Boganmeldelser

For meget træskovals

Birgit Trembacz

Vokset op med alkohol­problemer. Barndom og voksenliv - konsekvenser, -modstandskraft og frigørelse

Dansk Psykologisk Forlag 2009
300 sider - 298 kr.

For et par år siden var jeg sundhedsplejerske for en ung mor, som var alene med sin lille dreng. Hun havde en uafsluttet skolegang og havde derfor, som mange andre unge uden for uddannelsessystemet, en begrænset berøringsflade til andre unge. Begge hendes forældre var alkoholikere og havde været det igennem hele hendes opvækst.

Nogle af vores samtaler handlede om, hvilken familie hun ønskede for sin søn. Hun ønskede sig bl.a. en omgangskreds, så de ikke skulle leve så isoleret, som de gjorde nu. Vi talte om, hvordan man har gæster. Vi måtte ned i de helt små detaljer, for som hun sagde: "Jeg ved ikke, hvordan man gør, det havde vi aldrig hjemme." Jeg sendte hende mange tanker undervejs igennem siderne på denne bog, for hun har, i lighed med de mange personer i livs- og terapihistorierne i sidste halvdel af bogen, kæmpet hårdt for at få et liv, som hun er glad for og for at komme fri af den indflydelse, forældrenes misbrug har haft og til stadighed har på hendes tilværelse.

Jeg tænker, at jeg vil sende bogen videre til hende, når jeg har sluppet tastaturet og sat sidste punktum. Jeg tror, at hun vil kunne spejle sig i mange af historierne og i beskrivelserne af den indflydelse, forældres misbrug har på børns tilværelse og opvækst. Hun vil måske kunne forstå, hvorfor hun stadig kan blive ramt af skyldfølelse og føle sig ansvarlig for sin mors humør, eller hvorfor hun, igen - igen, har troet på, at moren ville dukke op til hendes fødselsdag, og endnu engang er blevet brændt af.

Hun vil sikkert spekulere over, hvilken rolle hun mon har haft i familien: "Helten, klovnen, syndebukken eller det usynlige barn"" Den unge mor er i høj grad i besiddelse af resiliens, et begreb som på forsiden af bogen er illustreret via et lille kroget egetræ, som vokser yderst på en forblæst skrænt, og trods de vanskelige vækstbetingelser har opbygget modstandskraft og slået stærke rødder.

Forfatterens tilgang er den systemisk narrative, og hun har med bogen ønsket at give sit syn og perspektiv på alkoholmisbrug og dets indflydelse på familien og ikke mindst på børnene. Udgangspunktet er forfatterens egen praksiserfaring som psykolog. Det giver i dette tilfælde stoffet lidt for meget karakter af træskovals. Der er for meget: "Jeg sagde, og jeg gjorde ..."

Teorierne ville have haft større troværdighed og mindre lommeuldspræg, hvis de var blevet løftet op i helikopterperspektiv, og livs- og terapihistorierne mere appel, hvis det var klienternes egne beretninger og ikke forfatterens referat fra terapien. Jeg er bange for, at netop det vil betyde, at mange læsere vil have det som jeg. Benene fristes til at stoppe, før valsen er slut.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune. 

Fra problem- til mælkebøttebarn

Redigeret af Laila Walther

Unge i mistrivsel. Viden og metoder i arbejdet med udsatte unge

Forlaget Jura Information§
176 sider - 225 kr.

Denne antologi er skabt ud fra ønsket om at få samlet og synliggjort noget af den viden og nogle af de vellykkede metoder og gode erfaringer, der findes i arbejdet med udsatte unge. Forfatterne beskriver dels den forskning, som er grundlaget for deres arbejde, dels deres praksis. Sidste del af bogen indeholder uddrag af service- og forældreansvarsloven.

Ida Koch beskriver nogle af årsagerne til, at børn og unge mistrives. Individualisering og selvansvarlighed er kendetegnende ved det moderne samfund. De unge bliver gjort ansvarlige for deres egen lykke og udvikling. De lever i en foranderlig verden med et væld af muligheder og veje at gå.

Det er en gave til de unge, som er stærke, og som har et solidt bagland til at guide sig og spille bold op ad. For de usikre og sårbare unge uden et sikkert fundament kan disse livsbetingelser opleves som uoverskuelige og kaotiske, og det ydre kaos bliver til indre kaos og stress.

Mange af de unge, som mistrives, tumler med deres problemer alene. Kun ca. en tredjedel af forældre til unge, som mistrives, ved, at deres børn har alvorlige problemer. Især de unge drenge fortæller ikke om deres vanskeligheder. De er af den opfattelse, at de skal klare problemerne selv. Det er flovt at have det dårligt. Der er derfor behov for lettilgængelige, anonyme hjælpetilbud til de unge, som mistrives. Ifølge serviceloven har kommunerne pligt til at sørge for et sådan tilbud til de unge, et lovkrav, som langtfra alle kommuner lever op til på tilfredsstillende vis.

Vicki June Sieling beskæftiger sig med: "Ungetilblivelser i mødet med institutionelle fortællinger." En lidt tung overskrift og et til tider lidt snørklet kapitel, men meget tankevækkende, om betydningen af de ord vi bruger om de unge. Ordene har betydning for, om pengekassen springer op eller i, når vi beskriver de unge. Vores syn på og tilgang til de unge er afhængig af ordene. De unges syn på sig selv er afhængigt af ordene og fortællingerne. Forfatteren, som er psykolog, beskriver, hvordan en ung pige, som hun havde samtaler med, udviklede sig til en ressourcestærk pige i både egne og andres øjne ved at få ændret en meget problemfyldt fortælling til en fortælling om et "Mælkebøttebarn."

Et andet kapitel har overskriften: "Udstødte unge - skolen som både problem og løsning." Et mislykket skoleforløb er en større risikofaktor end negativ social arv og det omsorgssvigt, der følger i kølvandet på dette begreb. Forfatteren beskriver skoletilbud, hvor det er lykkedes at få unge på afveje på ret kurs med uddannelse.

"Unge i mistrivsel" er en god arbejdsbog, nem at finde rundt i, også inde i teksten, hvor hvert afsnit har en overskrift i margen. Der er fyldige litteraturlister efter hvert kapitel. Et af kapitlerne giver en oversigt over den forskning, der er på området.

Var jeg kortspiller, og var "Unge i mistrivsel" de kort, jeg havde fået tildelt, ville jeg sige, at jeg sad med en rigtig god hånd.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

Kvalificér tolkede samtaler

Tatiana Jessen, Inge Baaring og -Tytte Hetmar (red.)

Samtaler med tolk i udredning, behandling og rådgivning

Bogforlaget Frydenlund 2009
184 sider - 249 kr.

Tolke er blevet uundværlige og væsentlige samarbejdspartnere i mange af de samtaler, sygeplejersker har med indvandrere, flygtninge og deres børn. Selv om tolkning er en større del af mange faggruppers hverdag, er der ganske lidt faglitteratur om samarbejde med tolke.

Denne antologi sætter fokus på det særlige ved tolkede samtaler, på forholdet mellem tolk og patient, tolk og behandler, kollegial sparring og supervision og det tværfaglige samarbejde med tolk. Bogen er skrevet af seks psykologer fra Selskabet Interkulturel Psykologi og tre professionelle tolke. Den tolkede samtale belyses ud fra såvel et psykologfagligt som et tolkefagligt perspektiv.

Inge Båring indleder med en redegørelse for tolkning som profession, forskellige tolkeformer, den trekantede kommunikation og etiske dilemmaer for tolken. I den afsluttende artikel diskuterer hun sammen med Nina Hamerik kvaliteten i tolkeuddannelserne samt de manglende uddannelsesmuligheder inden for minoritetssprog. I to artikler argumenterer Tatiana Jessen overordnet for nødvendigheden af, at både tolk og behandler udvikler refleksiv interkulturel kompetence. Mette Essendrop og Gretty Mirdal udfolder de særlige elementer i samarbejdet med tolke i det psykoterapeutiske rum.

På grundlag af interview med psykolog og tolke sammenfatter Tytte Hetmar og Nina Glejtrup erfaringer om tværfagligt og interkulturelt samarbejde mellem psykolog og tolk i det kommunale praksisfelt med temaer som ansvar for samtalen og styring af processen samt behandlerens og tolkens evne til at vurdere gensidige forståelsesniveauer med afgørende indflydelse på den tolkede samtales kvalitet.

Tatiana Jessen og Emil Zedmond undersøger i gruppeinterview med tolke arbejdsforhold, relation til klienten, tolkefaglige kvalifikationer og belastninger på jobbet, og de belyser tolkes kvalificerede bidrag på områder som empati og afkodning af følelser, når tolkebrugeren sætter tolkenes interkulturelle kompetencer i spil i samtalen. Fra sin supervision af tolke beskriver Henning Jensen, hvordan tolkens arbejdsvilkår definerer muligheder og begrænsninger for tolkningen og for tolken som samarbejdspartner.

Bogens hensigt er at inspirere. Det, læseren får, er ideer til at kvalificere den professionelle, interkulturelle samtale og hjælp til at samarbejde med tolke på måder, der giver mere effektiv kommunikation.

Af Grete Mygind, sygeplejerske, cand.comm. med speciale i psykologi, ansat som koordinerende sygeplejevejleder, Intern Medicin og Endokrinologi, Herlev Hospital. 

Teori og praksis behøver ikke at være hinandens modsætninger

Randi Andersen og -Kirsten Weber.

Profession og praktik

Roskilde Universitetsforlag 2009
147 sider - 198 kr

.

Bogens forfattere ser nærmere på professionsbegrebet belyst ud fra professionsuddannelserne, hvor teori og praksis kombineres.

Det uhensigtsmæssige i, at et arbejde henholdsvis karakteriseres som vidensarbejde, menneskearbejde og lønarbejde, diskuteres. Det påpeges, at selve kombinationen af krav kan give så modsatrettede impulser, at arbejderen blokeres i sine reaktioner.

Viden skal ikke resultere i en statisk opbygning af forskrifter, men danne den basis der gør medarbejderen i stand til kritisk at reflektere over en aktuel situation.

Når man i menneskearbejdet kalkulerer med begreber som Løgstrups "urørlighedszone" og "suveræne livsytringer" og Habermas' "diskursetik" med "ligeværdighed" og "herredømmefri dialog", så kalkulerer man kontrafaktisk, da begreberne er ukalkulérbare og urealistiske i et uddannelses- og arbejdssystem, hvor magtforholdet spiller så stor en rolle. Men som filosofisk ballast kan begreberne sætte hverdagen i perspektiv.

Hvis man udelukkende beskytter den studerende mod lønarbejdets læringsbetingelser, udvikles der ikke et læringsrum i praktikken. Læreprocessen i praktikken skal tage udgangspunkt i arbejdet, som det er, men med fokus på de fortsatte udviklingsmuligheder, så opmærksomheden deles ligeligt mellem lønarbejde og professionel faglighed.

Forholdet mellem teori og praksis belyses i bogens andel del. Her gøres der op med forestillingen om, at man går ud i arbejdet og direkte anvender det, man har lært på uddannelsesstedet. Samtidig argumenteres der for, at teori og praksis ikke nødvendigvis behøver at være hinandens modsætninger i professionsuddannelserne.

Begreberne praksislæring, praksisteori, praksisfællesskaber og situeret læring samt den livshistoriske forståelse af begrebet praksislæring og refleksionsbegrebet bliver gennemgået.

Det skitseres, hvordan den selvstændige tilegnelse af teori og den selvstændige tilegnelse af praksis bringes i samklang ved, at praksis bliver "tænkt praksis" uden at blive spærret inde i en snæver teoretisk ramme og uden at blive hæmmet af en for konkret praksis.

Teorierne skal bruges til at forstå arbejdsbetingelserne i praksis, og praktikken skal give oplevelser og erfaringer, som kan give grundlaget for konkrete teoretiske diskussioner. "Arbejdet skal via praktikken ind i fagsproget som erfaring, så kommer uddannelsen til at hænge sammen i de studerendes hoveder og kroppe."

Bogen er særdeles anbefalelsesværdig for alle, der beskæftiger sig med praksis inden for professionsuddannelserne.

Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.