Kampgejst trods dødvande

I flere år har Aase Jensen og kollegerne fået at vide, at de skal dygtiggøre sig for at få mere i løn - det har hun gjort, men lønnen er ikke fulgt med.

I skrivende stund har strejken varet knap fem uger, og det synes Aase Jensen er ved at være lang tid. Som demenskoordinator i Frederikshavn Kommune er hun undtaget konflikten og indgår ikke i nødberedskabet, og de mange uger væk fra arbejdet begynder at kunne mærkes.

"Til daglig har jeg med svage borgere at gøre og kommer i en del hjem, hvor der ikke kommer andre, og de borgere tænker jeg da meget på," siger hun.

På hverdage tager Aase Jensen i den lokale strejkecafé, og hun har også været ude og aktionere flere gange.

"I strejkecaféen møder jeg mange kolleger, også fra andre steder i kommunen, som jeg ikke ser til daglig. Det giver et godt fællesskab, og det var også en god oplevelse at gå gennem byen med bannere og sang. Det er skønnest at være flere af sted sammen, man lærer hinanden at kende på en anden måde."

Hun har også gjort sig en del tanker om, hvorfor konflikten brød ud.

"Under valget ville flere partier give os mere i løn, men de er helt stille nu, samtidig med at Folketinget er frække nok til at overveje at give sig selv mere i løn. Men det viser jo, at der er nogle penge. Jeg har gemt en lønseddel fra 1999, hvor jeg ligesom nu var ansat på 30 timer. Her var min grundløn 17.383 kr. uden tillæg, i dag er min grundløn 19.404 kr. trods to efteruddannelser og diverse kurser. Den stigning tror jeg ikke, ret mange ansat i det private ville stå model til. Så har vi nogle tillæg, men dem knokler vi også for."

Hvad er positivt ved at være i konflikt?
"Vi støtter hinanden, der er en kampgejst, og vi mærker også, at befolkningen bakker os op."

Er der noget frustrerende?
"Det er nok det dødvande, vi er i nu, uvisheden om, hvad konflikten mon munder ud i. Og så bliver jeg lidt harm, når nogle mener, at det ikke er lønnen, men alt papirarbejdet vi er utilfredse med. De har simpelthen ikke sat sig ordentligt ind i vores løn og arbejde."

Hvad har været det mest grænseoverskridende?
"I begyndelsen var jeg lidt nervøs for, at nogle borgere ville komme til at lide for meget, men det viste sig hurtigt, at der var styr på nødberedskabet. Derudover generer den manglende kontakt med borgerne mig, jeg ved ikke, hvordan de har det."

Ønsker du, konflikten skal fortsætte?
"Vi skal have et ordentligt resultat, det er min gulerod. Ellers er vi sygeplejersker et uddøende folkefærd, unge sygeplejersker vil ikke finde sig i så dårlig en løn. Jeg kan ikke forstå, at politikerne ikke kan forstå, at de skal give os lidt mere i løn. Alle de operationer, der bliver udsat eller gennemført på privathospitaler, koster jo også dyrt, det er bare en anden kasse. Vi er stolte af vores fag og glade for vores arbejde, men vi er mere værd og vil have mere i løn."  

Tema: Nødberedskab   

Under konflikten klarede nødberedskaberne de daglige opgaver hos borgere og patienter. Læs, hvordan to forskellige arbejdspladser oplevede den 2 måneder lange konflikt.