Tema om fejlbehandling
Lær at sige undskyld
Forløsende ord. En oprigtig undskyldning, når noget er gået galt i et patientforløb, kan være befriende for både patienten og den medarbejder, der har begået fejlen. Men der skal arbejdes med kulturen i sundhedsvæsenet, hvis det skal blive en naturlig ting.
Vreden er tung at bære
Tag ansvar. Fejl førte til fejl i det forløb, hvor Gunhild Warmings voksne datter mistede livet. Men den person, der begik den alvorligste fejl, er også den, Gunhild Warming har det mest afklarede forhold til. Fordi hun sagde undskyld.
Vi skal sige det, som det er
Afdelingstroværdighed. Det skaber tillid til systemet, når en afdeling åbent erkender fejl og giver patienterne en undskyldning, mener sygeplejerske Karin Refskou, som ikke har problemer med at sige undskyld på egne vegne. Det er sværere at skulle tale åbent om den fejl, som man opdager, at en kollega har begået.
At beklage øger ikke risikoen for påtale
Sygeplejerskejura. Der er ingen juridisk risiko ved at sige undskyld til en patient, der er blevet skadet, siger lektor i sundhedsret.
Fag
At få hjælp til at spise - en undersøgelse af rygmarvsskadedes oplevelser
Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som hjælper eller vejleder andre faggrupper i at hjælpe patienter og klienter med at spise. Artiklen er baseret på interview med 16 hjemmeboende, rygmarvsskadede personer og observation af hjælper og klient i spisesituationen. Hovedbudskabet er, at ordet "madning" bør udgå af fagsproget og erstattes af "hjælp til spisning", samt at hjælp til spisning er en sårbar og krævende opgave, som kræver særlig opmærksomhed og sensitivitet af hjælperen.
Mesterlære og refleksion gennem vejledning
Artiklen henvender sig til kliniske vejledere. Hovedbudskabet er, at en vejledningsmodel med afsæt i mesterlæreprincipper og den gode samtale kan tage højde for nogle af de behov, nutidens unge har under sygeplejerskeuddannelsen. Artiklen udspringer af erfaringer fra psykiatriområdet, Region Midtjylland.
Erfaringer med kvalitetsvurdering af kliniske retningslinjer
Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for kliniske retningslinjer. Hovedbudskabet er, at kliniske retningslinjer bedst udarbejdes i et tæt samarbejde mellem erfarne kliniske sygeplejersker og sygeplejersker med uddannelse i videnskabelig metode. Artiklen er skrevet på baggrund af erfaringer med bedømmelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer i det tidligere Århus Amt.