Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Klare regler forebygger utryghed

Rammer. Faste retningslinjer og en god normering er med til at sikre, at sygeplejerskerne på Rigshospitalets intensivafdeling føler sig rustet til at behandle skudofre.

Sygeplejersken 2009 nr. 21, s. 22-23

Af:

Britta Søndergaard, journalist

Læs artiklen som PDF - gå til side 22

SY-2009-21-18b
Den 35-årige sygeplejerske Helle Albertsen oplever, at patienter, der bliver indlagt, efter bandeopgør, respekterer sygeplejerskerne og er glade for behandlingen. Foto: Søren Svendsen

Det foregår udramatisk, når sygeplejerskerne på Rigshospitalets intensivafdeling behandler de hårdt sårede skudofre, der fra tid til anden indlægges på afdelingen efter skyderier i København. Ofte har personalet hørt om skudepisoden i medierne, så de ved, hvad der venter, når de tager på arbejde. Grundlæggende bliver patienter med skudsår efter bandeopgør behandlet som alle andre patienter, og intensivafdelingen har ikke oplevet særlige konflikter. Hverken med patienterne eller de pårørende.

Det fortæller den 35-årige intensivsygeplejerske Helle Albertsen. Hun har arbejdet på Rigshospitalets intensivafdeling de seneste fem år og har behandlet flere skudofre.

"Jeg har talt med mine kolleger på afdelingen, og vi oplever ikke, at den type patienter er sværere at takle end andre. Det hænger nok sammen med, at vi er godt normeret. På intensivafdelingen er vi i princippet én sygeplejerske pr. patient om dagen, og om natten er der som regel fire sygeplejersker på vagt til seks patienter, så vi er aldrig alene. Desuden er vi udstyret med en overfaldsalarm i receptionen, hvis det skulle gå galt. Samtidig betyder det meget, at vi er vant til at se patienter, der er kommet voldsomt til skade f.eks. i forbindelse med motorcykelulykker eller højresvingsulykker. Så på den måde er skudofre ikke noget særligt for os," forklarer Helle Albertsen.

Den største forskel på indlæggelsen af skudofre og andre patienter er, at politiet sidder vagt i nærheden af skudofferets stue:

"Samarbejdet med politiet fungerer godt, og vi er ikke bange for, at en eventuel gerningsmand skal komme ind på afdelingen, for politiet passer på os. Hvis politiet vurderer, at der er en risiko, kan de vælge at få indgangen til afdelingen låst. Skudofre er indlagt under diskretion, så familien eller andre ikke bare kan ringe og få patientens navn oplyst. Vi er meget påpasselige med ikke at opgive navne i telefonen," siger Helle Albertsen.

Højst to pårørende pr. stue

Helle Albertsen understreger, at klare regler er en vigtig forudsætning for, at personalet føler sig trygt. F.eks. har afdelingen en generel bestemmelse om, at der kun må være to pårørende på besøg på en stue ad gangen:

"Når patienterne kommer ind, kan der i nogle tilfælde være mange pårørende, som skal på besøg. Derfor er det vigtigt, at vi har klare retningslinjer, og reglen om, at der kun må være to pårørende på en stue, bliver respekteret. I indvandrerfamilier er kredsen af pårørende som regel meget stor. Fætre, tanter og onkler kommer på besøg og giver nogle gange udtryk for deres sorg ved at græde på en meget højlydt måde. Hvis der er for mange pårørende i besøgsstuen, beder vi dem gå ned i cafeteriet, og det forstår de pårørende godt," siger Helle Albertsen, som fortæller, at intensivafdelingen altid udpeger en kontaktperson blandt de pårørende, som afdelingen kan ringe til.

Intensivafdelingen modtager tit hårdt sårede patienter, der ligger i respirator. Men opvågningen sker som regel på afdelingen:

"Som blandt alle andre traumepatienter kan opvågningen godt være lidt voldsom, fordi patienten vågner op fra den bevidstløse tilstand og måske stadig tror, at han befinder sig midt i skudepisoden. Det kan betyde, at han prøver at hive slanger væk fra kroppen."

Efter opvågningen får Helle Albertsen som oftest et godt forhold til patienter med skudsår. De unge mænd er typisk indlagt på afdelingen i et par uger.

"Det er ofte helt unge mænd, og deres sprog kan være hårdt og direkte, men som regel er meningen god nok. Vi oplever, at de respekterer sygeplejerskerne og er glade for behandlingen," fortæller Helle Albertsen. Hun har både mødt skudofre, der kommer fra akademikerfamilier og socialt belastede miljøer:

"Som i alle andre patientforløb er det, der fylder mest for os, at få ofrene for skud så godt igennem behandlingen som overhovedet muligt." 

PRAKSIS, NÅR SKUDOFRE ER INDLAGT

Når et skudoffer er indlagt på Rigshospitalet, holder politiet i de fleste tilfælde vagt foran patientens stue. Det er politiet, der vurderer, hvornår bevogtningen skal ophøre.

Patienterne er indlagt under diskretion. Det betyder, at deres navn ikke må opgives til andre.

På intensivafdelingen er reglen for skudofre og alle andre patienter, at der kun må være to pårørende på besøg på stuen ad gangen.

Sygeplejerskerne på intensivafdelingen er aldrig alene og kan i nødstilfælde lave nødkald via en overfaldsalarm i receptionen.

Pårørende, skudofre og personale har adgang til psykologhjælp fra Rigshospitalets Krisepsykologiske Enhed.