De måler vitale værdier i alle sengeafdelinger

Foto: Søren Holm 

Når indlagte patienter bliver dårlige, går det somme tider meget stærkt. Og hvis man ikke opdager det og får handlet i tide, kan det ende med hjertestop, sepsis og andre tilstande med dødelig udgang, eller i bedste fald et langvarigt ophold på sygehuset.

"Det her må vi gøre bedre," tænkte chef-sygeplejerske Kirsten Bruun, da hun var med til at analysere et antal utilsigtede hændelser på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. For i flere tilfælde var det tydeligt, at der var problemer med observationen af patienterne. Eller at personalet ikke vidste, hvordan de skulle handle på observationerne.

I dag har Århus Sygehus skærpet observationen i alle sengeafdelinger. Én gang i døgnet skal alle patienter have målt vitale værdier, og et nyt observationsskema med indbygget beslutningsstøtte er blevet indført.

Det tager mindre end fem minutter at følge skemaet og score en patient. Men når der er 24 patienter eller flere, der skal have målt respirationsfrekvens, iltmætning, temperatur, blodtryk, puls og bevidsthedsniveau mellem kl. 7 og 8 om morgenen, løber det stadig op.

Alligevel har det været let at indføre de nye rutiner i Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling L, en af de første afdelinger til at tage skemaet i brug. Så let, at udviklingssygeplejerske Ellen Margrethe Jacobsen næsten er forbavset over de stikprøver, hun har taget.

Afdelingsledelsen har endda besluttet, at patienterne i afdeling L skal scores både morgen og aften. Men allerede 14 dage efter indførelsen af de nye rutiner, var der registreret vitale værdier for omkring 90 pct. af patienterne i de to sengeafsnit. Efter yderligere to måneder lå resultatet tæt på 100 pct.

Skema giver overblik

Observationsskemaet er stort, et A4-ark med mange og små rubrikker. Men når man har lært det at kende, er det overskue-ligt og et godt arbejdsredskab, synes sygeplejerske Aase Eg Jensen i sengeafsnit L3.

"Når man kommer i vagterne, er det let at få overblik over, hvem der skal kontrolleres, og det er godt, at en læge kan tillade f.eks. en KOL-patient at have en bestemt score. Så behøver man ikke at have fat i en læge, hver gang patienten scorer mere end 0."

Standarden på Århus Sygehus er, at alle patienter i sengeafdelingerne skal scores en gang i døgnet, medmindre en læge har besluttet, at det ikke er nødvendigt. Det kan f.eks. være, fordi patienten er på vej hjem, eller fordi patienten er døende. I afdeling L har afdelingsledelsen besluttet, at patienterne skal scores to gange i døgnet.

Hvis værdierne ligger inden for det normale, er scoren 0. Hvis værdien er afvigende, scorer patienten 1, 2 eller 3, alt efter hvor alvorlig afvigelsen er. Det fremgår af skemaets rubrikker.

På bagsiden af skemaet står, hvad plejepersonalet skal gøre ved forskellig score. En score på 1 betyder, at patienten skal observeres tre gange i døgnet, og at personalet skal overveje, om de kan gøre noget, f.eks. give ilt, hvis det er iltmætningen, der er et problem.

En score på 2 medfører, at patienten skal observeres en gang i timen de næste tre timer. En score på 2 på én enkelt vital værdi eller en sammenlagt score på 3 skal udløse akut tilsyn af forvagten. En samlet score på 5 eller mere skal udløse akut tilsyn af bagvagten.

Tre patienter afviger

Sygeplejerske Inger Sønderholm, L3, har scoret de 12 patienter i sin gruppe mellem kl. 7 og 8 den dag, Sygeplejersken besøger afdelingen. Tre af dem havde en score på 1, derfor skal de scores igen kl. 14.

"Den første er en patient, der har haft komplikationer efter en stor canceroperation. Hun havde en temperatur på 38,6 her til morgen," forklarer Inger Sønderholm.

"Den næste havde en hurtig respirationsfrekvens. Det er en KOL-patient, så det kan måske forklare hendes score, og derfor kunne lægen sådan set godt sige, at det er i orden. Men vi kender hende ikke ret godt, for hun er netop indlagt til en undersøgelse. Så hun skal scores igen kl. 14."

Den tredje patient har ligget længe i afsnittet med betændelse i bugspytkirtlen og mange komplikationer.

"Han scorede 4 i går på puls og respirationsfrekvens, så vi ringede til forvagten, som kom og så til ham. Men hans tilstand er egentlig ikke ændret, han scorer 1 eller 2 hver gang, fordi hans krop er stresset."

Lægen skal ind over

nger Sønderholm er specialeansvarlig og er gået til møde kl. 14, så hendes kollega, sygeplejerske Signe Skov, overtager de tre ekstra scoringer.

Nu er der kun to, for KOL-patientens undersøgelse blev aflyst, og hun er gået hjem. Patienten med en temperatur på 38,6 om morgenen har nu kun 37,5. Til gengæld er hendes puls forhøjet, så hun scorer stadig 1 og skal fortsat observeres tre gange i døgnet.

Den anden patient, som har ligget meget længe, scorer 2 på forhøjet puls og respiration. Det vil faktisk sige, at han skal observeres en gang i timen de næste tre timer. Men Signe Skov ved, at lægen vil tillade en score på 2, for hun gik stuegang på patienten i går. Der burde stå "tilladt score 2" i skemaet, men det gør der ikke.

Heldigvis stikker lægen netop hovedet ind ad døren, så Signe Skov kan bede hende gøre det nødvendige notat på observationsskemaet - og slipper for at lede efter hende.

Det er faktisk det mest irriterende ved observationsskemaet, synes Signe Skov. Om lægerne egentlig tager det alvorligt nok.
"Man kan godt risikere at få skældud, når man ringer, fordi en patient har scoret mere end 2, og man beder dem komme med det samme," siger hun.

"Men som tiden går, synes jeg, de bliver bedre til det, så jeg satser på, at det er et overgangsproblem. For jeg kan godt se formålet. Selv om jeg endnu ikke har været ude for, at vi har fanget en dårlig patient, vi ikke var opmærksom på."

Får vi flere ressourcer?

Inger Sønderholm er en af de nøglepersoner, der underviser personalet i, hvorfor og hvordan de skal bruge observationsskemaet. Hun synes, det er blevet godt modtaget.

"Det er noget, vi godt kan bruge i hverdagen. Somme tider står man med en fornemmelse af, at der er et eller andet her ... Med de her målinger får man noget mere konkret at gå ud fra. Og det er en støtte, specielt for nyuddannet personale, når man skal ringe til lægen, at man kan sige: Patienten ligger sådan og sådan på de parametre, jeg vil gerne have, at du kommer."

Men. Det tager mere tid at observere patienterne med det nye system. "Og jeg vil ikke lyve - det sker altså også, at der er målinger, der bliver gennemført for sent," tilføjer Inger Sønderholm. "Det er især om morgenen, hvis flere patienter har scoret 2 mellem kl. 7 og 8 og skal observeres en gang i timen i de næste tre timer. Der sker rigtig meget i en sengeafdeling mellem kl. 8 og 10, og så kan der godt gå to timer før næste måling.

Vi prøver at følge med, men mine kolleger har også spurgt mig: Får vi så flere ressourcer?" "Det vil tiden vise," siger Ellen-Margrethe Jacobsen.

"Hvis en patient ikke får målt vitale værdier, eller en læge ikke kan komme, når plejepersonalet ringer, så bliver det indberettet som en utilsigtet hændelse. På den måde vil det blive mere tydeligt, om vi har de ressourcer, der skal til."
Men løsningen er ikke nødvendigvis højere normeringer, tilføjer Ellen-Margrethe Jacobsen.

"Det er også noget med at prioritere, hvad sygeplejersker bruger tid på. Vi bruger tid på meget andet end at være hos patienterne, administrere og koordinere. Noget er det nødvendigt at have sygeplejersker til, andet er det måske ikke."