Forsinkelse af Sygeplejersken og evt. kalender
Postomdelingen har beklageligvis været ramt af sygemeldinger, hvilket har forsinket ca. 3000 forsendelser. Sygeplejersken og din kalender (hvis du har bestilt kalender) er på vej hjem til dig.
Sygeplejersken
Boganmeldelser
Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken
Sygeplejersken 2007 nr. 21, s. 58-61
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
Få en god stund med formødrenes historie
Pia Fris Laneth
Lillys Danmarkshistorie
Gyldendal 2007
640 sider - 349 kr.
Lillys familie kommer fra husmandskår i et fattigt hedesogn i Sydvestjylland, mens hendes mands familie har rødder i arbejdermiljøerne på den københavnske stenbro. Lillys datter, Pia Fris Laneth, følger familiens to grene gennem Danmarkshistoriens store forandringer fra land til by, industrialisering, fremvækst af lighedsidealer, kamp for ordentlige arbejdsvilkår og borgerrettigheder. Med udgangspunkt i sine formødre har Laneth skrevet en kvindehistorie om kvindeliv i fire generationer; hvor mændene har store biroller, og hvor opfattelserne af kvindelighed og moderskab snor sig sammen med den samfundsmæssige udvikling.
Det ene af bogens spor er den personlige historie om det fattige og slidsomme liv som husmandskoner, tjenestepiger, syersker og rengøringskoner, der væves ind i det andet spor, der er den store historie med stemmeret, socialt opbrud, krigstid, opbygning af velfærdsstaten, abort og mødrehjælp.
Det er en historie set fra kvindesiden, der tydeligt viser, at moderne mandlighed og kvindelighed er afhængig af samfundsmæssige magtrelationer; ligeledes at der er mange perspektiver på det naturlige. Køn, krop, seksualitet, lokalitet og klasse væves sammen i en solidarisk beskrivelse af menneskeliv, hvor der også er plads til humor. I kapitel 13 om prævention og det frivillige moderskab, "Magten i et pessar," skriver Pia Fris Laneth: "Uviljen mod prævention skyldtes dels opfattelsen af, at det var naturligt, at kvinder fødte mange børn, dels opfattelsen af sex som mandens ægteskabelige ret, der ikke skulle begrænses af mekaniske dimser. Desuden brød de færreste sig om at tænke på, hvordan kvinder ville te sig, hvis de blev indehavere af et pessar og selv kunne kontrollere forplantningen."
I bogen følges udviklingen i befolkningens sundhedstilstand, som eksempel beskrives Dansk Kvindesamfunds og landboforeningernes oprettelse af husholdningskurser bl.a. for ubemidlede husmødre.
"Husmødrene krøb i arbejdsuniform, kittel, tørklæde og blev små hygiejnikere. Der blev indført regler for personlig hygiejne, der gik videre til de følgende generationer med vask af de fem h'er: hæle, hale, huler, hals og hoved."
Og hvem har som sygeplejerske ikke mødt generationerne med nylon, der efterfulgtes af dralon, perlon, orlon, spinlon, akryl og polyester, der blot skulle skylles op og dryppe af; storvasken blev reduceret, mens klatvasken voksede. Det er letflydende kulturlæsning, der både underholder og oplyser. Sygeplejersker, der lægger ører til menneskers personlige fortællinger, vil med læsning af bogen få gode stunder, følelsen af smerte og glæde og inspiration til at lytte og læse mere.
Pia Fris Laneth modtog med god grund Foreningen for Kønsforsknings Krakapris 2007 for sin formidling af kvinders historie. Der kan læses meget mere om bog og forfatter på www.piafrislaneth.dk og www.kvinfo.dk
Marianne Mahler, sygeplejerske, cand.phil. i historie og sundhedskonsulent i Folkesundhed København.
Godt afsæt for en samtale om døden
Wolf Erlbruch
And, Døden og tulipanen
Høst og Søn 2007
32 sider - 199 kr.
Jeg havde min teenagesøn med om bord i sofaen, da jeg læste "And, Døden og tulipanen." Sammen blev vi fanget ind af den poetiske fortælling om And, der møder Døden, som "holder sig i nærheden af And, så længe han lever - bare for en sikkerheds skyld." Vi beundrede de enkle, men meget udtryksfulde tegninger. Det er ikke døden, som forårsager ulykkerne, fortæller Døden, men livet. Døden og And bliver venner. And varmer Døden, da han er blevet kold efter en svømmetur i dammen. And forsøger at få svar på det store spørgsmål: Hvad sker der, når man er død. Bliver man en engel eller ristet i helvede? "Hvem ved," svarer Døden og ser venligt på And.
Døden bringer tulipanen med. Han har den skjult på ryggen indtil slutningen af historien, hvor den dekorativt bliver anbragt på maven af And den morgen, hvor hun ikke længere trækker vejret. Døden anbringer hende forsigtigt på vandet i Den Store Flod og skubber hende blidt på vej.
Vi var enige om, søn og jeg, at for familiens yngste, som tumler med tanker om livet og døden, kan denne smukke fortælling være et godt afsæt for en samtale.
Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, ansat i Furesø Kommune.
Tø og dø
Ann Bøtker
Fnugget
Forlaget Siesta 2007
33 sider - 149 kr.
Denne historie har en klar mission: at danne udgangspunkt for en samtale med børn om døden og de følelser, der er forbundet med at miste en, man holder af.
Fnugget er et snefnug, som pigen møder i sin baghave. "Fortæl! Tiden er så kort," siger Fnugget. De ved begge, at når solen kommer, vil Fnugget tø og dermed dø, og herom drejer deres samtale sig. Pigen associerer til tabet af sin farfar. Hvor ked af det hun blev, da han døde, hvordan savnet blev fysisk og gjorde ondt i kroppen. Nætterne kunne være slemme, og ofte sov hun hos mor og far. Hun fortæller om, hvad farfar betød for hende, og at han nu befinder sig i hendes fantasi. Der kan hun snakke med ham og finde trøst, når hun savner ham. Pigen lægger sig i sneen og laver en engel. Hun tænker, at farfar er en engel, ikke nødvendigvis med vinger, men nærmere sådan en man kan mærke, når man længe nok forestiller sig, at han er der.
Historien fortæller på denne måde både om følelserne ved tabet og om, hvordan man kan finde trøst og overvinde tabet. At dømme ud fra sprog og mængden af tekst er målgruppen store børnehavebørn og børn i indskolingen. Missionen har gode muligheder for at lykkes. Magien er dog en anelse for pædagogisk for min smag.
Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, ansat i Furesø Kommune.
Skamfuldhed følger demensdiagnosen
Birgitta Andersson
Når hukommelsen svigter, finder livet vej på ny
Unitas Forlag 2007
104 sider - 158 kr.
Med en nær veninde som pennefører har den svenske præst, Agneta Ingberg, nedskrevet sin personlige beretning om at rammes af og leve med Alzheimers sygdom. Hun fortæller om de første tegn på, at noget er galt, og den usikkerhed og ængstelse, det fører med sig. Hun fortæller, hvordan flere og flere tegn på svigtende hukommelse, træthed, besvær med praktiske gøremål og store problemer med at holde fast i præstegerningen hober sig op til en påtrængende erkendelse af behovet for professionel hjælp til at finde frem til problemernes årsag.
Herefter følger beretningen om en langstrakt diagnostisk proces, der løber igennem mange forskelligartede undersøgelser over halvandet år og endelig fører til diagnosen Alzheimers sygdom, som Agneta Ingberg beskriver som "det værste af alt" og behæftet med stor skamfølelse. Hun fortæller senere, at det har været lettere for hende at få diagnosen og leve med den end at fortælle andre mennesker om den.
Afskeden med arbejdslivet beskrives sammen med de stærke følelser, den rummer. Der fortælles om hverdagen med demens og den træthed, der griber mere og mere om sig, og der fortælles ikke mindst om den skamfuldhed, der følger med demensdiagnosen, og de fordomme, mennesker med demens støder ind i. Men der fortælles også om god kontakt med andre mennesker i hverdagen med demens, idet det understreges, at forholdet til andre, og især til ens nærmeste, har både livgivende og livsvigtig betydning for demensramte.
Gode familiebånd og gode venskaber til trods fortæller Agneta Ingberg imidlertid, at hun har savnet systematisk kontakt med andre mennesker med demens i f.eks. en selvhjælpsgruppe, der kan udgøre et "helende fællesskab," som hun har manglet i sit sygdomsforløb. Agneta Ingberg skriver i bogens indledning, at nu findes den bog, hun selv ledte efter, da hun blev syg.
Den bog, der fortæller, at man kan fungere i hverdagen med Alzheimers sygdom, selv om det er svært. Agneta Ingbergs beretning er nu ikke helt så stor, som disse ord giver forventninger om. Men det er en dejlig lille bog, der fortæller en gribende historie og gør, at læsere uden demens, hvad enten de læser bogen som privatpersoner eller professionelle, får større kendskab til deres medmennesker med demens og til livet med demens, som det leves af de sygdomsramte.
Kirsten Amstrup, MA, hjemmesygeplejerske i Brøndby Kommune.
Opdateret overblik over international læringsforskning
Knud Illeris (red.)
Læringsteorier - Seks aktuelle forståelser
Roskilde Universitetsforlag 2007
158 sider - 198 kr.
Læringsforskningen har traditionelt været et psykologisk anliggende, og fra begyndelsen af 1900-tallet og frem opstod en række forskellige tilgange inden for læringspsykologien. Flere af disse leverer fortsat betydningsfulde bidrag til vores forståelse af læring, men læringsforskningen er i dag et langt mere broget felt, som også inddrager en bred vifte af andre faglige positioner og tilgange.
I denne antologi udfolder seks af de internationalt aktuelt mest indflydelsesrige og nyskabende læringsforskere centrale dele af deres læringsforståelse. Det drejer sig om følgende: Knud Illeris, Danmark, som præsenterer en mere overordnet og samlende tværvidenskabelig forståelse om læringens fundamentale kognitive, emotionelle og sociale strukturer og betingelser. Peter Jarvis, England, der ligeledes opererer med en mere bred tilgang til læring, som en både kropslig, psykisk og social erfaringsbaseret proces. Jarvis interesserer sig særligt for læring, når den antager en eksistentiel karakter og er relateret til personlig udvikling.
Etienne Wenger, USA, der beskæftiger sig mere isoleret med læringens social- og samspilsorienterede dimension med afsæt i begrebet om praksisfællesskab. Wenger forbinder således læring med interaktion mellem individets oplevelser og de kompetencer, som eksisterer og konstrueres inden for praksisfællesskaber. Yrjö Engeström, Finland, hvis arbejde er baseret på videreudvikling af den virksomhedsteoretiske position, som blev grundlagt af Lev Vygotsky.
Centralt står begrebet om ekspansiv læring, der er en særlig overskridende læringsform, som finder sted når individet konfronteres med modsætningsfyldte krav. Jack Mezirow, USA, der med begrebet om transformativ læring også fokuserer på læring af særlig overskridende og metakognitiv karakter. Ifølge Mezirow giver denne læringsform anledning til transformation af individets problematiske mentale referencerammer, således at disse bliver mere omfattende og reflekterede. Thomas Ziehe, Tyskland, som afslutningsvis redegør for sin kulturanalytiske tilgang til at undersøge fremtrædelsesformer og problemer i unges læreprocesser. Ziehe eksemplificerer disse i en analyse af de oplevelser, nutidens unge har med identitetsdannelse og skolegang.
Gennem de seks kapitler formidler "Læringsteorier" et værdifuldt indblik i, hvor mangfoldigt et felt den internationale læringsforskning er i dag. Bogen er dog ikke helt let tilgængelig, hvis læseren ikke har en smule forhåndskendskab til forfatternes begrebsapparat, eftersom bidragyderne formidler deres læringsforståelse i komprimeret og sammenfattet form.
Alligevel må "Læringsteorier" anbefales til sygeplejersker, der enten ønsker at skabe sig et opdateret overblik eller ønsker at studere en enkelt, aktuel forfatter inden for det læringsteoretiske univers.
Henrik Vinter Billeschou, sygeplejerske, cand.pæd., ansat som seniorkonsulent i Capgemini, Danmark.