Da observationen gled i bag grunden

Foto: Søren Svendsen

Patienterne i en kirurgisk eller medicinsk sengeafdeling har brug for meget tættere overvågning i dag end for 20 år siden. Men da sygeplejerskerne i sin tid droppede rundeplejen og holdt op med at måle puls, blodtryk, temperatur og respiration hos alle patienter tre gange i døgnet, gav det god mening.

Dengang havde den medicinske afdeling patienter indlagt, der var friske nok til at gå rundt eller sidde i dagligstuen. I den kirurgiske afdeling lå patienterne 10 dage efter den hernieoperation, som i dag bliver udført ambulant.

Observationen blev situationsbestemt. Der var mange andre ting, der var vigtige, og det blev sygeplejerskernes faglige skøn, hvad der skulle måles og hos hvem. Ny overvågningsteknologi rykkede ind på sygehusene, og gamle færdigheder som at tælle en respiration gik tabt.

Retfærdigvis skal det siges, at man heller ikke vidste, hvad man ved i dag, f.eks. at man kan se ændringer i vitale værdier i de sidste otte timer før et hjertestop. Men samtidig med, at rutinerne blev afviklet på sygehusene, og sygeplejerskeuddannelsen prioriterede de bløde værdier, startede der paradoksalt nok en udvikling, som har skærpet behovet for basal observation.

Patienterne i sengeafdelingerne er blevet ældre og sygere, og ikke kun fordi de forholdsvis raske bliver behandlet ambulant. Lægerne kan mere, og selv meget gamle mennesker får tilbudt operationer og behandlinger, som de ikke fik før i tiden. Patienterne bliver udskrevet hurtigere og hurtigere, og sygeplejersken i sengeafdelingen når ikke at lære sine patienter at kende på samme måde som tidligere.

Løbet over ende

"Vi er nok blevet løbet lidt over ende af udviklingen," siger udviklingssygeplejerske Gitte Bunkenborg fra Hvidovre Hospital, der er i gang med en ph.d. om sygeplejerskeobservationer. "Vi er ikke stoppet op for at spørge os selv, hvor det her var på vej hen. For tre-fire år siden fandtes der f.eks. næsten intet i den dansksprogede litteratur om basal observation af patienterne. Det er bare ét lille symptom." Men det er ikke kun i Danmark, at observation af vitale værdier er gået i glemmebogen, tilføjer Gitte Bunkenborg.

Der findes også udenlandske undersøgelser, der dokumenterer mangelfuld observation, ligesom de danske.

Sygeplejerskerne i sengeafdelingerne gør det så godt, de overhovedet kan, understreger flere af de sygeplejersker, der som Gitte Bunkenborg har været med til at oprette mobile akutteam på sygehusene. Men systematikken mangler, og plejepersonalet har travlt med mange andre ting end at overvåge patienterne for at opfange tegn på forværring med det samme, de indtræder.

"At tage sig af de akut dårlige er ikke en del af kulturen i sengeafdelingerne. Man er ikke vant til at skulle handle meget hurtigt," siger sundhedsfaglig konsulent Vibeke Rischel fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der introducerede idéen om mobile akutteam i Danmark."Det er et spørgsmål om at prioritere at få behandlet de svært syge i tide. Men det er et problem, hvis man samtidig skal dele mad ud til 24 patienter og tale med pårørende."

Manglende viden

Lave normeringer hjælper selvfølgelig heller ikke. Men ingen af de sygeplejersker, Sygeplejersken har talt med, vil forklare de manglende observationer med travlhed.

"Det er ikke det billede, jeg får, når jeg kigger i journaler og observerer i afdelingerne," siger f.eks. Gitte Bunkenborg. "Jeg ser manglende viden om, hvad observationerne betyder, og manglende dokumentation, og somme tider også en usikkerhed på, hvor jeg kan gå hen med det her, og hvem det er, der skal lytte til mig."

Hun tilføjer, at billedet selvfølgelig ikke er entydigt. Der findes specialer, f.eks. hjertemedicin, med et højt observationsniveau. Og der findes afdelinger med standardplejeplaner, der også tager højde for den basale observation.

"Men hvis vi i vores dagligdag ikke taler om, hvordan de vitale værdier ser ud, og sætter fokus på, om det her er godt nok, og om vi kan gøre noget for at optimere, så gør plejeplanen ikke den store forskel," pointerer Gitte Bunkenborg. "Hvis man ikke taler om værdierne på stuegangen eller i sin rapport, eller når man fortæller kollegerne, hvordan det går med patienten, så ryger observationen om bag i rækken af alle de andre ting, vi i hvert fald også skal have fokus på."

Lægernes del af ansvaret

Erfarne sygeplejersker har en oplevelse af, at lægerne også undervejs er holdt op med at efterspørge de basale observationer. De vitale værdier er på en måde blevet offer for specialiseringen, som har gjort både læger og sygeplejersker til eksperter i afgrænsede patientgrupper, mens interessen for de grundlæggende funktioner er gledet i baggrunden.

Overlæge Jørgen Bendix, Århus Sygehus, kan forklare, hvordan det fungerer: "Som mave-tarm-kirurg har man et andet perspektiv: Hvad kommer der fra ventrikelsonden" Kaster patienterne meget op" Hvordan ser såret ud" Man har ikke fokus på, om patienterne trækker vejret godt nok, eller hvordan saturationen er. Det er alt det andet, der står i journalen," siger Jørgen Bendix, der har været med til at udforme de observationsrutiner, som Århus Sygehus nu indfører i alle sengeafdelinger.

Den nye systematik, som man er ved at indføre i Århus, Region Sjælland og mange andre steder, er tegn på en udvikling, der er ved at vende. Andre tegn er en sygeplejerskeuddannelse, der er blevet ændret i mere naturvidenskabelig retning, og at basal observation igen er begyndt at dukke op som emne i lærebøger og international litteratur.

"Men det er som bekendt svært at vende en supertanker," siger Gitte Bunkenborg.