Kompetenceudvikling i kræftpatientens fodspor

Dallund rehabiliteringscenter ejes af Kræftens Bekæmpelse, og centerets hovedopgave er at støtte kræftpatienter i at vende tilbage til livet efter endt behandling. Centeret udbyder også kurser for professionelle, og projektet "At træde i kræftpatientens fodspor - om kompetencer til at støtte livsmod i kræftrehabilitering" handler om, på hvilken måde centerets erfaringer bidrager til at beskrive nødvendige kompetencer hos de professionelle, når de skal støtte patienternes livsmod i kræftrehabiliteringen.

Gennem praksisbeskrivelser af situationer fra Dallunds kurser for professionelle analyseres i projektet de tilgange inden for læring, mestring og empowerment, der indgår i centerets tværfaglige indsats, og interviews med centerets sygeplejersker giver et billede af, hvordan kræftrehabilitering på Dallund inkluderer både fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle dimensioner i arbejdet med at støtte patienternes livsmod. Projektets forforståelse bygger på en eksistenspsykologisk tilgang til livsmod af dr.phil., cand.psych. Bo Jacobsen. 

Nødvendige kompetencer

Projektets resultater peger på, at sygeplejersker i kræftrehabilitering skal kunne kommunikere på måder, der understøtter kræftpatienter i at sætte ord på deres følelser, deres sygdom og den angst for spredning, som generelt kendetegner kræftpatienters liv.

Sygeplejersker skal have bred faglig viden om behandling og senfølger af kræft og kunne vejlede patienterne i at overkomme træthed og integrere sunde kost- og motionsvaner i hverdagen. De skal have indsigt i sorg- og kriseprocesser og kunne være lyttende og nærværende. Samtidig skal de kunne gribe aktivt ind og støtte patienten i konfrontationen med eksistentielle valg og vilkår i relation til bl.a. familie-, seksual- og arbejdsliv. Endelig skal sygeplejersker kunne facilitere patientens proces i retning af at leve med kræft som en integreret del af livet.

Der er ingen forskrifter for, hvordan professionelle skal gøre dét. Tværtimod anbefales det i Kræftplanen (1) og i Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet (2), at indsatsen skal reguleres af rehabiliteringsbegrebets værdier og baseres på patientens hele livssituation. Hvilket stiller store krav til sygeplejerskers faglige viden og ikke mindst indlevelsesevne og etiske kompetence. 

Erfaringerne fra Dallunds efteruddannelse for de professionelle viser bl.a., at disse relationelle og etiske kompetencer kan udvikles ved at give de professionelle mulighed for at træde ind i kræftpatienternes livsverden og følge deres fodspor for en tid - hvilket de professionelle gør gennem en uge på Dallund, hvor de deltager som kursister side om side med kræftpatienterne. Herved får de professionelle ikke alene faglig viden om, men også personlig indsigt i de følelsesmæssige dimensioner, der knytter sig til at være eksistentielt truet af sygdom. De professionelle får her muligheden for sammen med de kræftramte kursister at arbejde aktivt med egne tanker og følelser i forhold til det at få en kræftdiagnose. Rapporten peger på, at disse personlige oplevelser styrker den nødvendige indlevelsesevne og etiske kompetence i rehabiliteringsarbejdet.

Pia Houmark er ansat på børneafdeling 1531, Hillerød Hospital.

Litteratur 

1. Sundhedsstyrelsen. Den nationale Kræftplan 2's bilag 10.2. København: Sundhedsstyrelsen; 2005.
2. Rehabiliteringsforum Danmark. Marselisborg Centret m.fl. Rehabilitering i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus: Marselisborgcentret; 2004.