Sygeplejersken
Praktiske erfaringer med maskinel dosisdispensering af medicin (MD)
Artiklen henvender sig til ledere og sygeplejersker ansat i det primære sundhedsvæsen. Hovedbudskabet er, at maskinel dosisdispensering af medicin (MD) vinder indpas i kommunerne, men at der fortsat er grund til at have fokus på gennemtænkte organisatoriske ændringer og klare aftaler ved indførelsen af MD. Artiklen bygger på en medicinsk teknologivurdering af MD.
Sygeplejersken 2007 nr. 21, s. 52-56
Af:
Anne Lee, sygeplejerske, cand.scient.san.,
Lotte Stig Haugbølle, cand.pharm., ph.d.,
Hanne Herborg, cand.pharm.
Baggrunden for artiklen er en større Medicinsk teknologivurdering (MTV), hvis formål var at skaffe viden om den mest hensigtsmæssige fremtidige anvendelse af teknologien maskinel dosisdispensering i det primære sundhedsvæsen i Danmark.
Fire delundersøgelser indgik i MTV'en: et litteraturstudie af danske og internationale artikler og rapporter (1), en skriftlig erfaringsindsamling i de kommuner, der har mest erfaring med teknologien (2), en registerundersøgelse af nuværende brugere af MD (3) samt en interviewundersøgelse blandt de involverede aktører og organisationer (4).
Undersøgelserne er tilgængelige i form af en sammenfattende rapport og fire arbejdsrapporter med tilhørende bilag på www.cast.sdu.dk > forskning >forskningspublikationer
Foto: Søren Holm
Sygeplejersker i den kommunale hjemmepleje og plejehjem oplever indimellem, at medicinhåndteringen er utilstrækkelig og måske også uinteressant; at der sker fejl, at det tager for meget tid, resulterer i ømme fingre, og at medicindosering på faste ugedage låser arbejdstilrettelæggelsen. Dette er nogle af årsagerne til, at flere kommuner har indført Maskinel Dosisdispensering (MD).
I denne artikel formidles erfaringer og perspektiver på indførelse og brug af maskinel dosisdispensering, som er relevante for sygeplejersker og andre aktører, der indgår i medicinhåndtering i primær sektor, og som står over for at skulle indføre eller udvide brugen af denne forholdsvis nye medicinske teknologi (1-4).
Lovgivning og antal brugere
I 2001 blev apotekerloven ændret, og det blev muligt for apotekerne at tilbyde dosisdispenseret medicin til forbrugerne og for et begrænset antal apoteker også at fremstille og sælge maskinelt dosisdispenseret medicin til egne apotekskunder og til andre apoteker. Det betyder, at den medicindosering, som bl.a. sygeplejersker i ældreomsorgen har foretaget manuelt, nu delvist kan varetages af apotekerne, som kan udlevere medicinpakninger til 14 dages forbrug til individuelle medicinbrugere.
I 2002-3 fastsatte en række love og bekendtgørelser specificerede forudsætninger for og krav til apotekernes pakning, salg og udlevering af maskinelt dosisdispenserede lægemidler (5-8). I alt 10 pakkeapoteker leverede ved udgangen af 2003 dosisdispenseret medicin til ca. 11.000 brugere. I april 2007 er antallet af brugere steget til ca. 31.000 (9).
Ved dosisdispensering forstås, at et lægemiddel på apotek eller sygehusapotek fyldes på en doseringsbeholder, som er tilpasset lægemidlets konkrete anvendelse. Doseringsbeholderen kan indeholde en eller flere doseringer af ét eller flere lægemidler. Lægemidlerne til de enkelte indtagelsestidspunkter skal være klart adskilt fra lægemidler til de andre indtagelsestidspunkter. For at et lægemiddel kan dosisdispenseres maskinelt, må det have form som tabletter eller kapsler. Lægemiddelstyrelsen udgiver løbende en opdateret liste over, hvilke lægemidler der kan dosisdispenseres maskinelt (7).
Flere erfaringer end systematiske resultater
Maskinel dosisdispensering havde inden indførelsen i Danmark eksisteret i en årrække, bl.a. i Sverige, men der findes ganske lidt international litteratur om teknologien. Et systematisk litteraturstudie kunne således ikke identificere studier, der systematisk vurderer kvaliteten af lægemiddelbehandlingen fra ordination til afsluttet behandling.
Litteraturstudiet viste også, at anvendelsen af MD er mere erfaringsbaseret end baseret på egentlige undersøgelsesresultater (1). Generelt oplever sygeplejersker og læger en mere sikker medicinhåndtering efter indførelse af MD, herunder bedre overblik over medicinen, større sikkerhed og mindre medicinspild. De få egentlige undersøgelser viser, at pakkesikkerheden formentlig kan øges ved indførelse af MD, idet et enkelt studie viste en fejlrate på 1,3 pct. ved manuel dosisdispensering (10), og et andet studie viste en fejlrate på 0,0005 pct. ved maskinel dosisdispensering (11). Derimod er det uklart, om en anden fejlkilde, nemlig de skriftlige oversigter over medicinen, herunder medicinkardex og doseringskort, mindskes ved brug af MD (1).
Brugere af MD
Ifølge litteraturen følte medicinbrugerne sig generelt sikre med MD og var tilfredse med ordningen (1). Initiativ til at anvende MD kan komme fra medicinbrugeren selv, fra dennes pårørende, fra den praktiserende læge eller, som oftest, fra plejepersonalet. Ikke alle medicinbrugere er dog egnede til MD, og det kommunale plejepersonale oplever det især i starten svært at vurdere, hvem der er egnede (2).
Især et stabilt medicinbrug, men også et vist forbrug (3-4 tabletter eller kapsler dagligt), anses som forudsætninger for at indgå i MD-ordningen (2). Det er en forudsætning, at lægemidlerne kan dispenseres i form af tabletter og kapsler, for at de kan dispenseres maskinelt (5). Det betyder, at andre former for lægemidler (f.eks. resoribletter, brusetabletter, væsker og stikpiller) må håndteres ved siden af MD.
To tredjedele af de nuværende brugere af MD er kvinder, langt størstedelen er over 70 år, og en fjerdedel er bosat på institution som f.eks. plejehjem. Den enkelte bruger af MD får i gennemsnit seks forskellige lægemidler, hvoraf de fem er dosisdispenseret. Det er oftest lægemidler til hjerte-kredsløb og nervesystemet, der dosisdispenseres (3).
Nødvendige organisatoriske ændringer
Det er overvejende de kommunale ledelser, der har taget initiativ til at indføre MD, men der er forskel på, hvordan kommunerne har grebet implementering af teknologien an, og i hvilket omfang MD indføres. I nogle kommuner er MD indført i hele kommunen, hvorefter plejepersonalet kun undtagelsesvis og efter nærmere visitation varetager borgernes medicinadministration. I andre kommuner er der startet op i et mindre område, f.eks. på et enkelt plejehjem, ligesom der er erfaringer med brug af MD på bl.a. socialpsykiatriske bosteder (2).
Der er forskel på, hvor stort et forarbejde der laves med henblik på organisering og samarbejde inden indførelsen af MD, samt på, hvem der involveres i dette forarbejde (2). Der er erfaring for, at teknologien kan betyde usikkerhed; blandt sygeplejerskerne for deres ansættelse, blandt sygeplejersker og læger for deres overblik over medicineringen og mulighed for at observere dennes virkning og blandt medicinbrugerne for tab af kontakt med sygeplejersken (2,4).
Erfaringen viser, at det tager tid at indføre ny teknologi, og at det er vigtigt med en aktiv kommunal ledelse og et grundigt forarbejde på tværs af apoteker, praktiserende læger, hjemmepleje, plejehjem og sygehus samt klare udmeldinger til alle berørte parter, herunder også medicinbrugerne og deres pårørende (2).
Den konkrete brug af MD indebærer en anden organisering af samarbejdet mellem medicinbruger, plejepersonalet, praktiserende læge og apotek. Opstart af MD hos den enkelte bruger indeholder ideelt set en gennemgang af den samlede medicinering for at sikre korrekte oplysninger til det doseringskort, som apoteket udarbejder ved opstart af en ny bruger. Doseringskortet kan indeholde såvel lægeordineret medicin som håndkøbsmedicin, og erfaringer viser, at der er forskel på, hvor meget af den samlede lægemiddelbehandling der er registreret på doseringskortet og dermed pakkes maskinelt (2).
Doseringskortet kan udarbejdes på baggrund af recepter samt oplysninger fra medicinbrugeren selv, fra dennes pårørende eller fra plejepersonalet. En kopi af doseringskortet sendes til den praktiserende læge, hvis denne ønsker det. Udleveringsapoteket sender det udfyldte doseringskort til pakkeapotek, hvorefter medicinen pakkes og sendes til udleveringsapoteket. Efter modtagelse af den pakkede medicin sørger udleveringsapoteket for, at pakningen og en oversigt over medicinen kommer ud til medicinbrugeren.
Fordele ved MD
Der er erfaring for, at MD frigør kommunale personaleressourcer (2). Ifølge en tidligere dansk undersøgelse bruges ca. 30 minutter på en dosering, hvilket samlet set beløber sig til 3-7 pct. af de totale ressourcer på omsorgsområdet til medicinadministration. I (den tidligere) Skjern Kommune, som har lang erfaring med, at apoteket dosisdispenserer, menes der at være sparet godt 1 mio. kr./år på de 230 brugere af dosisdispensering. Udgiften til apotekets dosisdispensering er dog ikke beregnet, ligesom det ikke skønnes realistisk, at alle kan bruge ordningen (12).
Der er erfaringer for, at MD forbedrer arbejdsmiljøet; det betyder en større fleksibilitet og et mindre pres i forhold til at skulle nå håndtering af mange medicindoseringer på fastlagte ugedage, og der er erfaringer med færre fingerskader forårsaget af blisterpakket medicin (2).
Der opleves en større sikkerhed i medicindoseringen. Informationerne om brugeren og om medicinen på hver enkelt pose samt det, at indholdet kan ses gennem poserne, gør det lettere at kontrollere, at den rigtige patient får den rigtige medicin. Derudover oplevedes det som en sikkerhed, at doseringskortet ikke længere er håndskrevet (2).
Ulemper ved MD
At indføre MD hos den enkelte medicinbruger kræver tid og personaleressourcer både på apoteket, plejehjem/hjemmepleje og hos den praktiserende læge, og erfaringen viser, at det ikke altid involverer en gennemgang af den samlede medicinering. Der opleves lang leveringstid ved nyopstart og ved ændringer i lægemiddelbehandlingen, idet dette ofte tidligst kan træde i kraft ved næste levering af en 14-dages pakning (2).
Ved ændringer i ordinationen og ved ny ordination foretager bl.a. sygeplejersker midlertidige ændringer i den dosispakkede medicin eller doserer den nye medicin sideløbende med dosispakkerne. Det betyder, at et uafklaret ansvar og/eller en mangelfuld kommunikation i forbindelse med ordinationsændringer, fornyelse og udfyldelse af doseringskort og ved ændringer i levering f.eks. i forbindelse med indlæggelse/udskrivning kan udgøre en fejlrisiko (2).
Den sideløbende håndtering af den medicin, der ikke kan dosisdispenseres, eller af håndkøbsmedicin, der ikke indgår på doseringskortet, kan have flere konsekvenser. Dels opstår der enten dobbelt bogholderi i form af både et doseringskort fra apoteket og et doseringskort på den resterende medicin, eller den sideløbende medicin tilføjes i hånden på doseringskortet fra apoteket. Dette kan også betyde, at der ikke er noget samlet overblik over hele den samlede medicinering (2).
Økonomiske forhold ved MD
Ifølge litteraturen kan der opnås besparelser ved MD i form af reducerede medicinudgifter, mindre kassation og spild af medicin (undersøgelser i sygehusregi) samt ved personalebesparelser (1,12). En foreløbig gennemgang af udviklingen af medicinforbruget har dog vist, at den enkeltes forbrug forbliver uændret efter opstart af MD (3). Apotekets gebyr for at pakke medicinen betales af medicinbrugeren, men det vurderes, at de fleste har medicinkort og dermed tilskud til udgiften.
Fremtiden for MD
Der er i flere danske rapporter påpeget uhensigtsmæssigheder ved medicinhåndteringen i primærsektoren (1). Der er således gode grunde til at arbejde med at sikre kvaliteten af den medicinhåndtering, som plejepersonalet deltager i.
Denne artikel har peget på en række erfarede fordele og ulemper ved brug af MD. Der er grund til at forvente, at MD bidrager til nedsættelsen af risiko for fejl i forbindelse med doseringen, dvs. selve pakningen af medicinen, hvorimod det er uklart, om kvaliteten af lægemiddelbehandlingen forbedres.
Der er erfaring for, at MD frigør personaleressourcer og muliggør en større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Derimod er det endnu usikkert, om MD betyder besparelser på udgifter til medicin, ligesom det er uvist, om der reelt spares udgifter til personale, eller om de frigivne ressourcer anvendes på andre områder.
Medicinhåndtering i primær sektor er en kompleks opgave, hvori der indgår flere aktører (12). Hvis MD skal indgå i en fremtidig kvalitetssikring af området, må organiseringen af MD gennemtænkes. Der må sikres en generel opbakning samt laves klare aftaler i forhold til arbejdsopgaver og kommunikation. Det må sikres, at brugere af MD-ordningen er nøje udvalgt som stabilt medicinerede, og at andre ydelser i forbindelse med medicinering som f.eks. monitorering af medicinens virkning bibeholdes i det omfang, der er behov for det. Det må sikres, at der i det øjeblik, brugere ikke længere er stabilt medicineret, er muligheder og ressourcer til at dosere manuelt. Derudover ses der et behov for undersøgelser af kvaliteten af lægemiddelbehandlingen i primær sektor, herunder MDs betydning for denne.
Anne Lee er ansat som konsulent i Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST), Syddansk Universitet.
Lotte Stig Haugbølle arbejder som section manager for international affairs, Udviklingsfunktionen, Pharmakon, Apotekernes Uddannelsescenter, Hillerød.
Hanne Herborg er afdelingsleder samme sted.
Litteratur
-
Søndergaard B, Rossing C, Haugbølle LS, Lee A. Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport. CAST, Syddansk Universitet; 2005.
-
Lee A, Haugbølle LS, Herborg H. Maskinel dosisdispensering: Fortællinger fra praksis. Arbejdsrapport. CAST, Syddansk Universitet; 2004.
-
Gundgaard J, Søndergaard B. Maskinel dosisdispensering i det primære sundhedsvæsen: Analyse af registerdata.
Arbejdsrapport. CAST, Syddansk Universitet; 2005. -
Haugbølle LS, Herborg H, Lee A. Maskinel dosisdispensering: En medicinsk teknologi under konstruktion. Arbejdsrapport. 2005.
-
Bekendtgørelse nr. 80 af 05/02/2003: Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler.
-
Lov om ændring af lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om erstatning for lægemiddelskader. Lovbekendtgørelse nr. 657 af 28/07/1995 (Lov om apoteksvirksomhed) med ændringer i: Lovbekendtgørelse nr. 493 af 07/06/2001. 2001.
-
Bekendtgørelse om medicintilskud til dosisdispenserede lægemidler. Bekendtgørelse nr. 824 af 18/09/2001 ed. 2001.
-
Dosisdispensering - Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Pjece udarbejdet af KL. PLO, DA og ARF. 2003.
-
Lægemiddelstyrelsen: www.laegemiddelstyrelsen.dk (opdateret 25. juni 2007).
-
APODOS Rapport fra dispenseringsprojekt i Hamar 1989/1990. Januar 1991.
-
Medicin på kredit och i påse. Apotekets delbetalingssystem och dosdispenserings-verksamhet. Riksfösäknings verket. Anser 2001.
-
Kortlægning af praksis for medicinhåndtering i den kommunale hjemmepleje. Devoteam. Fisher og Lorenz.
Rapport version 1.1. september 2003.
Lee A, Haugbølle LS, Herborg H. Practical experience with mechanical medicine dispensing. Sygeplejersken 2007;(21):52-6.
Since 2001, Danish pharmacists have been allowed to offer consumers mechanically dose-dispensed medicine. This means that the dosage of medication, e.g. carried out manually by health visitors in their care of the elderly, can now be done by the pharmacists, which can supply medication packaged for 14 days consumption. A number of municipalities already have experience in the introduction and use of this new technology.
A medical technology-evaluation of Mechanical Dose-dispensing (MD) shows there is reason to expect that MD will help reduce the risk of dosage-related errors, i.e. in the actual packaging process. Experience shows that MD has freed up staff resources and allowed for greater flexibility in planning work routines. However, it has also shown that the system does not suit all users of medication and that it requires the implementation of well thought-out organisational changes and clear agreement regarding the future organisation of medication hand-ling.
Key words: Medication handling, Mechanical Dose-dispensing, practical experience.