Sygeplejersken - 2007 - 5

Religiøsitet. Modstanden mod at tale om religion i sundheds væsenet er stor. Og det er at svigte patienterne, mener flere danske eksperter, som fremhæver, at tro styrker patientens sundhed.

Christian Juul Busch er én af Rigshospitalets tre hospitalspræster, der står til rådighed for hospitalets patienter og pårørende - uanset religiøs overbevisning.

Indfølingsevne. Sundhedspersonalet kan så let som ingenting knuse kræftpatienters håb. Derfor bør der udvikles en uddannelse, der kan ruste sygeplejersker til at fungere som støttepersoner for alvorligt syge. Det mener sygeplejerske Kristianna Hammer, som forsker i håbets betydning for kræftpatienter.

Åbenhed. Hvis sygeplejerskerne negligerer tro og religiøse behov, bliver nogle patienter mere utrygge og bekymrede, siger sygeplejefaglig direktør på Rigshospitalet.

Emotionelt. Vi er på vej ind i en tid, hvor følelser og tro får større betydning i sundhedsvæsenet, siger en fremtidsforsker.

Kompetenceløft. Specialuddannede sygeplejersker kan udfylde nogle af de praktiserende lægers opgaver.

Diskriminering. Feministisk orienterede personer har i lang tid uimodsagt fået lov til at definere, hvori undertrykkelsen af kvinder stadig foregår.

Din mening. Det vrimler med etiske dilemmaer i sygeplejen. Sygeplejersken vil gerne høre, hvad du ville gøre, hvis ... Læs historien nedenfor og send dine overvejelser til: redaktionen@dsr.dk senest tirsdag den 13. marts kl. 12.00. Det må højst fylde 1.000 tegn uden mellemrum. Husk at oplyse navn og arbejdssted. Redaktionen bringer et ­udvalg af svarene i næste nummer af Sygeplejersken.

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

”Hvorfor ikke bruge et navn, der angiver stedets mission og opgaver? Som danske sygeplejersker kan identificere sig med og være stolte af?

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der beskæftiger sig med patientundervisning. Den præsenterer en teoretisk referenceramme for patientundervisning, self-efficacy. Hovedbudskabet er, at teorien i høj grad er anvendelig, fordi brugen af den vil rette undervisningen mod den enkelte patient og inddrage de ressourcer, vedkommende har.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for ledelse og kan i artiklen finde eksempler på nogle af de konkrete udfordringer, afdelingssygeplejersken står over for i sin ledelse. Hovedbudskabet er, at der ledelses- og forskningsmæssigt mangler fokus på dette felt.

Artiklen henvender sig til sundhedsplejersker og hygiejnesygeplejersker med interesse for hygiejne i daginstitutioner. Den er baseret på en standard for håndhygiejne og på udarbejdelse af en håndbog i hygiejne. Hovedbudskabet er, at systematik i arbejdet med hygiejne kan mindske børns sygelighed i daginstitutioner.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker inden for psykiatrien/socialpsykiatrien. I artiklen præsenteres resultater og erfaringer fra et projekt om sundhedsfremme på Værestedet Juelsminde. Hovedbudskabet er, at livsstilsinnovation hos psykiatribrugere hjælper, men kræver tid og vedholdenhed fra personalets side.

Ønskelig. Sygeplejerske Kirsten Hestbech fik ikke den bistand fra sin amtskreds, hun havde håbet på i forbindelse med sin udbrændthed. Amtskredsen forstår ikke kritikken, men sagen lægger op til en diskussion om, hvad man kan forvente af sin amtskreds.

Hjælp! Flere og flere stressramte sygeplejersker henvender sig til deres amtskreds for at få hjælp. Hos alle 15 amtskredse kan man få en samtale med en faglig sekretær, som kan vejlede og hjælpe med kontakt til arbejdsgiver, egen læge og psykolog samt bisidning ved relevante samtaler. Men herudover yder nogle amtskredse særlig bistand til stressede eller udbrændte sygeplejersker.

Faglige resumér.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for klinisk undervisning. Den er baseret på en spørgeskemaundersøgelse fra Hvidovre Hospital, som viser, at fem pjecer om studiemetoder er forståelige og anvendelige for sygeplejestuderende.