Boganmeldelser

Rummer ikke kompleksiteten

Janne Lyngaa og Birgit Bidstrup Jørgensen (red.)

Sygeplejeleksikon

Forlaget Munksgaard
Danmark 2007
408 sider - 398 kr.

I sygeplejeleksikonet er valgt en bred vifte af opslagsord med inspiration fra dansk sygepleje. F.eks. bias, bloddonor, blufærdighed og BST. For nogle af de engelske ord er der henvisning til et dansk opslag.

Ligesom der er stor spændvidde i begreberne, er der variation i forfatternes fortolkning af begrebets relation til sygeplejefaget. Hver forfatter har sin stil og sin analytiske tilgang, hvilket både kan ses som en styrke og en begrænsning. Selv om stikordene til forfatterne må have været udviklingen i moderne dansk sygepleje, er der i få opslag gjort rede for en sammenhæng mellem moderne sygepleje og moderne samfundsudvikling.

Forfatteren skriver om fænomener og begreber, som hun (der er ingen mandlige forfattere) nu synes, det vil sige, at artiklerne ikke altid belyser begrebet fra flere vinkler og sjældent en kritisk, der findes kun få opslag med fremstilling af forskellige positioner, hvor opslagsordet er sat ind i en historisk/samtidshistorisk udviklingssammenhæng. På den måde skabes der i flere opslag en endimensionel fremstilling af komplicerede begreber og praksis. Der er ikke litteraturhenvisninger til opslagene.

Der er undtagelser, hvor forfatteren foretager en kritisk vurdering og analyse og præsenterer forskellige forståelser af opslagsordet. Inge Christensen har bl.a. i beskrivelsen af fænomenet "lindring" disponeret bidraget, så der præsenteres en hverdagsforståelse, en filosofisk forståelse, en folkesundhedsvidenskabelig forståelse og en sygeplejefaglig forståelse med praktiske dimensioner. Hun afslutter kort med at omtale Katie Erikssons tilgang til lindring. Et godt og hurtigt overblik.

Der er en serie videnskabsteoretiske opslag, hvor Ingrid Egerod prisværdigt og kortfattet får beskrevet bl.a. evidens, hermeneutik og reliabilitet.

Opslaget om hjemmesygepleje fylder kun seks linjer. Hjemmesygeplejen præsenteres som en specialsygepleje (") på linje med anæstesiologisk sygepleje, der fylder ca. halvanden side. Desværre har forfatteren af hjemmesygeplejeopslaget undladt at nævne substansen i hjemmesygeplejen, som den beskrives i Sundhedsstyrelsens vejledning om hjemmesygepleje. Forfatteren beskriver hjemmesygeplejen som en ydelse, der kan rekvireres af forskellige. Ganske vist er der en pil i opslaget, der leder hen til opslaget "sundhedscenter", men det gør det ikke bedre. Opslaget afspejler en blanding af en medicinsk og en New Public Management-tilgang til sygeplejen på det kommunale felt.

Søgning efter "familiesygeplejerske" gav ikke gevinst, er det blevet umoderne"

Jeg ledte forgæves efter et opslag om komplementær sygepleje. Hvor ærgerligt! Det er ellers en sygeplejevirksomhed i hastig udvikling og med et fagligt selskab: FS-KOMP, som ønsker at styrke menneskets selvhelbredende kræfter og fremme brug af alternative og komplementære terapiformer i sygeplejen.

Det er et stort anlagt sygeplejeleksikon. Moderne dansk sygepleje er retningsgivende for valg af opslagsord og forfattere, og målgruppen er sygeplejestuderende, uddannende sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle med interesse for faget. Der er 332 alfabetisk ordnede opslag og 29 forfattere, men det nye sygeplejeleksikon rummer ikke kompleksiteten i den moderne sygepleje i Danmark, trods gode intentioner og enkeltindslag.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske, MPH, ansat som sygeplejefaglig konsulent på Ældrekontor Østerbro. 

Tiltænkt sygeplejersker i klinisk praksis

Ania Willman, Peter Stoltz og Christel Bathsevani

Evidensbaseret sygepleje - en bro mellem forskning og klinisk virksomhed

Gads Forlag
2. udgave 2007
201 sider - 245 kr.

Denne væsentlige bog foreligger nu i anden udgave. Den har i forhold til første udgave fået foretaget en del opdateringer til danske forhold, og teksten er gjort mere læsevenlig i forhold til tidligere, men vigtigst af alt, der er tilføjet to væsentlige kapitler om kliniske retningslinjer og implementering. Selv om disse to nye kapitler er korte, tjener de som en god introduktion til området og styrker bogen.

Forfatterne introducerer og behandler begrebet evidens, samtidig med at de beskriver processen med at opbygge en evidensbaseret praksis (EBP). Dette gøres godt og præcist, men illustrerer også, hvilke kompetencer, der reelt skal være til stede i praksis, for at processen med at implementere EBP har større mulighed for at lykkes.

Det er en bog, man ikke kan komme uden om, hvis man vil forholde sig kvalificeret til EBP, uanset hvad man mener om evidens som begreb. Forfatterne skriver i første kapitel "plejeindsatsen skal hvile på et videnskabeligt grundlag, således at personer, der er indlagt på et sygehus, vil få en god, sikker og tryg pleje," det vil sige, at går man ikke ind for evidens, må man pege på et alternativ, for målet kan ingen vel have noget imod!

Bogen kan anvendes på bachelor-, diplom-, master- og kandidatuddannelserne, men vigtigst af alt er den især tiltænkt de mange sygeplejersker, der arbejder i en klinisk praksis. Ledere og udviklere får et godt indblik i, hvilke kompetencer der skal styrkes, hvis man ønsker at opbygge en organisation, der vil implementere EBP.

Som appendiks er der en del gode bilag, der både indeholder konkrete redskaber (tjekklister), der letter vurderingen af videnskabelige artikler, men også indeholder henvisninger til interessante websider på internettet, hvor man bl.a. kan finde samlinger af kliniske retningslinjer.

Når alt dette er sagt, er og bliver bogen en introduktion, men denne introduktion illustrerer glimrende, hvilke områder, man med fordel kan dykke dybere ned i, hvis man vil forstå og arbejde inden for dette komplekse og komplicerede område. Formålet er til syvende og sidst at styrke de beslutninger, der dagligt træffes i klinikken, således at de i større udstrækning end i dag er til gavn for patienterne.

Af Preben Ulrich Pedersen, lektor, ph.d., ansat på Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Gud eller videnskabelighed?

Daniel C. Dennett
Essay
Thank Goodness
Essayet kan læses på
www.edge.org 

Religion står højt på dagsordenen i verden og i sundhedsvæsenet. Men i de senere år har der også udspillet sig en heftig debat om forholdet mellem religion og videnskab. Daniel Dennett, professor i filosofi i Massachusetts og kendt som erklæret ateist, bidrager til debatten med et lille essay.

Baggrunden er, at Dennett i sommeren 2006 blev hasteindlagt med ruptur af et aortaaneurisme. Dennett beretter i essayet, at venner i forbindelse med hans dramatiske sygeforløb var meget interesserede i, om forløbet havde haft indflydelse på Dennetts langvarige, offentlige ateisme, om han eventuelt var blevet omvendt eller havde fået en åbenbaring, som mange andre før ham ved alvorlig sygdom. Åbenbaring er et teologisk begreb, der i kristen sammenhæng betegner, at Gud meddeler sig til mennesket. I essayet imødegår Dennett, at angsten for døden bringer det religiøse frem.

Og ja: Daniel Dennett havde fået en åbenbaring. Dennett blev klar over, i hvor høj grad han påskønnede den medicinske videnskab og det kompetente sundhedspersonale. Kardiologerne, kirurgerne, neurologerne, anæstesiologerne, sygeplejerskerne, fysioterapeuterne, radiograferne, dem, der bragte ham mad, og dem, der vaskede hans sengelinned, åbenbarede sig for ham. Men teamet i sundhedsvæsenet kunne ikke have udført deres job uden bidrag fra den videnskabelige front. Her takker Dennett de videnskabsmænd, som opfandt CT-scanneren, medicin, teknologi og hele den videnskabelige tradition med bl.a. bedømmelser af forskning, der førte til, at han overlevede.

Den videnskabelige tradition adskiller sig markant fra de religiøse institutioner, som Dennett har studeret. Dennett beskriver, at det inden for religion er de gode intentioner og Guds ord, der tæller. Hvis du har haft gode intentioner og gjort, hvad Gud har sagt, kan der ikke forlanges andet af dig. Men, spørger Dennett, hvordan ville de samme mennesker reagere, hvis en medicinalvirksomhed undskyldte et uvirksomt præparat med, at de skam havde bedt for, at det skulle virke".

Inden for den medicinske, videnskabelige verden tæller de gode intentioner næsten ikke. Og at tage udgangspunkt i troen er en alvorlig synd. Dennett mener ikke, at nogen religion forholder sine medlemmer den høje standard af ansvarlighed, som videnskaben og medicinen gør. Den høje standard tilskriver Dennett ikke kun den lægelige stab, men alle i teamworket, som medvirker til, at patienten kommer godt igennem sit hospitalsophold.

Essayet er interessant for sygeplejersker, fordi stigende åndelighed og religiøsitet måske gør sig gældende i sygeplejen, hvad udgivelse af bøger og artikler om åndelig omsorg og religiøse problemstillinger tyder på. Her gives et bud på, hvad nogle patienter først og fremmest oplever som vigtigt. Nogle møder Gud i alvorlige situationer, andre vil helst møde videnskabelighed. Om nogle møder begge dele, skal jeg lade være usagt. Men Daniel Dennett formulerede sætningen: "Don't Thank God, Thank Goodness". Godheden forstået som den videnskabelige praksis, der skaber det gode for mennesket.

Af Helle Mathar, lektor, sygeplejerske, cand.mag. i filosofi, Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden, Sygeplejerskeuddannelsen. 

Tvangen er en snu størrelse

Kristina Aamand og Asif Uddin

Mødom på mode

Gyldendal 2007
184 sider - 199 kr.

Det hænder, at jeg bliver fanget af en bog, så det mest af alt minder om en besættelse. Jeg har den med mig overalt og stjæler mig til at læse, så snart jeg har et ledigt minut. Sådan gik det med "Mødom på mode". Den fulgte mig i et døgns tid, for jeg måtte vide, hvordan det videre gik Zafari, Sonia og de andre kvinder, som fortæller deres historie. Historierne handler om kvinderoller, giftermål og traditioner, og om hvordan disse traditioner holdes i hævd af de ældre kvinder i familien. Det er kvinderne, som er kulturens tovholdere, siger forfatterne i forordet.

Der uddeles undervejs nogle drøje hug til velmenende integrationsfrontkæmpere og deres projekter. "Siger man: "Muslim, tæsk og mødom" i samme sætning, springer kommunens pengekasse op, og man får operationen til en ny mødom betalt," fortæller en af pigerne. Denne pige fortæller videre om en tid, hvor familien boede i Avedøre i en opgang, hvor de var omgivet af festende fulderikker. Det bevirkede, at hun, som den eneste fremmedarbejder i gymnasiet, kunne fremføre både tekst og melodi til "Der er fut i fejemøjet" og "Hvor skal vi sove i nat"" Noget, som virkelig gav plus på integrationskontoen.

Temaet tvangsægteskab er gennemgående, og der bliver gjort lidt grin med vores lovgivning på området og de såkaldte værktøjskasser, som skal hindre denne tvang. "Tvangen har mange ansigter og er en snu størrelse," siger en af pigerne. "En mors tårer og muskelsmerter står eksempelvis ikke på listen over strafbare metoder i integrationsministeriets lovtekster."

Forfatternes pointe er, at forandringerne skal komme fra de etniske minoriteter selv. Det kræver, at de finder modet til at sige stop, når traditioner går forud for mennesker. Den sidste af historierne: "Hvordan jeg havnede i skabet," har dette tema. Den handler om et par, der, som forfatterne, har hver sin etniske baggrund. Den beskriver de vanskeligheder, det giver, når religion og tradition er forskellige, og hvordan parret arbejder sig igennem til en løsning.

Den største udfordring er den pakistanske svigermor, som ikke har en dansk-kurdisk svigerdatter øverst på ønskelisten, til trods for at hun af udseende, med lidt god vilje, kan gå for at være pakistaner. Det med udseendet udnytter svigermoren til at forsøge at lappe lidt på æren, idet hun får den kommende svigerdatter sneget i pakistansk tøj og forvandlet fra Sophia til Miriam, og billederne af denne Miriam sendes til familien i Pakistan. En graviditet kommer på tværs af svigermors bryllupsplaner og bliver startskuddet til, at hun sættes fra bestillingen som rorgænger, ikke nogen nem opgave, specielt ikke for hendes søn, som indleder en karriere som storryger for at klare mosten.

En faglig, skønlitterær bog, som kan holde én vågen om natten.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, ansat i Furesø Kommune.  

I gang efter ammestrejke

Stine Roldgaard og Christina Tatarczuk

Alt om amning

Forlaget Iris 2007
209 sider - 248 kr.

Her er en titel, der holder, hvad den lover. Efter at have vendt sidste side havde jeg været i alle amningens krinkelkroge på en veldisponeret rejse uden trivielle gentagelser. Vi startede naturligvis ved begyndelsen, altså graviditeten og amningen af det nyfødte barn, startvanskeligheder og hvordan man kommer forbi dem. Oplevelserne er mangfoldige, problemerne og deres løsning ligeså. Ikke alle drømme går i opfyldelse, der kan være blod, sved og tårer iblandet mælk, træthed og babygylp, fedtet hår og ømme bryster. Beskrivelsen fortsætter kronologisk til den lykkelige ammeslutning.

Amning og familieliv er beskrevet. Jaloux søskende og ægtemænd, kærlighedslivets kår med en nyfødt baby, træthed, mælkestruttende bryster og tørre slimhinder.

"Hvordan ammer jeg, når mine bryster er meget små" Meget store" Jeg er overvægtig" Har fået tvillinger eller trillinger"" Slå op i registeret og find svaret under "Udfordringer under amning."

I kapitlet om amning af børn med sygdomme og medfødte handicap er det bl.a. beskrevet, hvordan det er muligt at amme børn med læbe- og ganespalte eller Downs syndrom helt eller delvist, og hvilke hjælpemidler, der evt. er brug for.

Der er gode trin for trin-instruktioner om, hvordan barnet lægges til brystet, udmalkning, og om, hvordan barnet overtales til at genoptage arbejdet efter ammestrejke for at nævne nogle eksempler.

Der er beskrivelse af de betænkeligheder, nogle kvinder kan have om amning før fødslen. Et kapitel handler om ikke at ville eller kunne amme og de grunde, der kan være til det. En fortælling om en ammestart, som gik skævt og endte med et sundt flaskebarn, illustrerer, at det ikke altid er de gode viljer alene, der får en amning i hus.

I forordet karakteriseres bogen som en "ammebibel". Et enkelt sted har den et let religiøst tilt. I afsnittet om natamning anbefales ubegrænset amning uanset hyppighed og barnets alder. Her savnede jeg den nuancering, som i øvrigt er bogens force. Flere gange refereres til Sundhedsstyrelsens ammevejledning, der anbefaler fuld amning i seks måneder. Sundhedsstyrelsen har dog en lidt blødere formulering end den, der her refereres, idet styrelsen skriver, at børn, som ikke bliver mætte af modermælk alene, kan introduceres til overgangskost fra fire måneder. I praksis opleves mødre med skyldfølelse, fordi de ikke formår udelukkende at amme til barnet er seks måneder.

Bogen er ment som en opslagsbog, og som sådan fungerer den fint. Det er nemt at navigere rundt, der er henvisninger til relevante afsnit, og beskrivelserne er detaljerede.

Målgruppen er forældre, men både jordemødre, barselssygeplejersker, sygeplejersker på børneafdelinger og sundhedsplejersker kan have stor glæde af at læse med.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, ansat i Furesø Kommune.

Er sundhedsvæsenet baseret på mennesker med skyldfølelse?

Åsa Nilsonne

Smertebæreren

Elg & Co. 2007
197 sider - 199 kr.

Forfatteren, som er psykiater, har forstået at skrive en bog, som både er en spændingsroman og en meget indsigtsfuld beskrivelse af menneskers psykiske smerter. Romanen handler om den ultimative hjælper Ada. Hun er ansat på en plastikkirurgisk klinik, og hun har nogle særlige evner, der gør det muligt for hende at overtage andre menneskers krop. Det er nyttigt for de patienter, der har svært ved at ændre livsstil, og som styres af fobier og impulser. Når Ada er færdig med en krop, er den sund og smertefri, og plastikkirurgen kan tage over og fuldføre forandringen. Ada tjener godt på sine empatiske evner.

En dag får Ada ansvaret for en 44-årig kvindes krop. Ada er selv 26 år og har svært ved at forlige sig med en forsømt, midaldrende krop. Ada kan mærke reaktionerne i klientens krop, men hun har ikke adgang til personens tanker og erindring. Den midaldrende kvinde er anderledes end de andre kvinder, Ada plejer at hjælpe, og hun har svært ved at forstå klientens kropslige reaktioner. Det viser sig, at klienten er forfulgt, og Ada bliver jagtet rundt i Europa af nogen, som vil tage livet af hendes klient. Normalt kan Ada forlade en krop, når hun vil, men denne klient vil ikke overtage sin egen krop igen, og her begynder Adas mareridt. Fanget i den andens krop kommer hun tilbage til traumatiske minder om sin afdøde tvillingesøster.

Bogen er velskrevet og spændende og samtidig bliver svære psykologiske begreber konkretiseret indsigtsfuldt og fagligt korrekt. Hjælperrollens problemstillinger bliver også smukt belyst. I bogen tilgiver Ada sig selv for ikke at have afværget sin søsters død. Med den ro i kroppen det giver, har hun ikke mere behov for at hjælpe andre som professionel. Hvis jeg skal overføre forfatterens hypotese til en generel antagelse, så er alle professionelle hjælpere styret af en trang til at hjælpe andre for at dulme egen skyldfølelse. Hvis det er rigtigt, hvor ville det danske sundhedsvæsen så være uden mennesker med skyldfølelse" Det er bare en af de associationer, jeg fik undervejs i læsningen. Spændende bog, som er anderledes end andre thrillere.

Af Berit Fekkes, psykoterapeut, MPF og sygeplejerske.

Sygeplejersker er ikke terapeuter

Kidge Burns

Fokus på løsninger - en vejledning til sundhedsprofessionelle

Dansk Psykologisk Forlag 2007
284 sider - 268 kr.

Mirakelspørgsmålet, undtagelserne og skalerede spørgsmål er hovedsubstansen i løsningsfokuseret korttidsterapi. Mirakelspørgsmålet handler om: Hvad nu hvis, hvad nu, hvis du vågner op en morgen og ikke har det problem, du har" Undtagelserne handler om, når problemet ikke er der, hvad sker der så" Skaleringsspørgsmålene handler om at få klienten til at vurdere, hvor han gerne vil være på en skala fra 0-10.

I dette spændingsfelt tager terapeuten sit udgangspunkt og understøtter klientens ønsker om forandring, støtter klientens ressourcer til at leve en tilværelse, hvor konsekvenser af sygdom ikke sætter dagsordenen for en ønsket livskvalitet, eller sagt på anden måde reducerer eventuelle problemers indvirkning på deres liv, støtter potentialet for mulige forandringer, på løsninger, på at skabe en følelse af håb i forhold til den ofte uundgåelige funktionsnedsættelse.

Det er i udgangspunktet en meget tiltalende bog, som foruden teorien om den terapeutiske tilgang indeholder mange små cases, korte og længere terapiforløb, hvor hele den terapeutiske proces foldes ud. En proces man kan lære af, blive klog på og spejle sin egen måde at kommunikere i. Der gives eksempler på anvendelse af løsningsfokuseret korttidsterapi i og uden for sygehus til kronisk syge og inden for palliation.

Forfatteren er logopæd, bogen er oversat fra engelsk, og de funktionsnedsættelser, der arbejdes med, er af neurologisk art, f.eks. dysfasi, dysfagi og stammen. Forfatteren fremhæver, at løsningsfokuseret korttidsterapi "stemmer fint overens med målsætningerne for sygeplejeinterventioner" ved at opbygge tillid samt fremme følelse af styrke og kontrol. Men der er tale om egentlige terapeutiske forløb, hvor klienten er henvist, der udformes en kontrakt, og der aftales et tidsforløb. Klassiske elementer i al terapi.

Spørgsmålet er nu, om sygeplejersker bedriver terapi. Nogle gør, fordi de er uddannet til det, det er en del af deres handlingskompetence, og det er klart for de involverede parter, hvad det er, der foregår.

Som løsningsfokuseret korttidsterapi fremstilles i denne bog, er det en metode, som indeholder en række definerede elementer: Mirakelspørgsmålet, undtagelserne og skalerede spørgsmål. Selvfølgelig kan sygeplejersker plukke elementer ud og bruge dem i deres kommunikation. Men det er min mening, og andre kan være uenige i den, at hvis sygeplejersker eller en afdeling beslutter sig for at anvende løsningsfokuseret korttidsterapi som metode, så skal det være nedfældet i afdelingens målsætning, personalet skal være uddannet, trænet og under supervision. På disse præmisser anbefales bogen som inspirationskilde til at forbedre kommunikationen, skærpe opmærksomheden på patientens reaktion og positivt støtte patienten i en ofte nødvendig forandringsproces.

Af Doris Christensen, forskningssygeplejerske, ansat på Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital. 

En forførende bog

Anette Harbech Olesen

Mad for livet

Lemuel Books 2007
302 sider - 299 kr.

"Mad for livet" er en forførende bog. Den har et layout, der er kræset for, flot indbundet, gode illustrationer og skrevet i et klart, medrivende og præcist sprog. Den henvender sig til: "Dig, der gerne vil vide mere om kostens enorme betydning for helbredet," som forfatteren skriver i indledningen. Forfatterens ambition er at videregive kostråd, der med stor sandsynlighed kan have markant indflydelse på, om det enkelte menneske udvikler sundhed eller sygdom.

Bogen har således fokus på sundhed, kost og helbred og er ikke direkte skrevet til sundhedsprofessionelle. I min læsning har jeg derfor forsøgt at lægge noget af min forførelse på hylden og se på, om bogen vil være et relevant bud på en lærebog inden for sundhedsuddannelserne.

Indholdsmæssigt er der en bred præsentation af emner, der er relevante i forhold til kost, sundhed og helbred. Emnerne sættes ind i sammenhænge, så de bliver til at forstå, og der rejses en del spørgsmål, som traditionelle bøger på området nok ikke ville rejse. Det er bogens styrke, at forfatteren ikke lægger skjul på, at hun går ind for økologi. Der henvises også til forskningsresultater, der viser, at økologisk grønt indeholder flere gavnlige stoffer for helbredet end ikke økologisk dyrket frugt og grønt. Jeg synes altid, det er befriende, at en forfatter klart angiver sin holdning, for den ligger alligevel bag udvælgelsen af referencer, vinkling af resultater og de konklusioner, der drages frem.

Intuitivt blev jeg forført til at sidde og tænke: "Nej, hvor spændende..." ved flere af de pointer, der fremhæves. F.eks. følgende: "Det virker paradoksalt, at mange mennesker i den vestlige verden i dag med de store overvægtsproblemer, vi står over for, rent faktisk lider af essentiel fedtsyremangel." Men når min forskningshjerne tog over og begyndte at stille spørgsmål, hvem, hvor mange, hvor i verden, hvad er konsekvenserne osv., så var det meget vanskeligt at finde tydelige kildehenvisninger som belæg for denne interessante pointe. Tydelige kildehenvisninger er et absolut krav, hvis en bog skal kunne anbefales som lærebog i de danske sundhedsuddannelser og som baggrund for vejledning af patienter i klinisk sammenhæng.

Når dette er sagt, synes jeg, bogen kan benyttes som et supplement på professionsbacheloruddannelsen og til opfriskning af viden fra grunduddannelsen for uddannede sygeplejersker. Som underviser ville jeg anvende bogen til at få de studerende til at tænke i andre end de traditionelle baner, når de behandler stof om sundhed og kost og få dem til kritisk at søge litteratur, der enten underbygger eller forkaster de pointer, der fremhæves.

Af Preben Ulrich Pedersen, lektor, ph.d., Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

For den sørgende måles tiden i nærvær

Lars Björklund

Mod til at gøre ingenting - mødet midt i det håbløse

Unitas Forlag 2007
112 sider - 158 kr.

Mennesker rammes af sorg, depression eller sygdom. Det medfører ensomhed. Mennesker, der har det svært, spørger ikke efter svar eller efter hjælp, men efter nærvær.

Det er ikke så dumt at gøre ingenting midt i det håbløse. Det er hovedbudskabet i bogen. Fremstillingen er baseret på forfatterens egne oplevelser som sygehuspræst. Det er fortællinger, som på troværdig vis berører og giver anledning til refleksion.

Nærvær er ingenting at gøre. Som hjælpere føler vi os ofte magtesløse. En følelse, som vi ikke formår at være nærværende i, fordi det er skræmmende og meningsløst.

Afmagt er den tungeste og sværeste følelse i mødet med et lidende menneske. For hvordan trøster man, når der ingen trøst er at give"

Trøsten findes i relationen, ikke i gøren og laden. Så du skal ingenting gøre, men være sammen om det svære.

For den lidende måles tiden ikke i timer, men i nærvær. Tid er ikke noget, som kan indfanges, men kun modtages som en gave her og nu. Det handler om at være sammen hele tiden i den tid, vi mødes. Intensiteten i mødet giver en følelse af at være uden for tiden. Midt i mødet opstår der måske tårer, og samtalen slutter.

Hvis vi vil støtte et andet menneske, skal vi turde nærme os det menneske, også selv om personen græder voldsomt. Tårerne bevirker blot, at samtalen foregår lidt langsommere. Tårerne tilhører nuet og kan gøre livet udholdeligt her og nu, men det, som gør det muligt at leve med sorgen, er forståelsen af, hvad der er sket. Det er, når oplevelsen forstås i sammenhæng, tårerne kommer. En reaktion på det, der er sket.

Kunsten er at adskille den andens problemer fra sine egne. At jeg kan lægge det fra mig, når mødet er forbi. Fortsætter jeg derimod med at bekymre mig, er problemet flyttet fra den lidende til mig. Jeg skal kunne komme den anden så nær, som jeg vil, uden at det truer mit eget liv. En oplagt fælde for behandlere i det empatiske arbejde med patienter og klienter. Overinvolvering slider på personale, terapeuter mfl. og kræver supervision.

Bogen kan anbefales som baggrund for forståelse og til refleksion over, hvad nærværet betyder for nuet og for samværet med et andet menneske i en vanskelig situation.

Af Inger Jerichau, uddannelsesleder, ansat i Kvalitet og Udvikling i Region Sjælland.