Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Resumé af international forskning

Holdninger til pleje

Sygeplejersken 2008 nr. 4, s. 39-39

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Hughes M. Parents' and nurses' attitudes to family-centered care: An Irish perspective. Journal of Clinical Nursing. 2007;16:2341-8.

Formål: At undersøge forældres og sygeplejerskers holdning til familiecentreret pleje, som den blev praktiseret på en børneafdeling på et regionalsygehus.

Metode: Spørgeskemaundersøgelse på en irsk børneafdeling. Et selvudviklet spørgeskema blev fremsendt til forældre og sygeplejersker. Der indgik respondenter fra en afdeling med børn fra 0-1 år og fra en afdeling med børn under 14 år. Spørgeskemaet blev inden udsendelsen testet via en pilottest og forsøgt valideret på anden vis. Svarprocenter var blandt forældre 43 og blandt sygeplejersker 65. Data er opgjort statistisk i programmet SPSS.

Resultater: Resultaterne afslørede ikke stor forskellighed i holdningen til familiecentreret pleje. Både forældre og sygeplejersker anerkendte vigtigheden af det anvendte plejekoncept, men der var divergens i opfattelsen af deres respektive roller.

Bemærkninger: Resultaterne i denne undersøgelse ligger på linje med, hvad andre har beskrevet, nemlig at forældre og personale har forskellige opfattelser af deres roller i forhold til familiecentreret pleje og til det partnerskab, der er nødvendigt for at praktisere konceptet. Artiklen giver gode henvisninger til anden forskning om familiecentreret pleje og vil således være god som udgangspunkt for en diskussion i egen afdeling om, hvordan man selv kan evaluere, hvordan konceptet praktiseres.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d. Center for kliniske retningslinjer - nationalt clearinghouse for sygepleje, Afdeling for Sygeplejevidenskab.