Sygeplejersken
Skoler må investere i de unges sundhed
Aktive timer. Det kræver et helt nyt fag i skolen, hvis det alt for høje frafald skal bringes ned. Faget skal prioritere udviklingen af den menneskelige krop, psyke og ånd. Det mener fitness og sundhedsguruen Chris MacDonald.
Sygeplejersken 2008 nr. 5, s. 27
Af:
Sine Barret-Madsen, journalist,
Britta Søndergaard, journalist
Du har haft gode resultater med at forbedre gymnasieelevernes sundhed på Johannesskolen. Kan du forestille dig samme resultater på en teknisk skole?
"Ja, det kan jeg sagtens. Men der skal investeres i de unges personlige og fysiske udvikling. Det betyder utrolig meget for indlæringen, hvor meget motion man dyrker. Grunden til, at mange falder fra, er mangel på selvværd, dårlig disciplin og et behov for personlig udvikling. Derfor har de brug for nogle rammer, hvor de kan udfolde sig fysisk og mentalt. Det er måske særlig vigtigt for denne gruppe, fordi de ikke har idræt på skemaet."
Hvad skal der efter din mening til for at højne elevernes trivsel og sundhed på gymnasier og tekniske skoler?
"Vi har i realiteten brug for et nyt fag på alle folkeskoler, tekniske skoler og gymnasier. Et fag, hvor vi udvikler den menneskelige krop, psyke og ånd og dér fortæller dem: Hvad får jeg for det" Når man er så ung, er fremtiden ofte irrelevant, fordi de lever meget her og nu. De kan ikke se, hvad de får for det i det lange løb. Derfor er det ikke en del af deres bevidsthed eller livsstrategi. Vi er nødt til at bygge nogle rammer op for dem, hvor de skal lære om trivsel og sundhed. Men også hvor de får karakter for det, ellers bliver det ikke gjort."
Tror du, det høje frafald kunne mindskes, hvis der i højere grad blev fokuseret på sundhed?
"Ja, helt klart. Jeg lever af at rejse rundt til arbejdspladser og lære medarbejdere, hvordan de skal motionere og spise. Den lærdom burde de jo få allerede i folkeskolen. Hvis man fokuserede på det som et fag, hvor der indgik læring om kroppen og personlig udvikling, så ville vi få nogle unge mennesker, der var rustet til at håndtere livet og deres uddannelse."
Har danske gymnasier og tekniske skoler sovet i timen, når det gælder prioritering af de unges sundhed?
"Ja, ganske enkelt. De unge er ikke empowered, (styrket, red.) og de har ikke ressourcer nok.
Når vi empower (styrker, red.) vores elever, vil de være mere effektive i timerne. Eleverne er flade, og de er alle sammen stressede, fordi deres fysiologi er helt nede, fordi de spiser dårlig mad og vejer for meget. De dropper ud, og så er de på vej ned ad et spor, der hedder: Jeg kan ikke klare livet."
Ulighed. Den gode nyhed er, at danske unge spiser mere grønt, er mere fysisk aktive og drikker lidt mindre end for fire år siden.
Den dårlige nyhed er, at flere unge end tidligere er kede af det og lider af symptomer som mavepine, nervøsitet og søvnbesvær. Samtidig vokser den sociale ulighed i sundhed, fordi direktørens og akademikerens børn i højere grad tager de sunde vaner til sig og lægger cigaretterne på hylden. Og uligheden fortsætter livet igennem. Håndværkeren kan se frem til at dø tre år tidligere end ingeniøren og lægen.
Overlæge Pernille Due fra Statens Institut for Folkesundhed fortæller, at danske unge samlet set trives og har det godt, men at der sker en stor polarisering af sundheden blandt børn og unge.
"En af de foruroligende tendenser er, at andelen af unge, der ikke trives, vokser. Vores seneste undersøgelse fra 2006 viser, at næsten en tredjedel af de 15-årige piger og op mod en femtedel af drengene har daglige symptomer som hovedpine, mavepine m.m.," siger Pernille Due, som er en af forskerne bag de såkaldte skolebørnsundersøgelser og en af bidragyderne til bogen "Social ulighed i sundhed blandt børn og unge". Den præsenterer en række undersøgelser, der viser, at teenagere i de højeste sociale lag trives bedre, er gladere for livet, dyrker mere sport og spiser mere grønt end børn af ufaglærte og kontanthjælpsmodtagere.
Kilde: Social ulighed i sundhed blandt børn og unge, Statens Institut for Folkesundhed.
