Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

På job: Børn og unge lærer at leve med epilepsi

Livslang læring. På Pædiatrisk Afdeling på Roskilde Sygehus underviser sygeplejerske Lene Janet Hansen børn med epilepsi og pårørende i at leve et godt liv med sygdommen.

Sygeplejersken 2007 nr. 21, s. 32-33

Af:

Christina Sommer, journalist

SY-2007-21-32bBørn og unge tilknyttet afdelingen får også tilbud om, at Lene Janet Hansen kan komme ud og fortælle om sygdommen i børnehaven eller skolen. Der vil også blive oprettet samtalegrupper for forældre. Lene Janet Hansen har 24 timer om ugen til sin specialfunktion. Lene Janet Hansen har en diplomuddannelse i epilepsi og arbejder også som informatør i Dansk Epilepsiforening.  Foto: Nicolai Howalt

Sygeplejekonference, stuegang og udskiftning af drop på treårige Ditte Thorslev. Sygeplejerske Lene Janet Hansens arbejdsopgaver på Pædiatrisk Afdeling på Roskilde Sygehus er nok ikke så forskellige fra arbejdsopgaver på børneafdelinger landet over. Og dog. 

Sammen med nogle kolleger har Lene Janet Hansen nemlig specialiseret sig i epilepsi, og det får mange børn med epilepsi og deres forældre stor glæde af - både planlagt og mere impulsivt. 

Sidstnævnte er i dag tilfældet for 14-årige Emma Luna Mechlenborg. Hun er netop ankommet til sygehuset med ambulance efter et voldsomt epilepsianfald på en af årets første skoledage. 

Hendes forældre er også med, og mens familien venter på lægen, ser Lene Janet Hansen straks sit snit til at kigge forbi og møde Emmas far Max, som hun endnu mangler at hilse på.

"Stress kan føre til anfald, men det er du jo opmærksom på," siger Lene Janet Hansen.

Emma smiler og nikker. Hun virker lidt groggy, men er ved godt mod og fortæller, at de allerede har fået mange lektier for, også i matematik, som ikke er yndlingsfaget. "Så jeg har en god fornemmelse af, hvorfor jeg fik et anfald," siger Emma, vel vidende at hendes form for epilepsi kan resultere i indlæringsvanskeligheder i netop matematik. 

Det har Lene Janet Hansen allerede fortalt hende tidligere. Efter snakken med familien vender Lene Janet Hansen tilbage til dagens andre opgaver på børneafdelingen. Og så skal hun lige forberede sig på eftermiddagens planlagte møde med 14-årige Sarah Jespersen og hendes far Søren Jespersen.

SY-2007-21-32aEmmas forældre får luft for deres bekymringer i forbindelse med datterens forestående rejse med fodboldholdet til Italien i efterårsferien. Både træner og holdkammerater er godt informeret og instrueret i sygdom og det lykkes Lene Janet Hansen at berolige forældrene. Foto: Nicolai Howalt

Sarah fik sit første og hidtil eneste epilepsianfald for et par år siden. Tiden efter har budt på en del svære udfordringer for familien, men de er nu ved at have styr på hverdagen igen og er klar til at mødes med Lene Janet. Samtalen starter traditionen tro med en meget pædagogisk tegnefilm "Turen, der gik i fisk."

"Du er måske en smule for gammel til filmen, men omvendt er der ikke andre film, der så godt fortæller, hvad epilepsi er," siger Lene Janet Hansen. I løbet af den næste time får de talt Sarahs anfald og sygdom godt igennem. Lene Janet Hansen får også gjort far og datter klart, at Sarah trods det enkeltstående anfald stadig har epilepsi og derfor skal huske at tage sin medicin. De kommer ind på fester og alkohol, og de taler også om Sarah Jespersens overgang fra pige til kvinde.

"Du vokser meget lige nu, og derfor skal din medicindosis måske sættes op. Derudover kan nogle p-piller og det kvindelige kønshormon påvirkes af medicinen," siger Lene Janet Hansen, der sluttelig opfordrer Sarah til at gå med i en af afdelingens grupper for unge piger med epilepsi.

Når Lene Janet Hansen tager afsked med børn og forældre, håber hun, der går rigtig lang tid, før de ses igen, hvis nogensinde. Når det kommer til epilepsipatienter som Sarah og Emma, er historien en smule anderledes. De har en sygdom, som de skal lære at leve med mange år endnu, hvis ikke resten af deres liv, og det gør Lene Janet Hansen sit til, at de gør. 


​Din bedste oplevelse med en patient i den forgangne uge?

En 14-årig pige bliver indlagt med sit første krampeanfald, som hun fik, da hun skulle sove hos en veninde. Jeg snakker kort med familien om de voldsomme følelser og den angst, et krampeanfald udløser. Pigen har hovedpine, kvalme og er træt, men dagen efter kommer veninden og dennes far herind, og vi får talt oplevelsen igennem, så de to piger igen tør sove sammen. Senere ringer pigens mor og fortæller, at datteren har det godt, og at indlæggelsen har været så positiv en oplevelse, at hun har overvundet sin hospitalsskræk