne.
Sygeplejerskernes stressniveau
Det ses af tabel 3 og 4, at afdelingssygeplejerskerne generelt havde lavere forekomst af stress og depression end andre ledere, og at de lå nogenlunde på niveau med normalbefolkningen på de tre delelementer, som indgår i den her anvendte stressdefinition.
Fordelingen var ens på de to sygehuse. Den høje svarprocent tillader den forsigtige konklusion, at der ikke er noget, der tyder på, at den psykiske arbejdsbelastning blandt de undersøgte afdelingssygeplejersker er væsentligt højere end i normal-befolkningen eller hos ledere generelt. Hertil kommer, at undersøgelsen af danske ledere generelt omfattede ¾ mænd, der forventeligt vil have en lavere stress- og depressionsforekomst end populationen i denne undersøgelse, som hovedsageligt bestod af kvinder (95 pct.).
En forklaring på, der ikke blev fundet flere med stress-syndrom, kan være den såkaldte "healthy worker"-
effekt, hvilket vil sige, at sygeplejersker, som ikke kan holde til lederjobbet, for længst har søgt væk eller har måttet opgive at være ledere.
Dette forhold medfører, at de mennesker, man undersøger i forhold til miljøbelastninger, er særligt egnede til netop denne type arbejde og disse belastninger. For at kontrollere for effekten af dette fænomen skulle man også interviewe forhenværende afdelingssygeplejersker. På den anden side har sådanne sygeplejersker formentlig en større sikkerhed i ansættelsen end f.eks. privatansatte ledere, hvilket trækker i modsat retning af "healthy worker"-effekten.
Modsat hypotesen om, at den større organisatoriske turbulens på Århus Sygehus ville medføre større selvvurderet stress, fandt man faktisk mindre stress på dette sygehus. Muligvis fordi afdelingssygeplejerskerne dér var noget ældre end på Skejby sygehus.
Inddelingen i stressgrupper var omvendt korreleret med afdelingssygeplejerskernes jobtilfredshed, dvs. jo mindre tilfredse de var med deres arbejde, jo mere stressede var de, men inddelingen viste ikke sammenhæng med tilfredshed med lønnen. Netop på dette område adskilte respondenterne sig fra danske ledere generelt, idet næsten 2/3 af de undersøgte afdelingssygeplejersker var direkte utilfredse med deres løn i modsætning til, at næsten halvdelen af danske ledere i overvejende grad var tilfredse med deres løn. Ca. 50 pct. af de undersøgte afdelingssygeplejersker oplevede, at de var følelsesmæssigt belastet af deres arbejde, hvilket ikke overraskende viste sammenhæng med placeringen i stressgrupperne.
Kun 8 pct. havde intet merarbejde, mens 28 pct. havde mellem 1-3 timers merarbejde/uge, 47 pct. mellem 4-8 timers merarbejde/uge og 17 pct. mere end otte timers merarbejde pr. uge. Dette høje niveau af merarbejde var ikke korreleret til stressgrupperne, selvom sygeplejerskerne fandt det vanskeligt at forene med familielivet.
Kombinationen af høj arbejdstid og stor utilfredshed med lønnen tyder på, at der eksisterer andre former for belønninger eller faktorer i organisationen, som kan opveje og honorere afdelingssygeplejerskernes anstrengelse i jobbet og dermed beskytte gruppen mod stress, jf. anstrengelses/belønnings-modellen (se figur 2 side 45 i foregående artikel). Dette kunne f.eks. dreje sig om muligheden for at sikre den faglige kvalitet, at have indflydelse samt ikke mindst at indgå i et fagligt fællesskab med sine medledere og underordnede.
Nogle af de vigtigste motivationsfaktorer i jobbet var således muligheden for at bruge sin kompetence og at få et ansvar, ligesom muligheden for at udvikle sig og at have kontrol over egen arbejdssituation var væsentlig. Sammenholdt med det forholdsvis lave stressniveau tyder det på, at disse motivationsfaktorer beskytter mod udvikling af stress enten som en buffer eller ved at have en direkte modvirkende effekt.
Der fandtes ingen korrelation mellem stressgrupperne og de undersøgte afdelingssygeplejerskers praktiske ledererfaring målt i år, så de sygeplejersker med kortest erfaring som leder var ikke nødvendigvis de mest stressede. Der kunne heller ikke påvises nogen sammenhæng mellem længerevarende lederuddannelse og placering i stressgrupperne, ligesom disse heller ikke var sammenhængende med baggrundsvariable som afdelingstype, antallet af medarbejdere eller afdelingens ledelsesstruktur, dvs. teamledelse, hierarkisk ledelse etc.
Krav/ansvar - kontrol/indflydelse
Der var signifikant korrelation mellem de undersøgte afdelingssygeplejerskers stressniveau og stigende omfang af kvantitative krav (arbejdsmængden) og kvalitative krav (oplevelse af forventningspres).
Halvdelen af de undersøgte afdelingssygeplejersker følte, at de i høj grad havde beslutningsfrihed og indflydelse på jobbets indhold, og under 10 pct., at dette ikke var tilfældet. I overensstemmelse hermed havde ca. 50 pct. af de undersøgte afdelingssygeplejersker over 10 års anciennitet både som leder og i nuværende job.
Der blev fundet god sammenhæng mellem antal uddelegerede organisatoriske ansvarsområder og øget jobtilfredshed, og tilsvarende var afdelingssygeplejerskernes oplevelse af egen indflydelse inden for de tildelte organisatoriske ansvarsområder omvendt korreleret til stressgrupperne, således at jo større grad af indflydelse de havde, jo mindre stress kunne der måles. Der var en høj korrelation mellem rollekonflikter og stressgrupperne, så f.eks. modstridende krav eller det at skulle gøre noget på en måde, som man egentlig ikke syntes, var rigtigt, var nøje korreleret til stress.
Resultaterne viser, at det er lykkedes for hospitalerne som organisationer at opstille rammer, som tilgodeser en stor del af afdelingssygeplejerskernes behov for autonomi og kontrol i deres ledelsesarbejde. Den forholdsmæssig lave forekomst af stress er derfor i overensstemmelse med krav/kontrol-modellens forudsigelser. I overensstemmelse hermed fandt man tillige, at stor diskrepans mellem ansvar og indflydelse på de specificerede organisatoriske områder også medførte et større stressniveau blandt de undersøgte sygeplejersker.
Lederens lederstil
Langt størstedelen af afdelingssygeplejerskerne fandt, at deres overordnede leder var mere medarbejderorienteret i sin ledelsesstil end autokratisk, og denne oplevede lederstil var omvendt korreleret med placeringen i stressgrupperne, således at jo mere autoritær den overordnedes adfærd var, jo mere stress kunne der måles hos afdelingssygeplejerskerne. Tilsvarende var oplevelsen af støtte fra den overordnede leder omvendt korreleret til stressgrupperne: Jo mere støtte, des mindre stress oplevede de undersøgte sygeplejersker.
Konflikter relateret til den overordnede leder var ikke fremherskende blandt afdelingssygeplejerskerne, idet 82 pct. ikke rapporterede nogen konflikter, og kun 2 pct. havde et mindre konfliktniveau. Derimod havde næsten 34 pct. af dem oplevet, at nogen i omgivelserne havde udtrykt mistillid til deres ledelsesgerning, hvilket var signifikant korreleret til et højere stressniveau.
I undersøgelsen af danske ledere fandt man, ligesom i nærværende undersøgelse, at der var en sammenhæng mellem mere støtte fra omgivelserne generelt og mindre stress. Det var især støtte fra den overordnede leder, der havde stor betydning. Hvor tidligere undersøgelser har vist, at især kvindelige ledere har sværere ved at få støtte end almindelige lønmodtagere (9), så forholdt det sig anderledes med denne studiepopulation, hvor over 50 pct. af de undersøgte afdelingssygeplejersker oplevede ofte eller altid at få støtte og hjælp fra deres overordnede. Resultatet er i god tråd med den seneste modifikation af krav/kontrol-modellen, hvor dimensionen social støtte inddrages som en tredje og afgørende beskyttende faktor i forbindelse med udviklingen af stress.
Afdelingssygeplejerskerne oplevede generelt stor rolleuklarhed og mangel på information fra den overordnede ledelse om målene for organisationen, forhold, der i undersøgelsen af danske ledere generelt medførte stress. Når man på trods heraf fandt en lav stressforekomst blandt de undersøgte, viser det, at der må eksistere andre faktorer i organisationen, som beskytter mod stress.
Engelske undersøgelser (1,2) har tidligere påvist, at et øget omfang af organisatoriske forandringer har betydning for udvikling af stress hos lederne. Men ligesom i undersøgelsen af danske ledere generelt var der i nærværende undersøgelse ingen sammenhæng mellem det faktuelle antal problemområder eller antallet af ændringstiltag og stressniveauet. Men jo højere afdelingssygeplejerskerne selv oplevede det samlede organisatoriske turbulensniveau, målt som forandringernes belastning, tempo og forudsigelighed, jo højere stressniveau opstod der. Det er således ikke et spørgsmål om det faktuelle antal af belastninger, men det enkelte individs opfattelse af disse, som spiller en rolle for udviklingen af stress.
Ansvar beskytter mod stress
I denne undersøgelse er der ikke noget, der tyder på, at afdelingssygeplejersker har højere stress-niveau end andre danskere eller ledere generelt.
På trods af stor arbejdsbelastning, mange rollekonflikter og stor utilfredshed med lønnen må der være en række andre faktorer, som beskytter gruppen mod udvikling af stress. Meget tyder på, at faktorer af betydning herfor er: En høj grad af uddelegering af ansvar og beslutningskompetence, høj grad af støtte fra de overordnede ligesom det faglige fællesskab er vigtigt.
Derimod var der ikke noget, der tydede på, at lederuddannelse beskyttede mod stress. Undersøgelsen viser, at det valgte stressmål er let at anvende i praksis, og at det, vurderet ud fra de påviste sammenhænge med andre variable, virker meningsfuldt.
Mette Videbech er ansat på Vejle Sygehus,
Poul Videbech er ansat på Århus Universitetshospital, Risskov.
Afhandlingens titel lyder: "Stress hos afdelingssygeplejersker. Individet - afdelingen - organisationen."
Forfatter: Mette Videbech, Master of Public Management, Syddansk Universitet, august 2005.
Vejleder: lektor, ph.d. Sven Madsen.
Faglig vejleder: professor, dr.med.,
ledende overlæge, Poul Videbech.
Litteratur
- Charlesworth K. Are managers under stress? - A survey of management morale. London: The Institute of Management; 1996.
- Wheatley R. Taking the Strain. A survey of managers and workplace stress. London: Institute of Management; 2000.
- Bech P et al. Stress hos ledere i Danmark - årsager, udbredelse og konsekvenser. Arbejdsmiljørådets Service Center; 2002.
- Handelshøjskolen i Århus & Ledernes Hovedorganisation. Det Danske Ledelsesbarometer anno 2000 - Dokumentationsrapport og Statusrapport. Handelshøjskolen i Århus & Ledernes Hovedorganisation; 2000.
- Handelshøjskolen i Århus & Ledernes Hovedorganisation. Det Danske Ledelsesbarometer anno 2002 - Dokumentationsrapport og Statusrapport. Handelshøjskolen i Århus & Ledernes Hovedorganisation; 2002.
- Rapport fra Tænketank om afdelingssygeplejerskernes ledelsesvilkår i Århus Amt af den 16.02.2004. Tænketanken blev afholdt i Ebeltoft den 7.-8. januar 2004. Referatet kan rekvireres på Århus Amtsgård.
- Uldahl L, Andersen JB. Afdelingssygeplejerskernes vilkår for ledelse. Uddannelsesafdelingen i Århus Amt; 2001.
- AMI's spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøinstituttet, 2000.
- Borg V, Kristensen TS (red.). Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95. København: Arbejdsmiljøinstituttet;1997.
Videbech M, Videbech P. Senior nurses are less stressed than other managers. Sygeplejersken 2007;(21):47-51.
Work environment-related strain leading to stress has become known as the national scourge of the age. Studies show that stress is on the increase and affecting managers in particular. Senior nurses represent a particularly vulnerable group as they have been delegated considerable responsibility.
Method: All the senior nurses at two large university hospitals were sent questionnaires relating to health and organisational conditions. Stress was measured by means of a combination of questions about their mental and physical health.
Results and conclusion: Contrary to the hypothesis, senior nurses were less stressed than managers in general despite numerous risk factors such as difficult working conditions in a turbulent organisation, facing a lot of criticism and uncertainty, a considerable overtime load, a lack of clarity about expectations and the goals of the organisation. Depression occurred on the same level as the background population. Among the reasons for low occurrence of stress is presumably the fact that although senior nurses have been given more responsibility they now also have more influence. In addition to this, the support of their immediate superiors and a democratic management style also play an important role.
On the other hand, no correlation was determined between long-duration managerial training and the risk of stress.
Key words: Stress, senior nurses, management style, responsibility, influence.