Sygeplejersken
Midt i arbejdslivet - sådan kommer du videre
Korsvej. Er mit arbejdsliv interessant nok? Efter nogle år på arbejdsmarkedet kan tvivlen melde sig. Vi sendte én sygeplejerske til en coach og en anden til en karriererådgiver. Begge oplevede, at de blev afklarede om, hvilken retning arbejdslivet skal tage. En tredje sygeplejerske fik vennernes hjælp til at træffe sit midtvejsvalg.
Sygeplejersken 2007 nr. 21, s. 20-21
Af:
Marianne Bom, journalist
Læs artikel som PDF - gå til side 20
Foto. Søren Svendsen
Det er ikke nødvendigvis nemt. Det kræver en del viljekraft, refleksion og selverkendelse. Men det kan lade sig gøre at lægge uvisheden bag sig og blive afklaret om, hvad du vil med dit arbejdsliv. Også selv om du er stærkt i tvivl og føler, at du går i ring med dine overvejelser.
I Sygeplejersken nr. 12/2007 efterlyste vi sygeplejersker, som står over for at træffe beslutning om, hvordan deres arbejdsliv skal være i fremtiden. Vi lod to af dem, som svarede, gennemføre hvert sit eksperiment. Gitte Majlund Seeberg gik til en coach, og Charlotte Kistrup Vallys fik hjælp af en karriererådgiver. Det har virkelig battet for de to sygeplejersker. I løbet af få uger har de ikke blot fundet ud af, hvad de gerne vil have mere af i deres arbejdsliv. De har også gennemført forandringer i praksis. Ud over at følge de to sygeplejerskers bestræbelser på at blive afklarede om deres fremtidige karrierer har vi også interviewet René Richard, som har fået vennernes hjælp til at træffe sit valg. Gittes coach Anja Grøndahl fra firmaet Coachpartners i København og Charlottes karriererådgiver Bente Wennerberg fra Dacapo Teatret stillede deres kompetencer gratis til rådighed for Sygeplejerskens eksperiment. René Richards forløb var stort set gratis. Eneste udgift er den middag, han og vennerne nyder sammen, når de mødes hver anden måned.
Ofte er coaches og karriererådgivere tilknyttet arbejdspladser, hvis medarbejdere kan trække på dem på arbejdsgiverens regning. Men det er mange steder også muligt at være selvbetaler. Sådan kalder man i branchen de personer, der som privatpersoner opsøger rådgivningen og betaler selv.
På de næste sider kan du læse om, hvordan de tre sygeplejersker har fået hjælp til at klare midtvejsvalget.
Det kan være lidt af en jungle at bevæge sig ud for at finde en professionel coach eller karriererådgiver.
En søgning på internettet med ordet "karriererådgivning" bringer en lang række udbydere frem, som du kan udforske nærmere.
Tjek f.eks., om rådgiverne har en uddannelse, som kvalificerer dem godt. Spørg, hvilke kunder de ellers har, og spørg evt. de firmaer, som er kunder, om de er tilfredse. Det kan være en fordel at få anbefalet rådgiveren af en person, som du har tillid til.
DSR har ikke nogen decideret rådgivning om karriere for medlemmerne. Men Dansk Sygeplejeråd oplever, at ledere bruger telefonrådgivningen Lederlinien til at stille spørgsmål om, hvordan de kommer videre i karrieren. Lederlinien betjenes af konsulenter i professionsafdelingen i DSRs sekretariat.
DSRs amtskredse modtager en gang imellem henvendelser fra medlemmer, der har brug for afklaring af deres vej videre i arbejdslivet. Så kan de få en individuel vejledning af den eller de personer, der har den rette faglige baggrund, meddeler nogle amtskredse efter en rundspørge, foretaget af Sygeplejersken.
DSA - Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse - tilbyder individuel rådgivning til medlemmer, som er ledige eller i fare for at blive det. Rådgivningen fokuserer på, hvilke kompetencer du har, og hvordan du kan bruge dem på arbejdsmarkedet. Alle DSAs jobkonsulenter er uddannet i sundhedssektoren, og DSA har kontakt med arbejdsgivere i hele landet.