Sygeplejersken
Kræftafdelinger risikerer at ende som fabrikker
Medmenneskelighed. De seneste 10 år er kræftpatienters forløb blevet stadigt mere effektive, og personalet skal løbe stærkere. Risikoen er, at menneskeligheden i kræftbehandlingen går tabt.
Sygeplejersken 2008 nr. 13, s. 34-35
Af:
Britta Søndergaard, journalist
Foto: Simon Knudsen
I løbet af 48 timer skal hospitalet kunne udrede, om knuden i brystet eller den hvide plet på lungen er kræft. Sådan er et af de nyeste tiltag i de såkaldte pakkeforløb for brystkræft, tarmkræft, lungekræft eller hoved/halskræft, som blev indført 1. april i år.
De seneste 10 år har den danske kræftbehandling gennemgået en revolution, og behandlingsforløbene er blevet langt mere effektive. Et af målene er at bringe danske kræftpatienters overlevelse på højde med overlevelsen i Sverige og Norge. Men kravet om øget effektivitet har også en bagside.
Som overlæge og forsker Mogens Grønvold fra Bispebjerg Hospital og Afdeling for Sundhedstjenesteforskning på Københavns Universitet udtrykker det: "Risikoen er, at hospitalerne bliver omdannet til små fabrikker, og at menneskeligheden går tabt."
Mogens Grønvold har som en af de første i verden lavet en omfattende undersøgelse af, hvordan kræftpatienter opfatter omsorgen og den psykosociale del af kræftbehandlingen. Undersøgelsen "Kræftpatientens verden" blev offentliggjort for to år siden. Den dokumenterer, at den menneskelige behandling af kræftpatienter er et stort problem. Adam Dyrvig Tatts beretning om sit møde med hospitalet er derfor langtfra enestående. Den svarer til de oplevelser, nogle af de kræftramte beskriver i undersøgelsen, der er foretaget blandt 2.245 patienter på 52 danske hospitalsafdelinger.
Et kritisk billede
Normalt viser hospitalernes egne målinger, at omkring 80 pct. af patienterne er tilfredse med forløbet. I "Kræftpatientens verden" er forskerne gået dybere og har spurgt til de enkelte elementer i det samlede patientforløb. Undersøgelsen giver derfor et langt mere kritisk billede af patienternes møde med hospitalet end de traditionelle målinger.
"Patienterne i undersøgelsen har tillid til, at de får den rigtige behandling. Men der er mange trin i forløbet, hvor patienten er afhængig af den menneskelige omsorg, og den er ikke altid god nok," siger Mogens Grønvold og henviser til, at en tredjedel af patienterne i "Kræftpatientens verden" er utilfredse med mindst et element i omsorg og kommunikation.
"Et patientforløb er en kæde af hændelser, hvor alle led skal være i orden. Patienten møder måske en flink sygeplejerske ni gange, men den 10. gang går noget galt i kommunikationen. Det efterlader en følelse, der kan være et stort problem for patienten," siger Mogens Grønvold.
Han ser det som en af hospitalsvæsenets helt store udfordringer at skabe plads til mere menneskelighed i en kræftbehandling, der hele tiden presses af effektivisering, strukturomlægninger og personalemangel.
"Det er ikke nogen nem opgave for personalet. Hospitalerne har de seneste år haft en produktivitetsforøgelse på 2-4 pct. om året. Det kan være svært at yde det optimale, når tiden til det bliver stadigt mindre. Alle ved for så vidt, hvordan den ideelle kræftbehandling skal være. Det store problem er at få tingene til at fungere," siger Mogens Grønvold.
Dårlig kultur
I Kræftens Bekæmpelse er lederen af patientstøtteafdelingen, Anne Nissen, heller ikke i tvivl om, at øgede krav til produktion, pressede arbejdsforhold og travlhed blandt personalet er en af årsagerne til, at patienter kan opleve dårlig omsorg.
"Vi oplever, at der er fantastisk travlt på afdelingerne. Nogle patienter fortæller, at de føler hospitalerne som kemofabrikker. Men det handler selvfølgelig også om kulturen på den enkelte afdeling," siger Anne Nissen og henviser til, at Kræftens Bekæmpelse netop har bevilget 15 mio. kr. til afdelinger, som arbejder med at udvikle kulturen.
Lederen af telefonrådgivningen i Kræftens Bekæmpelse, psykolog Kai Evan Pedersen, understreger, at forholdene er meget forskellige fra afdeling til afdeling.
"Der findes afdelinger, hvor personalet har kanontravlt, men hvor de alligevel har en god kultur, og hvor patienterne føler sig godt behandlet rent menneskeligt. Klos op ad den gode afdeling ligger måske en anden afdeling, hvor patienterne får dårlig omsorg og møder stresset personale. Det er både ledelsens og personalets ansvar, at travlheden ikke bliver en kultur i sig selv, og at personalet takler travlheden på en måde, så patienterne stadig føler sig godt behandlet. Patienter har stor forståelse, hvis de får at vide, at sygeplejersken har travlt og derfor først kommer om 10 minutter. Men de har meget lidt forståelse for en kultur, hvor de bliver overset," siger Kai Evan Pedersen.
Han understreger samtidig, at telefonrådgivningen kun modtager ganske få henvendelser fra patienter, som klager over dårlig omsorg og pleje.
"De fleste patienter er meget fokuserede på selve behandlingen, og det er primært de patienter, der har overskud, som bider mærke i, hvordan omsorgen fungerer," lyder det fra Kai Evan Pedersen. Både Kræftens Bekæmpelse og Mogens Grønvold opfordrer de enkelte afdelinger til at holde konstant fokus på, hvordan patienterne oplever behandlingen.
"Hvis den menneskelige del af behandlingen skal sikres, er hver afdeling nødt til at have forskellige typer evaluering, så de ved, hvordan patienterne oplever forløbet. Når man færdes på et hospital, så bliver man jo forbavset over, hvor mange ting der ikke ses fra patientens perspektiv," siger Mogens Grønvold.
Undersøgelsen ”Kræftpatientens verden” viser, at danske kræftpatienter hverken klager over at være syge eller over den faglige behandling. En stor del er derimod utilfredse med den menneskelige behandling på hospitalet.
En tredjedel var utilfredse med mindst et element i omsorg og psykosocial støtte. Kun 46 pct. oplevede altid at blive set som individ, og 16 pct. oplevede kun dette nogle gange eller slet ikke.
Læs undersøgelsen "Kræftpatientens verden"