NAPS er ikke discountanæstesi

NAPS betyder Nurse Administered Propofol Sedation og har været diskuteret heftigt, senest i Dagens Medicin nr. 16, 2009. Konkret titreres propofol manuelt og gives i små, gentagne doser af trænede sygeplejersker, som har sedation som eneste funktion i forhold til patienten. Patienterne er risikovurderet, fundet egnet til sedation og under konstant monitorering af puls, blodtryk, respiration og iltmætning. Der er anæstesiologisk backup.

Overlæge Peter Villmann fra skopiafdelingen var på seminarer i udlandet blevet bekendt med brugen af propofol som sedation under skopier og var meget interesseret i at få et samarbejde med anæstesiafdelingen mhp. at indføre dette på Gentofte Hospital. Målet blev at få skopisygeplejerskerne oplært i at bruge propofol.

Vi var en gruppe på fem fra henholdsvis skopiafdelingen og anæstesiafdelingen, som i september 2007 tog på studietur til Medford i Oregon, USA. Vi besøgte Roque Vally Surgical Center, hvor Dr. Walker havde indført sedation med propofol i 2000. I løbet af de tre dage, vi var der, overværede vi 20 sedationer udført af NAPS-sygeplejersker, og vi fik en grundig gennemgang af deres oplæringsprocedure.

Tilbage på Gentofte Hospital gik vi i gang med at "NAPSE" og samtidig udarbejde vores egen kursusmanual, én for læger og én for sygeplejersker. Det har været et stort arbejde, men vi mener, at det har været en nødvendighed, da vi er klar over, at det er et meget kontroversielt område, vi har bevæget os ind i. Vi har et stort dokumentationsmateriale, som vi løbende analyserer.

NAPS-kurset varer seks uger. De to første uger med bedside-undervisning. Her observerer man, hvordan NAPS udføres, og får selv mulighed for at give NAPS-sedation til udvalgte patienter med en NAPS-vejleder ved sin side. Inden for de første to uger af kurset er der planlagt fire timers teoretisk undervisning samt en dag med praktisk træning i luftvejshåndtering ved en anæstesisygeplejerske. I de efterfølgende fire uger udføres NAPS selvstændigt i tæt samarbejde med en NAPS-vejleder. I den sidste del af kursusforløbet afholdes en undervisningsdag med både teori og simulatortræning. Kurset afsluttes med en skriftlig prøve.

NAPS-kurset er et struktureret oplæringsprogram. Der findes mål for den teoretiske del og mål og kompetencekort for den praktiske del af kurset. Der er evalueringssamtaler, som skal sikre, at kursisten har nået målene.

Kompetencekortene spiller en vigtig rolle. Formålet med de enkelte kompetencekort er at præcisere, hvilke konkrete kompetencer en NAPS kursist skal opnå. Kompetencekortene er med til at strukturere og systematisere kursusforløbet, så det bliver ensartet og dokumenteret. Kompetencekortene gør det synligt for kursisten, hvad der forventes i forhold til konkrete arbejdsopgaver, og bliver dermed et arbejdsredskab for både kursisten og vejlederen.

Der er udarbejdet otte læringsområder, som er udvalgt ud fra følgende overvejelser:

At læringsområdet udgør en kernekompetence, og at læringsområdet indebærer risiko for alvorlige komplikationer ved fejl.

Læringsområderne er

• præ-sedation
• klargøring af apparatur og stue til sedation
• lejring af patienten
• luftvejshåndtering
• iv-sedation
• dokumentation
• per-sedation
• post-sedation.

Vi har udarbejdet generelle instrukser for ASA-klassifikation, NAPS-kontraindikation, luftvejsvurdering mfl.

Jeg har haft mange diskussioner med min egen faggruppe om forsvarligheden af at lade ikke-anæstesiuddannede sygeplejersker bruge et registreret anæstesimiddel. De har været med til, at hvert spørgsmål om sikkerhed og uddannelse er vendt og drejet. Så NAPS er ikke discountanæstesi givet af utrænede sygeplejersker til højrisikopatienter.

Når man ser, hvilken patienttilfredshed NAPS giver, er jeg ikke i tvivl om, at NAPS er det rigtige.

Anne Hammering er ansat som anæstesisygeplejerske på Gentofte Hospital.