Sygeplejersken - 2007 - 3

Hvis telefonen ringer tidligt om morgenen på en sygeplejerskes fridag, bliver den sjældent besvaret. Risikoen for, at det er afdelingssygeplejersken, der ringer for at pålægge sygeplejersken en vagt er nemlig for stor.

Pressede forældre. Mange sygeplejersker kan ikke holde barns første sygedag uden at blive indkaldt i en senere vagt. Og problemet er stigende, lyder det fra tillidsfolk over hele landet. Dansk Sygeplejeråd kalder udviklingen et brud på overenskomsten.

Forskelsbehandling. På den ene afdeling er det fast praksis at få fri, første dag lille Katrine er syg. På den anden bliver sygeplejersker bedt om at komme på arbejde senere på dagen.

Dilemma. Tendensen med, at sygeplejersker ikke kan få lov til at blive hjemme hele døgnet ved deres syge børn, presser nogle til i stedet at tage egen sygedag.

Omsorgsdage. Da sygeplejerske Jean Ann Wade Jensens søn fik mononukleose og skulle holdes hjemme fra skole i en måned, var der ikke mulighed for at holde en eneste omsorgsdag. Jean Jensen fik i stedet omlagt alle sine dagvagter til aftenvagter i de fire uger, drengen var syg.

Dilemma. Afdelingssygeplejersker sidder næsten dagligt og får mavepine over at skulle få vagtplanerne til at hænge sammen. Hvem kan man bedst bede om at komme på arbejde - én der har en fridag, eller én med barn syg?

Av, av, av. For hver gang en medarbejder i staten har to sygedage, har en gennemsnitlig sygeplejerske tre sygedage. Men det har sin forklaring, siger forskerne.

Vend skuden. "Jeg tror, at det er realistisk at bringe sygefraværet i sundhedssektoren betydeligt ned," siger arbejdsmiljøchef i Ledernes Hovedorganisation, Lars Andersen.

Presset sundhedsvæsen. Listen over problemer i det grønlandske sundhedsvæsen virker uendelig.

Andre roller. Færdiguddannet i år 2002 og allerede hospitalsleder. Margrethe Christensen er afdelingssygeplejerske på sygehuset i den grønlandske by Paamiut. En stilling, der bærer helt andre ledelsesmæssige udfordringer med sig, end hun ville kunne få i Danmark.

Negativ klang. På sygehuset i Paamiut mener sygeplejerskevikaren Lene Heintz, at hun gør et nødvendigt stykke arbejde. Selv om hun har valgt at blive ansat gennem et dansk vikarbureau, er det i højere grad den faglige udfordring og oplevelserne, der trækker, end lønnen.

Overenskomst. Peqqissaasut Kattuffiat - den grønlandske fagforening for sygeplejersker - oplever en stor udskiftning i medlemsgrundlaget og et konstant pres på medlemmernes arbejdsforhold. Det skaber hårde arbejdsvilkår for den lille fagforening.

Fastholdelse. I 2006 formåede Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk kun at færdiguddanne to studerende. På trods af det umiddelbart ringe resultat og bekymrede miner hos sygeplejerskernes fagforening maner skolens ledelse til besindighed. For det går faktisk rigtig godt med uddannelsen.

Sparring. I byerne langs den grønlandske kyst hersker der helt specielle forhold for sygeplejen, som kalder på utraditionelle løsninger. På et ugelangt seminar i Nuuk drøftede afdelingssygeplejerskerne og forstanderne fra byerne på kysten, hvordan sygeplejeopgaverne skal løftes med de midler, der er til rådighed.

Kastet ud i det. I efteråret 2006 skulle de to danske sygeplejerskestuderende Mette Hyldgaard Olesen og Tania Pedersen i praktik. De ville ikke tage den i Danmark. De ville heller ikke tage de traditionelle pladser i udlandet. De ville til Grønland.

Stifinder. En sygeplejerske må gerne bruge private og personlige sider af sig selv, når hun er på arbejde. Ideen om blot at agere professionelt støtter ikke patienten tilstrækkeligt, slet ikke i psykiatrien.

Din mening. Det vrimler med etiske dilemmaer i sygeplejen. Sygeplejersken vil gerne høre, hvad du ville gøre, hvis ... Læs historien nedenfor og send dine overvejelser til: redaktionen@dsr.dk senest ­tirsdag den 13. februar kl. 12.00. Det må højst fylde 1.000 tegn uden mellemrum. Husk at oplyse navn og arbejdssted. Redaktionen bringer et ­udvalg af svarene i næste nummer af Sygeplejersken.

De blev mindre stressede, når patienterne blev betragtet som medmennesker med viden og meninger, for det tager på kræfterne at være skolemester og politimand på en gang.

Screening. Fra 2007 får alle danske kvinder mellem 50 og 69 år tilbud om mammografi. Lægen John Brodersen har de sidste seks år forsket i screening. Hans nyeste undersøgelse viser, at falsk positive svar fra brystkræftscreeninger efterlader mange kvinder i en tilstand af chok.

Er det rimeligt at screene kvinder for mammografi, når en dansk undersøgelse viser, at falsk positive svar er en psykisk belastning for mange kvinder? Interview med overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. Hovedbudskabet er, at patienterne er tilfredse med hjemmebehandling. Det viser en mindre spørgeskemaundersøgelse, der omfatter 22 patienter.

Artiklen henvender sig til konsultationssygeplejersker og andre med interesse for rapportering af utilsigtede hændelser fra den primære sundhedssektor. Artiklen bygger på praktiske erfaringer med rapportering fra almen praksis. Hovedbudskabet er, at rapportering eliminerer fejl.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for etik. Hovedbudskabet er, at klinisk-etiske komiteer kan vurdere og udrede etiske dilemmaer for klinikere, hvis komiteerne er forankret og har opbakning lokalt. Artiklen er baseret på en litteratursøgning og analyse i forbindelse med forfatterens masterafhandling.

Har elevers alder, køn og baggrund betydning for udbyttet af sundhedssamtalen med sundhedsplejersken? Sundhedssamtalen med sundhedsplejersken er et minimalt udforsket område. I denne artikel, der henvender sig til sundhedsplejersker og andre interesserede i sundhedsplejens udvikling, præsenteres forskningsresultater vedrørende skoleelevers selvvurderede refleksioner, diskussioner og handlinger efter sundhedssamtalen. Et centralt fund er, at størstedelen af de 5.205 elever, der deltog i undersøgelsen, har reflekteret over samtalen, uanset køn, alder, familiesocialgruppe og familiestruktur.