Sygeplejersken
Hun sikrer patienten en tryg hjemkomst
Diplomatisk bindeled. I Rødovre Kommune sikrer tre koordinerende sygeplejersker, at der er styr på rammer og hjælp, når kommunens borgere udskrives fra hospitalerne. Det gavner både patienterne, de pårørende og ikke mindst de to sektorer.
Sygeplejersken 2008 nr. 22, s. 22-23
Af:
Christina Sommer, journalist
Denne onsdag sætter efterårsferie, overbelægning og hovedrengøring sit tydelige præg på gange og stuer. Men så er det jo godt, der er alternative siddemuligheder lige ved hånden. Foto: Simon Knudsen
Klokken er lidt over otte onsdag morgen, og koordinerende sygeplejerske i Rødovre Kommune Lis Kyhn er sammen med sin kollega Karin Jansen ved at gennemgå dagens liste fra Herlev Hospital. Listen rummer navne og cpr-numre på 47 patienter i alderen 70 plus, som til daglig bor i Rødovre, men nu er indlagt på Herlev.
"Det er rigtig mange, og vi bliver nødt til at prioritere, hvem vi skal besøge. Det kan f.eks. være dem, som ikke allerede er visiteret til hjælp," siger Lis Kyhn.
Telefonen ringer, og i den anden ende af røret er en hjemmesygeplejerske. En af hendes borgere blev indlagt aftenen før og får brug for en plejeseng, når han bliver udskrevet. Da han ikke har rundet de 70, kan Lis Kyhn ikke finde ham på listen, men efter et par telefonopkald er han lokaliseret til den akutte modtageafdeling på Herlev, og hun sætter derfor også ham på listen over borgere, hun skal se i dag.
"Vi er primært opsøgende over for borgere over 70 år, men også de yngre, der er kendt i hjemmeplejen. Og derudover tager vi os af alle, der har behov for hjælp uanset alder," forklarer Lis Kyhn, før hun og Karin Jansen sætter kurs mod Herlev Hospital efter endt telefontid klokken ni.
Sygeplejerskerne er kendte og velkomne ansigter på afdelingerne, selvom de ofte bruger personalets kostbare tid til at spørge ind til patienterne, bl.a. på Geriatrisk afsnit på Medicinsk Reumatologisk Geriatrisk afdeling Q.
"Nogle gange er det ren orientering, men vi får ofte lavet nogle gode aftaler og forkortet indlæggelsestiden, hvilket er godt for patienterne. Vi sparer også en del hjemmeplejekonferencer, fordi Lis allerede har talt med patienten og sat ting i værk," siger assisterende afdelingssygeplejerske Kia Raun.
På sengeafsnit 107, også afdeling Q, besøger Lis Kyhn 82-årige Erik Jensen for første gang. Han blev indlagt med lungebetændelse og en urinvejsinfektion for seks dage siden og skal efter planen udskrives i morgen. Lægeligt set er han parat til at komme hjem, men plejepersonalet mener ikke, han længere kan klare sig selv, hvilket Erik Jensen er enig i.
"Jeg kunne godt have det lidt bedre. Det rabler lidt for mig, synsmæssigt er det i hvert fald ikke så godt," siger han med et smil på læberne.
Efter en lille halv times snak om hans hus' indretning, madvaner og helbred bliver de enige om, at Erik Jensen skal have hjemmehjælp morgen og aften de næste tre uger, og Lis Kyhn lover ham også en taburet til brug i badet. Som vanlig efterlader hun sit visitkort, så patienten og de pårørende altid kan kontakte hende.
Herefter venter flere patienter, op til 15 om dagen, før turen går hjem til sen frokost i Rødovre og lidt mere arbejde, så de relevante samarbejdsparter i kommunen kan komme i gang med at føre aftalerne mellem de koordinerende sygeplejersker og patienterne ud i livet. Alt skal jo være parat, når de indlagte Rødovreborgere vender tilbage.
Hvad skal man kunne som sygeplejerske for at kunne arbejde i din funktion?
"Man skal have hår på brystet og diplomatiske evner. Vi er bindeleddet mellem to sektorer, der har for vane at hakke på hinanden, og vi gør meget ud af at forklare begge, hvordan vilkårene er de to steder."
"Det var at tale med Erik Jensen i dag. Jo mere jeg talte med ham, jo mere liv kom der i hans øjne, og det kan jeg leve højt på længe. Jeg vil helst have, at patienterne smiler, når jeg går."