Boganmeldelser

Svært at få armene ned

Niels Buus (red.)

Psykiatrisk sygepleje

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009
385 sider - 499 kr.

Det er svært at få armene ned efter at have læst denne lærebog i psykiatrisk sygepleje. Den leverer på fornem vis opdaterede, evidensbaserede bidrag til forståelse af alle facetter inden for feltet.  

22 bidragydere fra Danmark, det øvrige Skandinavien og Storbritannien har været leveringsdygtige med beskrivelser af hver deres specifikke vidensområde.

Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende, og de bliver i første del af bogen introduceret til grundlaget for den psykiatriske praksis. Centrale emner som magt, etik, læring, viden og samarbejde diskuteres. Emner, der alle udgør en del af den faglige virkelighed, de studerende møder og skal fungere i.

I bogens anden del er der fokus på patientens perspektiv. Med udgangspunkt i respekten for den enkeltes autonomi og potentiale for at komme sig (recovery) gives en række bud på forskningsbaserede interventioner. Bl.a. beskrives Tidal-modellen, en recovery-model, udviklet af praksissygeplejersker i England i 1990'erne. Modellen opfordrer praktikere til at spørge: Hvordan skræddersyr vi sygeplejen, så den passer til personens specifikke behov, historie og individuelle livserfaring, så personen kan påbegynde eller fortsætte recovery-rejsen"

Det traditionelle fokus i psykiatrisk behandling er at afhjælpe symptomer, dysfunktioner og mangler. Dette fokus er imidlertid ikke befordrende for skabelse af en praksis, der fremkalder tro på nye muligheder og forandring. Den kliniske vurdering er baseret på et samarbejde mellem patient og sygeplejerske, som i fællesskab udforsker problemet.

I den sidste del præsenteres læseren for interventioner til særlige situationer, bl.a. deeskalering af opkørte situationer, psykisk førstehjælp, psykoedukation og psykosociale interventioner i familier og netværk.

Bogen er en fyldestgørende samling af den nyeste, forskningsbaserede viden inden for psykiatrisk sygepleje i ind- og udland. I modsætning til mange lærebøger, hvor sygeplejen beskrives i forhold til diagnostiske grupper, indeholder denne ikke sygdomslære i traditionel forstand. Her henvises til anden faglitteratur. Fokus lægges på at anvise veje til et frugtbart samarbejde mellem patient og sygeplejerske, så patienten kan genvinde kontrollen over sit liv på sine egne præmisser.

Bogen er hele vejen igennem skrevet i en respektfuld tone, i særdeleshed over for patienter, men også over for det etablerede behandlingssystem med de vilkår og muligheder, det nu rummer. Den er således ikke på nogen måde sekterisk og ej heller nedladende i sin vurdering af den eksisterende praksis. Tilgangen er præget af åbenhed og respekt, hvilket falder fint i tråd med tilgangen i den sygepleje, der beskrives. Læseren inspireres til at tænke nyt og anderledes, hvilket er essentielt i en foranderlig og presset hverdag, hvor faggrænser udviskes, og sygeplejerskens selvforståelse udfordres.

Bogen er et must på litteraturlisten i sygeplejeuddannelsen, og erfarne sygeplejersker vil have stor glæde af at læse den.

Af Sonja Bech, afdelingssygeplejerske, Distriktspsykiatrien i Virum. 

Spring over de lommepsykologiske passager

Lena Dyhrberg

Født klog - ny viden, der vil ændre dit syn på børn

Forlaget Siesta 2009
144 sider - 199 kr.

Omkring side 20 var det ved at ende galt. Der var rod i rækkefølgen af sider, og så var der historien om Sofie, som otte måneder gammel ikke ville støtte på sine ben. Forfatteren havde en samtale med Sofies mor, om der mon var noget, som gik Sofie på" Sammen fandt de frem til, at Sofies morfar så Sofies mor i Sofie, og at Sofie ville være sig selv. Det blev sagt højt til Sofie, og samme eftermiddag ville hun støtte på benene.

En af mine gamle lærere fik øjenbrynene helt om i nakken, når han stod med en tekst, som i dokumentationen bevægede sig på eller ud over kanten.

"Dette er afdelingen for tant og fjas," udbrød han så. Var det ikke for min tvangstanke om, at bøger skal læses til ende, havde jeg på dette sted klasket bogen i og sendt den til skrot. Nogle sider længere fremme begyndte det dog at gå bedre. Meget bedre endda.

De fleste sundhedsplejersker er bekendte med metoderne i Marte Meo, som er udviklet af hollandske Maria Aarts. Urolige børn, børn med spise- og soveproblemer får bedret problemerne, når der bliver arbejdet med forældre-barn-samspillet.

Denne bog beskriver ikke Marte Meo-metoden, men i lighed med metoderne herfra beskrives, hvordan forældre med sproget kan skabe en god kontakt til deres barn, hvordan de skaber nærhed og bringer sig i kontakt med sig selv og barnet. Hvordan de gør sig tydelige for barnet og tager ansvar og lederskab. Forfatteren har kaldt bogen for: "Født klog". Det har hun, fordi der er prestige i klogskab, den, som er klog, bliver behandlet med respekt. Små børn skal behandles med respekt.

Bogen har forældrene som målgruppe. Jeg har allerede nu nogle forældre i tankerne, som jeg vil anbefale bogen. Dog vil jeg bede dem springe let hen over de lommepsykologiske passager.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, i Furesø Kommune.

Snæver, individorienteret og medicinsk inspireret

 Lisbeth Villemoes Sørensen (red.)

Sundhedsfremme og -forebyggelse

Gads Forlag 2009
312 sider - 329 kr.

Formålet med denne bog er: "alene at bringe evidensbaseret viden om sundhedsfremme og forebyggelse. Den evidensbaserede viden tager overvejende afsæt i den klassiske, biomedicinske tankegang, og bogen behandler derfor ikke humanistiske tilgange og sociale processer i dybden." Anmelderen vil tilføje, at den viden, der er inden for de humanistiske eller socialvidenskabelige felter, dårligt er nævnt.

Bogen understøtter på denne vis regeringens folkesundhedsprogram "Sund hele livet", ja, den er bygget op om programmet. Det er en snæver, individorienteret, medicinsk inspireret definition af sundhedsfremme og forebyggelse, der er den gennemgående: "at sundhedsfremmende levevis kan føre til at bevare et godt helbred, og at forebyggende aktiviteter i bedste fald kan forhindre sygdom i at opstå", hedder det.

Meget prisværdigt har den etiske dimension fået en fremtrædende plads. Rolighed indleder bogen med et kapitel om etik i sundhedsfremme og forebyggelse. Det indebærer den tidligere sundhedsministers refleksioner over Lukasevangeliet og Løgstrups etiske fordring i en skøn, dog opdateret, socialliberalistisk blanding. Guldagers oversigtskapitel om politiske tiltag tenderer også at inddrage en sundhedsfremme vinkel, men blander terminologien med risikoretorik, hvilket er et typisk dansk, epidemiologisk inspireret fænomen, der også gør sig gældende i Sundhedsstyrelsens definitioner fra 2005, som bogen holder sig til. Jørgensen har skrevet ni ud af de 18 kapitler. De handler om de af regeringen valgte sygdomme, der skal sundhedsfremmes og forebygges. 

Der fremføres nogle ganske let forståelige, men måske forenklede "evidensbaserede" påstande såsom: "Da fedme skyldes manglende fysisk aktivitet og for meget kost, er spørgsmålet, om det er livsstil eller fedmen i sig selv, som er en risikofaktor." Der kan man se, hvor enkelt livet kan anskues, der bliver i øvrigt ikke reflekteret mere over denne, noget endimensionale, konklusion.

Ud over de store sygdomme er KRAM-faktorerne også tildelt kapitler. Mest helstøbt er Tværmoses og Kronborgs om rygning. Forfatterne indleder med at fremhæve den sociale ulighed i sundhed i forhold til rygning, derefter beskrives rygningens historie, så kommer den bundne epidemiologiske opgave for til slut at blive afløst af handlingsrettethed. 

For studerende kan bogen have en værdi som udbygning af regeringens folkesundhedsprogram. Det vil dog stille større krav til underviserne om at guide de studerende til kritisk læsning, så bogen læses kontekstuelt som en del af den danske og internationale folkesundhedsdiskurs.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske, MPH og sygeplejefaglig konsulent i Indre By, Østerbro, København  

Husk den sindslidendes familie

Susanne Broeng (red.)

Fokus på relationer -- Psykiatri i praksis

Hans Reitzels Forlag
239 sider - 298 kr.

Relationer mellem mennesker er det kit, der binder samfundet sammen. Med viden om relationen skal sygeplejersker gennem tilstedeværelse (gen)lære den psykisk syge denne fundamentale livsytring. Det forudsætter, at viden og praksis er velovervejet, teoretisk baseret og superviseret, da relationel praksis som behandling er en professionel opgave.

Susanne Broeng er redaktør. Hun vil gerne vise os nye vinkler på emnet. Bogen har otte bidragydere, herunder to tidligere psykisk syge. Disse to fortællinger har fokus på de specielle relationer, der var afgørende for, at de syge kunne komme videre til et liv uden de mange genindlæggelser. Det er forfriskende indlæg.

To af bogens kapitler er helliget det teoretiske grundlag for forståelsen af det relationelle. Den teoretiske gennemgang kræver en del forhåndsviden, da f.eks. de primitive forsvarsmekanismer er svære at forstå, hvis man ikke i sin praksis gennem supervision får vist, hvad der helt konkret foregår mellem behandleren og patienten.

Det teoretiske grundlag er godt bearbejdet med mange kildehenvisninger.

En vigtig overordnet pointe i bogen er det paradigmeskifte, der for tiden udspiller sig i den psykiatriske behandling. Efter kommunalreformen skal kommunerne etablere et socialpsykiatrisk tilbud, der kan matche de udfordringer, psykisk syge giver. Det skaber således mulighed for en ny tilgang til behandlingen, hvor et skifte fra den institutionelle psykiatri til behandling i nærmiljøet er på vej. I det lys gennemgår bogen eksempler, hvor mødet, kommunikationen og ikke mindst relationen mellem den psykisk syge og behandleren er nærværende. Denne del belyses meget grundigt. I analyserne fra praksis indgår teoretisk viden fra f.eks. Lars Thorgård. Bogen er fyldt med fremragende patient(klient)forløb, der hjælper på forståelsen.

Bogen har et afsnit om inddragelse af familien. Det er velkendt fra børne- og ungdomspsykiatrien, men er en disciplin, der kunne have meget bedre plads i institutionspsykiatrien. Bogen forklarer arbejdet med familien og dens relationer og angiver hermed en væsentlig måde at forstå den psykisk syge på. Det er godt, dette område fremhæves. Der er ikke mange, der beskæftiger sig målrettet med familiens relationer, når det handler om psykisk syge, der er blevet voksne.

Gennem hele bogen vil forfatterne have læseren til at forholde sig til, at man i det relationelle arbejde skal se den psykisk syge som subjekt i stedet for objekt. Eller sagt på en anden måde: mødet mellem behandler og den syge skal kendes på ligeværdighed. Det er sagt og skrevet mange gange før, men er åbenbart stadig nødvendigt at pointere.

Bogen vil desværre mere, end der er plads til, men man er bestemt ikke snydt. Der er tale om en introduktion. Kursen er sat med nye vinkler på stoffet, og bogens litteraturliste viser, hvordan man kommer videre med de mange emner.

Af Jørgen Bendsen, psykiatrisk sygeplejerske (MI). 

En opvækst med sorg og skam

Palle Hansen

Et værdigt liv - Erindringer

Gyldendal 2009
264 sider - 279 kr.

"Amor Fati" betyder elsk din skæbne. Ordene har lydt i mit baghoved ved læsning af denne både lidelsesfulde og kraftfulde bog. 

Palle Hansen har skrevet en selvbiografi om et anderledes liv. Han fortæller i bogen om sit snart 60-årige liv, hvor han som seksårig fik konstateret muskelsvind. Ikke kun sygdommen muskelsvind har gjort hans opvækst anderledes end andre børns:

Han er født som tvilling til en ikke sygdomsramt bror. Hans far, som er familiens både økonomiske og sociale ressource, dør pludselig af hjertestop, da brødrene er syv år gamle. Deres mor pines af depression og forsøger i desperation både at flygte fra sit ansvar og at tage sit eget liv. Palles mange hospitalsindlæggelser som barn tilbage i en tid, hvor forældre ikke var medindlagte, lod ham uden kontakt til mor i mange måneder.

Bogen fortæller om en opvækst med sorg og skam ved en sygdom, der hindrede ham i at leve som sine jævnaldrende. Sygdommen stiller konstant krav til Palle om at planlægge næste step for at kunne komme til og fra skole og venner. Ungdomsårene blev en kamp med mobning, stigmatisering og ydmygelser. Ensomhed følger med sygdommen, det samme gør dødsangst. I takt med at sygdomsfæller dør, uden at han eller de andre børn modtager sorghjælp, vokser dødsangsten. For det varer mange år, før nogen fortæller Palle, at det er muligt at leve længe med muskelsvind. Tilfældigt møder Palle som ung en 50-årig mand med muskelsvind. Lettelsen over at møde en overlever, et voksent menneske med muskelsvind, udløser ro og en forhåbning om, at der er en fremtid forude.

Fortællingen er detaljeret. En livshistorie, fortalt stramt kronologisk fra fødslen frem til fortælletidspunktet. Undervejs præsenteres overordentlig mange klassekammerater og familiemedlemmer. Svært at få greb om og samtidig med til at give indsigt i en anderledes virkelighed og en exceptionel mestringsevne.

Palle kæmper og livet gror, han bliver student, flytter på kollegium, læser filosofikum og psykologi. Fortællingen flytter sig i de sidste afsnit fra skygge mod solglimt og hen til en tilværelse, hvor solen får magt.

Bogen er skrevet med ønske om at bryde tabuisering omkring handicappede menneskers følelsesliv, så vi bliver i stand til at nuancere vores møde med og indsatsen over for handicappede mennesker.

Da Palle bliver færdig med sit psykologistudium, venter han to år, før han får sit første job. Fordomme og manglende blik for hans ressourcer skaber barriere for en ansættelse. Hans første stilling bliver på det samme ungdomshjem, hvor han boede, da han flyttede hjemmefra. Herefter følger tyve års ansættelse som klinisk psykolog ved skolevæsenet. I dag er Palle ansat i Jysk Børneforsorg og støtter her sent udviklede unge med kognitive handicap.

Palle får det bedste ud af sine betingelser.

Af Jorit Tellervo, projektleder. PAVI - Palliativt Videncenter. 

Hjerneblødningens Nirvana

Jill Bolte Taylor

Slået af indsigt. En hjerneforskers personlige fortælling om sin hjerneblødning, sin helbredelse, og de indsigter, hun fik

Borgens Forlag 2009
200 sider - 249 kr.

Det er en grotesk fortælling. Som 37-årig bliver den amerikanske hjerneforsker, Jill Bolte Taylor, ramt af en hjerneblødning.

Detaljeret beskriver hun, hvordan hun i løbet af fire timer langsomt mærker denne hjerneblødning brede sig mere og mere og fratage hende evnen til at gå, tale, læse, forstå og skrive. Som hjerneforsker er det jo vildt spændende og en unik situation at få muligheden for at opleve dette helt personligt og på første hånd. Hun svinger mellem faglig fascination og frygt for eget liv. Uhyrlig læsning.

Langsomt bliver der slukket for den venstre hjernehalvdel. Den svømmer i blod, som hun skriver, og bliver sat på offline. Højre hjernehalvdel er nu alene fungerende, og dermed oplever Jill en indsigt i sig selv og sin omverden udelukkende gennem den sensitive højre hjernehalvdel. En anden Jill er pludselig opstået. Den fornuftige, kontrollerede, alvidende og rationelle Jill døde den 10. januar 1996, og en anden Jill blev født.

Hun oplever sig pludselig flydende, sensitiv og værende her og nu i en svævende, rolig, fredelig og smuk tilstand. Bekymringer om fremtiden og sorger fra fortiden er væk, og tilbage er Nuet. En tilstand, hvor hun bare har lyst til at sove og være. Hun beskriver det som sit Nirvana.

I takt med at hun uger og måneder efter begynder at genvinde kontakt til venstre hjernehalvdel, oplever hun det skisma, at hun bedre kan lide den højre hjernehalvdels personlighed.

Denne indsigt i en langt mere følsom Jill bringer hun med sig ind i den helbredelsesproces, hvor højre og venstre hjernehalvdel skal lære at kommunikere med hinanden igen.

Hendes mål er, at selv menigmand skal kunne forstå hendes fortælling, og det lykkes fuldt ud. Hun undgår stort set brugen af fagudtryk, men bruger maleriske forklaringer og billedsprog, så man ikke er i tvivl om, hvordan det må have set ud eller været.

Denne inside-beskrivelse vil uden tvivl kunne give pårørende, læger, terapeuter og plejepersonale en større indsigt i og forståelse for, hvorledes vi bør møde og støtte mennesker efter en hjerneblødning, og hvor afgørende vores hjælp, tålmodighed, gentagelse, støtte og næstekærlighed er, for at patienten kan komme sig. Jill kommer med en del praktiske råd og vejledninger, som vi kan overføre direkte til vores praksis.

Den er samtidig en opfordring til patienter og pårørende: Det nytter at blive ved med at træne. Vi skal tro på det. Vi skal opmuntre. Fejre de små sejre. Blive ved. Det nytter.

Jill giver mange fine beskrivelser af selv elementære begreber og funktioner, som hun må starte helt forfra på at lære. Hvad er forsiden på brikkerne til et puslespil" Græs er blødere end fliser. Hvad betyder blød" Det har været altafgørende for Jill at få lov til at sove seks timer for at kunne træne i 20 minutter og sove seks timer igen bagefter, fortæller hun.

Jill kæmper hårdt og genvinder fuld førlighed efter otte år, men ville aldrig have klaret det alene.

Af Ulla Helsted, vicedirektør, sygeplejerske, Holmegårdsparken, Charlottenlund.