Europas første rygestop

Røgen er rykket ud på gaden. Det er fyraften, og kontorfolk er stimlet sammen foran pubben for at ryge en cigaret og få sig en lille en, inden de tager hjem. Foto: David Coleman og Stephen O'Brien

De står fem mand bag baren. Det går hurtigt, når de med kyndig og erfaren hånd trækker øltappen ned og hælder den ene Guinness øl efter den anden op i store glas.

Baren er fyldt til bristepunktet, og folk vifter med pengesedler, som var de tilskuere til en hanekamp. Det er fredag aften, og der er gang i ølsalget på en pub midt i Dublin. Men der mangler noget. Røgen! Der burde hænge en dyne af røg over de ivrige øldrikkere, men luften er helt klar. Der hænger heller ikke en kvalm stank af røg i tøj og hår, når man møder den lune aftenluft for at gå videre til næste pub.

Ude i det fri møder vi rekrutteringsmedarbejder Hugh Murray, som er gået ud for at ryge en cigaret. Han tager et stort sug, mens han remser op, hvorfor han er glad for det irske rygeforbud.

"Faktisk ryger jeg kun, når jeg drikker øl, og aldrig når jeg arbejder. Det er godt, at ens tøj ikke længere lugter så meget, og man føler sig også lidt sundere," siger Hugh Murray og drager et sug mere fra cigaretten.

De irske rygevaner har ændret sig, og det skyldes alt sammen rygeforbuddet, der blev indført i marts 2004 efter et års intensiv mediekampagne.

Den direkte anledning til forbuddet var en rapport bestilt af den irske tobakskontrol. Den konkluderede, at passiv rygning er farlig. Og rapporten fik daværende sundhedsminister Micheál Martin til at annoncere et totalt forbud mod rygning på alle indendørs arbejdspladser i slutningen af marts 2004.

Samme år kørte en heftig debat i medierne mellem tilhængere og modstandere af rygeforbuddet. Politisk havde man diskuteret muligheden for ventilation, rygerum, og andre kompromiser, men forbuddet endte med at være totalt, fordi ingen af de løsninger kunne hindre røgen i at sprede sig. Europas første totale forbud blev en realitet den 29. marts 2004 klokken seks om morgenen.

Hugh Murray er glad for rygeforbuddet. Tidligere røg han på fuld tid, men nu  ryger han kun, når han drikker. Foto:  David Coleman og Stephen O'Brien

Journalister fra hele kloden var samlet i Dublin. Men med risikoen for en bøde på over 20.000 kr. var der ingen lovovertrædere i sigte. Så pressen tog hjem igen.

I dag fire år efter fremhæver forebyggelsesminister for sundhed, Pat Gallagher, at rygeforbuddet først og fremmest skal beskytte alle ansatte på arbejdspladserne.

"Rygning er hovedårsagen til over 7.000 unødvendige dødsfald i Irland, og det tal håber vi bliver kraftigt reduceret," siger han.

Røgfri pubber

Foreløbig er den eneste forskning i resultater lavet i barmiljøet, hvor man især kan spore gevinsten hos det ikkerygende barpersonale.

"Forskningsinstituttet for et Tobaksfrit Samfund" undersøgte luftkvaliteten på 42 pubber før og efter forbuddet. De testede også 73 medarbejderes lungekapacitet og deres fysiske velvære. Dét ændrede sig radikalt for ikkerygerne, fordi de ikke længere var udsat for røg. Ikkerygerne havde tidligere oplevet gener som hovedpine, ondt i halsen, kløe og andet ubehag, men de gener forsvandt. Luften i pubberne var også blevet renere. Der var 83 pct. færre skadelige partikler og 80,2 pct. mindre af giftstoffet benzen i indendørsluften. For rygerne derimod, betød rygeforbuddet ikke de store ændringer i deres fysiske velvære.

En af dem, der har mærket effekterne af rygeforbuddet, er bararbejder Elaine Dowling, tidligere ryger, som arbejder på baren Bowe's i Fleet Street i Dublin.

"Jeg hoster ikke mere om morgenen og føler mig meget sundere nu end før. Alle de ansatte her i baren holdt op med at ryge på samme tid, og rygeforbuddet har helt klart gjort det nemmere for os alle sammen at holde op," siger Elaine Dowling.

Ifølge professor Luke Clancy, der er formand for "Forskningsinstituttet for et Tobaksfrit Samfund", var det ikke overraskende, at de første resultater viste sig blandt de ansatte i barmiljøet. De var nemlig udsat for røg hver eneste dag.

"Resultaterne taler deres eget sprog. Hvis du havde fået samme arbejdsskade på et kontor, så var det ikke blevet accepteret, men fordi det foregik på en bar, så har man tolereret det," siger Luke Clancy.

Vi er et lille land

Men Rom blev ikke bygget på én dag, og blandt irske eksperter er der bred enighed om, at rygeforbuddet vil give flere gevinster i fremtiden. Luke Clancy forventer, at der vil komme resultater på lunge-, astma- og hjerteområdet, og på langt sigt håber han, at der vil ske ændringer på kræftområdet.

"Der kan godt gå en hel generation, før resultaterne kommer. Og selvom der sker et fald i antallet af kræftramte, vil det være svært at påvise, at det netop er på grund af rygeforbuddet, at det sker. Det er som regel aldrig en enkelt faktor, som forårsager en sygdom. Derfor er det svært at lave målinger. Vi er et lille land, og det gør det sværere at se de helt store forandringer," siger han.

Det synspunkt deler professor i folkesundhed, Shane Allwright. Vi møder hende på det over 400 år gamle universitet, Trinity College, der ligger lige midt i Dublin som en stærk kontrast mellem et travlt europæisk byliv og 1600- tallets pompøse arkitektur.

Shane Allwright var formand for en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport, som i 2003 for alvor overbeviste den daværende sundhedsminister, Micheál Martin om nødvendigheden af et rygeforbud.

Hun mener, at der tidligst vil komme forandringer på lungeområdet om 10 år.

"Virkningen mellem aktiv rygning og lungekræft er så meget større end mellem passiv rygning og lungekræft. Derfor skal vi have færre rygere, og det får man ved at sætte priserne på cigaretter op," siger hun og fortsætter: "Det vil også hjælpe på antallet af rygere, hvis man opretter et licenssystem til forretningerne. Forretninger kan dermed miste deres licens, hvis de sælger cigaretter til mindreårige, og det vil begrænse salget. Men det er også vigtigt at oprette flere og bedre rygestoptilbud," lyder det fra Shane Allwright.

Før rygeforbuddet var 250.000 mennesker udsat for passiv rygning hver dag, og ifølge Kathleen Quinlan, leder af kommunikation og uddannelsesafdelingen ved den irske tobakskontrol, vil der komme sundhedsresultater, når røgen er væk. Hun peger endvidere på, at rygeloven stadig ikke er fuldt udbygget. Næste skridt i loven er, at cigaretterne fjernes fra hylderne, så de ikke er synlige i forretningen.

"Cigaretterne skal væk fra hylderne, for på den måde bliver det mere og mere unormalt at ryge, og det er i den retning, vi gerne vil hen," siger Kathleen Quinlan.

De seneste undersøgelser viser, at 95 pct. af den irske befolkning er tilfredse med rygeforbuddet. Og jo større tilfredshed med rygeforbuddet, jo flere sundhedsmæssige gevinster, lyder vurderingen.

"Hvis folk er tilfredse med forbuddet, vil de overholde det. Hvis vi antager, at det er den passive rygning, der skaber sygdomme, så vil der komme resultater," mener Luke Clancy fra "Forskningsinstituttet for et Tobaksfrit Samfund."

På en bar midt i Dublins gamle bydel er et lille hold af irske musikere ved at indfinde sig på et gadehjørne. Guitaren bliver stemt, og mikrofonen sat til strøm.

Bartender Daragh Aherne-Clarke er glad for forbuddet, selv om han er ryger.

"Jeg synes, det er godt, og jeg kender mange, der er holdt op på grund af forbuddet. Jeg ryger selv mindre, end jeg gjorde før," siger Daragh Aherne-Clarke og skænker en Guiness op til journalisten.