Forsinkelse af Sygeplejersken og evt. kalender
Postomdelingen har beklageligvis været ramt af sygemeldinger, hvilket har forsinket ca. 3000 forsendelser. Sygeplejersken og din kalender (hvis du har bestilt kalender) er på vej hjem til dig.
Sygeplejersken
Overvægten er min dødsangst
Måske sidste chance. For ægteparret Rasmussen har indlæggelsen på Livsstilscentret for alvor givet dem tro på, at Sally Nylander Rasmussen kan holde sit vægttab.
Sygeplejersken 2007 nr. 25, s. 20
Af:
Christina Sommer, journalist
Opholdet på Livsstilscentret synger på sidste vers, også selvom ægteparret er
fortrøstningsfulde og mener, den sunde livsstil vil holde ved.
Foto: Søren Svendsen
"Bare jeg kunne tage et eller andet middel op til jul, så jeg mistede appetitten."
Sally Nylander Rasmussen siger det, mange af de andre patienter på holdet for hjerte-kar-sygdomme nok tænker. Det er dog ren ønsketækning. Det ved hun nu, og det har hun egentlig længe vidst. Alligevel har overvægten været hendes værste fjende hele livet, men nu skal det være slut. Til hendes store overraskelse diagnosticerede hendes praktiserende læge hende i en alder af 68 år med så højt et blodtryk, at hun straks tilkaldte en ambulance.
Optakten til indlæggelsen på Livsstilscentret var altså ret dramatisk, og Sally Nylander Rasmussen og hendes mand Freddy Rasmussen har også taget forløbet meget alvorligt.
"Meget af det, vi har hørt, vidste vi på forhånd. Jeg har tabt mig mange gange før, men når jeg så når målet, giver jeg slip og tager det hele på igen. Det er første gang, jeg gør det så koncentreret og struktureret," siger Sally Nylander Rasmussen, som under sin indlæggelse på Livsstilscentret har tabt 20 kg.
Sally Nylander Rasmussen sætter stor pris på både det strukturerede undervisningsforløb og de praktiske øvelser sammen med ligesindede, og hun er imponeret over, at ægtefæller kan deltage gratis.
"Det er et utroligt flot tilbud, som jeg ikke vil svine med. Det betyder meget, at Freddy er med til at støtte mig her, men også når vi kommer hjem," siger Sally Nylander Rasmussen.
Og det er ægtemanden: "Jeg støtter hende fuldt ud, selvom vi nogle gange stadig laver to forskellige retter mad hjemme. Nu vil jeg nok tænke mere over det. Stedet her har givet mig en større forståelse for, hvad Sally har brug for, bl.a. vigtigheden af motion. Vi har levet sundt, mens vi har været her, og jeg tror, den sunde livsstil er kommet for at blive," siger han.
Sally Nylander Rasmussen er enig: "Jeg er blevet meget bevidst om, at det kræver en ændring af min livsstil, især mine kost- og motionsvaner, hvis jeg vil overleve. Min overvægt er blevet min dødsangst."
Vil være kendt for den sunde livsstil
Patienter lærer at leve den sunde livsstil
Professionel pleje i hjemlig atmosfære
15.000 besøg i Sund By butikken hvert år
Kniv start, kniv slut, patient færdig
De nye sundhedsaftaler sikrer fælles patientforløb
TÆT PÅ HORSENS - FAGLIGE ARTIKLER
Borgeren er eksperten i sit eget liv
Intens kontakt med belastede familier nytter
Mindre vold i demensafsnittene
Blærescanning af spinalbedøvede patienter
Test i viden om social ulighed i sundhed
Betingelsesløs omsorg til socialt udsatte
Recovery inden for socialpsykiatrien
Slut med ondt i ryggen efter arbejde