Sygeplejersker er rigtige familiemennesker

Sygeplejerske Stine Roldgaard, 36 år, er ansat 24 timer om ugen på barselsgangen på Frederiksberg Hospital. Hun er gift med Bent Bjørn Roldgaard, 39 år, som er uddannet mikrobiolog og arbejder som forsker i en privat virksomhed på fuld tid. Sammen har de børnene Noah, 11 år, Linus, otte år, Isak, syv år, og Ophelia, tre år. De bor i ejerbolig i Hvidovre og har et folkevognsrugbrød. De har tre katte. Ved siden af sit sygeplejerskearbejde har Stine Roldgaard en web-skobutik. Hun er medforfatter til bogen "Alt om amning", som udkom i 2007, og hun driver også hjemmesiden ammecoach.dk
Foto: Simon Knudsen   

Sygeplejersker er gode at få børn med. Det er i hvert fald én måde at tolke tal fra Danmarks Statistik, som viser, at både sygeplejersker i parfamilier og enlige sygeplejersker har flere børn end andre. Blandt par, hvor den ene eller begge er sygeplejersker, er der 40 pct. flere med to børn eller flere, end der er blandt andre par. Også enlige sygeplejersker har flere børn end andre enlige, og par uden børn er der færre af end i den øvrige befolkning.

Ledende oversygeplejerske på hjerte-lunge-medicinsk afdeling på Hvidovre Hospital Dorrit Thorsen tør godt komme med et bud på, hvorfor sygeplejersker får flere børn. "Jeg tror, det handler om, at sygeplejersker arbejder i et omsorgsfag. De er vant til at magte mange menneskelige relationer hver dag og trives godt med mennesker, og derfor magter de selvfølgelig også at have folk omkring sig hjemme," siger Dorrit Thorsen.

Muligheden for at kunne gå på deltid spiller også ind. "På hjerteafdelingen har vi en stabil gruppe, som kommer tilbage efter barsel på nedsat tid efter barn nr. 1, 2, 3 og sågar 4, og de kan være her, fordi vagt- og weekendbelastningen er mindre end på traditionelle medicinske afdelinger. Vi har forholdsmæssigt flere sygeplejersker end øvrige plejegrupper i vores normering, og det giver lidt bedre forhold," siger Dorrit Thorsen.

Karrieren må vente

Sygeplejerskers lave lønniveau betyder, at sygeplejersker ofte tjener mindre end deres bedre halvdele. Det gør det oplagt for sygeplejersker at sætte karrieren på standby og tage barsel og nedsat tid. "Det er sjældent, jeg møder sygeplejersker, som står i stampe og føler sig begrænsede i deres karrieredrømme, fordi deres mand tjener mere. Det handler mere om at få familielivet og arbejdslivet til at hænge sammen.

Rigtig mange synes, det er værdifuldt, at de kan gå på nedsat tid, mens børnene er små. Men det er sygeplejersker, som er dybt ansvarsfulde, både her på arbejdet og over for familien. Det er det, der fylder - at man vil gøre det ordentligt begge steder," siger Dorrit Thorsen, som oplever, at det er jobbet, der må vige, hvis vagterne ikke kan forenes med familielivet.

Sundhedsplejerske i Odense Kommune Jeanette Juel Koll er en af de sygeplejersker, der har mange børn, hun har tre. Hun mener, at sygeplejerskers særlige omsorgsgen forklarer, at sygeplejersker har flere børn end resten af befolkningen. Men hun mener også, at andre faktorer spiller ind.

"De fleste har en mand, der tjener godt, så der er råd til at gå ned i tid," siger Jeanette Juel Koll. Hun er gift med en privatpraktiserende tandlæge, og hun er selv ansat på 32 timer om ugen.

"Da jeg valgte at blive sygeplejerske, var det et valg med hjertet. Men da jeg videreuddannede mig til sundhedsplejerske, spillede det også ind, at jeg gerne ville have et job med dagarbejde og fleksibel arbejdstid. Det er en forstående arbejdsplads i forhold til, at man har et familieliv, der skal fungere," siger hun.

Rummelige arbejdspladser

Ifølge professor og ligestillingsforsker Anette Borchorst fra Center for Kønsforskning Aalborg Universitet er det nemmere at have børn, når man arbejder på kvindedominerede arbejdspladser. "På arbejdspladser, hvor man er vant til, at man har børn, hjælper man hinanden med hensyn til vagter. Det er helt legitimt, at man bytter rundt og får det til at matche med at have børn," siger hun.

Billedet af sygeplejersker som rigtige familiemennesker er ifølge sociolog og ekspert i danskernes livsstil Henrik Dahl det typiske signalement for baglandskvinder. Kvinder der står bag deres mand.

"Dilemmaet er, at man på den ene side vil gøre en god figur på arbejdet, men man har også den livsform, at man gerne vil gøre det godt i familien. På den måde kan man komme under pres, fordi man føler, at man ikke helt gør det godt nok i familien og på arbejdet," siger Henrik Dahl.

"Det er en uløselig opgave at være perfekt i et krævende arbejde og en meget krævende familiesituation med mange børn. Der er parforhold, børn og karriere, og du kan få to ting til at lykkes, men ikke alle tre. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om nogen, hvor det er lykkedes," siger han.

Ifølge ledende oversygeplejerske på Kirurgisk afdeling K på Bispebjerg Hospital Jens Glindvad har det konsekvenser for patienter og sundhedsvæsen, at sygeplejersker og kvinder generelt føler så stort ansvar for deres familier. Han kunne f.eks. godt ønske sig, at flere mænd blev tvunget til længere barselsorlov end i dag, og at de tog mere ansvar på sig i forhold til familien.

"Ud af 130 sygeplejersker er der konstant 15-20 på barselsorlov, og når de skal have fuld lønkompensation, mister vi penge i forhold til det, vi får refunderet. Det har konsekvenser for sundhedsvæsenet og for patienterne, at sygeplejersker påtager sig ansvaret for familien," siger Jens Glindvad.

Problemet med personale, der er væk på barsel og barns sygedage, er dog ikke længere forbeholdt de traditionelle kvindefag. "Nu er de ledende overlæger begyndt at mærke samme tendens blandt lægerne pga. den ændrede kønsfordeling i lægeverdenen," siger Jens Glindvad.