Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Ét stikuheld er ét for meget

Erhvervsrisiko. Så vidt vides er ingen danske sundhedspersoner blevet smittet med hiv ved et stikuheld, men risikoen for både hiv og hepatitis B og C er til stede. Det betaler sig at forebygge frem for at helbrede.

Sygeplejersken 2007 nr. 21, s. 30-1

Af:

Christina Sommer, journalist

Læs artikel som PDF - gå til side 30

SY-2007-21-30c

Patienten kramper nærmest af smerte. Det skal gå stærkt med den smertestillende sprøjte. En sygeplejerske har i skyndingen lagt den brugte kanyle fra sig, og en kollega er ikke opmærksom på faren og stikker sig, da hun vil samle den op. Selvom risikoen for hiv-smitte er uendelig lille, skal risikoen for stik-, skære- og sprøjteuheld tages alvorligt. Det er en af de hyppigst anmeldte arbejdsskader i sundhedsvæsenet, og derudover kan selv et "rent" stikuheld få store konsekvenser.

"Ét uheld er ét for meget. Alene tanken om, at man måske er blevet smittet med hepatitis eller især hiv, kan være direkte angstprovokerende for den berørte sygeplejerske, men også familien. Der går jo flere måneder, før man kan se virussen i blodet," siger sygeplejerske på Infektionsmedicinsk Ambulatorium på Hvidovre Hospital, Bente Clausen.

Stikofre testes konsekvent

Er uheldet ude, er et af de første stop Infektionsmedicinsk Ambulatorium, som konsekvent tester det uheldige stikoffer for hiv, hepatitis B og C. Som udgangspunkt tester man ikke den involverede patient, men ved man med sikkerhed, at patienten er hiv-smittet, bliver stikofferet med det samme sat i PEP-behandling (Post Exposure Prophylaxis), som skal iværksættes inden for 24 timer.

På ambulatoriet registrerede man i 2006 112 stik-, skære- og sprøjteuheld blandt hospitalets ca. 3.500 ansatte. Værst gik det ud over sygeplejerskerne, som stod for 39 af uheldene, mens lægerne og social- og sundhedsassistenter er registreret med hhv. 25 og 12 uheld. Sygeplejerskernes førsteplads skyldes dog ikke, at de er mere sløsede eller udsatte end andre faggrupper, men skal ses i lyset af, at sygeplejerskerne udgør knap en tredjedel af alle medarbejdere.

Flove over stikuheld

Antallet af stikuheld kan meget vel være højere end statistikkens 39 uheld, hvilket bekræftes af flere landsdækkende undersøgelser, bl.a. fra Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøundersøgelse, SATH, fra 2006. Den viser, at kun 65 pct. af sygeplejerskerne konsekvent udfylder en skadesanmeldelse, hvis de har stukket sig på en uren kanyle eller et urent instrument, mens tallet er helt nede på 5 pct., hvis uheldet sker på en ren kanyle eller et rent instrument.

"Mange slår stikuheld hen - "det var bare en gammel dame, her er ingen fare." Og jeg tror også, der går nogle rundt, som ikke tør fortælle, at de har stukket sig. De er flove, især hvis det er anden eller tredje gang, det sker. Men det er altså vigtigt, at alle uheld bliver anmeldt til sikkerhedsrepræsentanten," siger sygeplejerske Pia Handberg fra Infektionsmedicinsk Ambulatorium.

For det første kan man ikke se, hvilke patienter der er smittebærere. Og registreringerne kan også være med til at tegne mønstre af uhensigtsmæssige arbejdsgange. "Er der f.eks. fire kolleger på en afdeling, der har stukket sig på samme måde, er det vigtigt, at uheldene bliver anmeldt. Det skaber bedre overblik og mulighed for at evaluere og ændre arbejdsrutinerne," siger Pia Handberg.

HVORFOR STIKKER VI OS?

Usikre arbejdsteknikker

  • uopmærksomhed, når man foretager flere ting på én gang
  • travlhed og stress
  • påsætning af hætte på kanylen efter brug, selvom det ikke længere anbefales
  • opsamling af brugt instrument
  • adskillelse af instrumenter
  • ved kassering af skarpe instrumenter i kanyleboks, der enten er overfyldt eller har for lille hul.

Vanskelige arbejdsbetingelser

  • urolige patienter
  • akutte procedurer
  • ringe plads i operationsfeltet
  • dårlig oversigt
  • manglende erfaring
  • mangel på mere sikre instrumenter og hjælpemidler.

Kilde: stikboksen.dk

KLAR, PARAT, KANYLE

 
1. Forbered dig grundigt

  • Hav alt, du skal bruge, klar og inden for rækkevidde.
  • Placér kanyleboksen tæt ved patienten/procedurestedet.
  • Vær sikker på, at der er plads i kanyleboksen.
  • Informér patienten om, hvad du vil gøre.
  • Brug altid handsker og evt. også andre værnemidler som maske eller øjenbeskyttelse.

2. Under brug

  • Hold altid hånden bag nålen under hele proceduren.
  • Koncentrér dig.
  • Skil ikke instrumenter ad med fingrene.
  • Anvend den takkede rille eller hullet i kanyleboksens låg til at få kanylen skruet af, hvis det er nødvendigt, f.eks. efter a-punktur eller insulinindgift eller brug en tang eller pean.
  • Sørg for god kommunikation med kollegaerne, hvis I er flere om en procedure. Alle skal vide, hvem der gør hvad. Pas på ikke at stikke din kollega.
  • Få assistance til procedure på urolige patienter.

3. Efter brug

  • Brugte kanyler og andre skarpe engangsinstrumenter skal direkte fra patient til kanyleboks.
  • Sæt aldrig hætten på kanylen.
  • Ryd op. Vær sikker på, at alle skarpe instrumenter er korrekt kasseret i kanyleboks.
  • Saml tabte eller glemte instrumenter op med tang eller lignende, ikke med fingrene.
  • Klem aldrig affaldsposer sammen med hænderne.

Kilder: Bente Clausen, Pia Handberg og stikboksen.dk

Hjemmeside om stik- og skæreskader

arbejdsmiljøweb.dk kan du finde information om stikuheld både før, under og efter. Læs også om forebyggelse, sikre arbejdsrutiner og hvad I skal gøre, når skaden er sket.
Hjemmesiden består af opdateret indhold fra det tidligere stikboksen.dk.

SMITTERISIKO VED STIK
  • Hepatitis B-inficeret blod: 5-40 pct.
  • Hepatitis C-inficeret blod: Op til 5 pct.
  • Hiv-inficeret blod: 0,3 pct.

Kilde: stikboksen.dk