5 faglige minutter: Et slag for det langsomme

Alting går hurtigt. Der kommer flere og flere patienter og færre og færre personalemedlemmer. Flere krav om øget kvalitet og færre penge. Teknologi og viden er i højsædet, men en kollega på kursus betyder færre hænder til sygeplejen i afdelingen. Der er ikke tid til at stoppe op, se sig omkring og mærke efter, hvordan det står til med sygeplejen og med sygeplejerskerne.

Men jeg har fået nok. Jeg har lyst til at bevæge mig i slowmotion. Jeg har lyst til at se mennesket bag patienten, ikke blot observere for fejl og mangler. Jeg har lyst til at samtale med patienter og pårørende, ikke blot informere. Jeg har lyst til at fordybe mig i sygeplejen og i min faglige rolle som sygeplejerske. Jeg har lyst til at øve mig i at være langsom og til stede og ikke altid tænke på alt det, jeg skal om lidt. Men jeg har trange kår med mine lyster. For vi har ikke tid til det langsomme.

Men jeg har heldigvis fundet en udvej. Jeg har opdaget glæden ved sundhedsfaglig supervision og vejledning. Da jeg første gang satte mig iarundkredsen, troede jeg næsten, jeg var til AA-møde. En efter en fortalte vi om, hvor svært det kan være at være sygeplejerske, mens supervisoren gelinde guidede os gennem forskellige perspektiver. Som ugerne gik, blev sammenholdet og tilliden i gruppen større, og i dag er vi nærmest en (for)løsningsmaskine. Ind med problemet i den ene ende og ud i den anden med nye forståelses- og handlemuligheder. Mellemregningen er forskellig fra historie til historie, men maskineriet kører på højtryk med refleksioner, nye perspektiver og anerkendelse. Alle burde gøre det, men jeg er klar over, at det kan være vanskeligt at komme til - at der findes andre tidsrøvere og prioriteter.

Når lederne skal prioritere, hvilke udviklingstiltag der giver mest nytte til flest mulige, ses det ofte ud fra et driftsperspektiv, og det sker dagligt med den følge, at supervision til sygeplejerskerne nedprioriteres. Da supervision er en bevidst og nødvendigvis langsom proces uden garanterede og målbare resultater, kan man tænke, at andre, mere specialerelaterede kurser kan give et hurtigere og mere synligt resultat. Mere faglig viden, der nemt kan spredes i afdelingerne. Så hvordan får jeg held med at argumentere over for de drifts- og udviklingsorienterede ledere"

Kravet om faglig udvikling blev udvidet i den nye bekendtgørelse i 2001. Tidligere skulle en sygeplejerske være opdateret inden for den nyeste viden, nu skal hun opnå kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne vurdere, begrunde og udvikle eget professionelle virke. Der er markant større vægt på udviklingsperspektivet fra at være en forpligtelse til faglig fornyelse til at kunne forholde sig kritisk til og udvikle eget virke. Og heraf følger vel netop den identitet, man har som fagperson, og behovet for supervision træder derfor for mig at se tydeligt frem i denne bekendtgørelse.

Lad os bruge den forandring som argument for, at supervision er nødvendig. Find gerne selv på flere argumenter! Der findes allerede på flere sygehuse tilbud om supervision eller sygeplejefaglig vejledning, og jeg vil opfordre alle til at bede om mere.

Lad os dyrke langsommeligheden og markere os ved at være den gruppe af sundhedspersonale, der ikke har for travlt til at se mennesket, tale sammen og være til stede i det, vi gør. 

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.