Skruer op for sikkerheden

Oversygeplejerske Kim Bo Christensen fra Ortopædkirurgisk Klinik på Rigshospitalet har været med til at øge sikkerheden på afdelingen. Glasruder er blevet matterede, så udefrakommende ikke kan kigge ind, og sygeplejerskerne er blevet udstyret med dect-telefoner, så de hurtigt kan tilkalde hjælp. Foto: Søren Svendsen

I februar i år rykkede Arbejdstilsynet ud med et strakspåbud til Ortopædkirurgisk Klinik på Rigshospitalet. Klinikken behandler mange af de patienter, der bliver indlagt med skud- eller stiksår, og påbuddet kom, fordi der ikke var udarbejdet retningslinjer for, hvordan afdelingen skulle forebygge vold eller trusler. De manglende retningslinjer skabte utryghed hos nogle af sygeplejerskerne.

"På daværende tidspunkt følte vi ikke, vi havde redskaberne til at håndtere de konflikter, der nogle gange opstår mellem personale, patienter eller pårørende. Der er generelt sket et skred i, hvordan folk opfatter autoriteter, og det kan være særlig udtalt, når vi har med subkulturer at gøre. De har andre normer og er ikke altid enige i, at det f.eks. ikke er i orden at ryge hash på gangene eller have gæster på alle tidspunkter af døgnet. Det var frustrerende for os og gjorde, at vi nogle gange følte os utrygge," siger tillidsrepræsentant og sygeplejerske på Ortopædkirurgisk Klinik, Anne Mette Sørensen.

Konfliktkurser og låste døre

Efter Arbejdstilsynets besøg gik Ortopædkirurgisk Klinik i gang med at udarbejde konkrete tiltag, så personalet skulle føle sig trygge, fortæller oversygeplejerske på afdelingen, Kim Bo Christensen.

"Vi sørgede for, at dørene til afdelingen er låst om natten, og at ruderne i dørene ind til sengeafsnittene blev matterede, så folk ikke kan kigge ind. Vi lavede en aftale med vægterne om, at hvis vi har patienter eller pårørende, der optræder uhensigtsmæssigt, så kommer de forbi en ekstra gang og holder øje med, hvad der sker. Samtidig blev alle sygeplejersker på nattevagt udstyret med en dect-telefon, hvor de hurtigt kan ringe efter hjælp, hvis der er brug for det," siger Kim Bo Christensen.

Han har kun kendskab til, at telefonen er blevet brugt til nødopkald en enkelt gang.

"Vi havde en højtråbende pårørende, og personalet kunne ikke håndtere vedkommende. De ringede efter vægterne, der bad personen om at forlade afdelingen, og det skete så i nogenlunde fordragelighed," fortæller han og understreger, at konflikterne indtil nu kun har været verbale.

For at imødegå fremtidige konflikter bliver personalet nu tilbudt et konflikthåndteringskursus.

"Kurset har virkelig givet mig meget. Jeg har brugt det i min hverdag, når der har været optræk til uro, og jeg kan mærke, det gør en forskel i kommunikationen med patienter og pårørende," siger Anne Mette Sørensen og nævner også de låste døre som en forbedring af de ansattes sikkerhed.

"Det gør en stor forskel, at der nu er låst om natten. Jeg ved, at når døren går op, er det nogle, der har et ærinde her og et adgangskort til at komme ind."

Bedre samarbejde med politiet

På afdelingen følger der nogle gange betjente med, når en patient bliver indlagt efter en skudepisode.

"Tidligere kunne det give konflikter, fordi politiet var meget synligt, når de sad uden for den stue, de bevogtede. Det gjorde, at vi ikke kunne skjule, der lå en patient af særlig karakter bag døren," siger Kim Bo Christensen.

For at afhjælpe det har man på afdelingen indført det såkaldte "actioncard", der er et internt arbejdsredskab mellem politiet og den ansvarshavende sygeplejerske.

"Når der kommer patienter ind nu, der skal overvåges, så aftaler vi, hvilken stue de ligger på, og hvordan politiet skal placere sig i forhold til den. I stedet for at sidde lige ude foran sidder de nu et andet sted, hvor de stadig kan overvåge døren, men hvor de er meget mere anonyme," fortæller Kim Bo Christensen.

Sygeplejerskerne og politiet er generelt også blevet bedre til at kommunikere med hinanden, mener Anne Mette Sørensen.

"Det kunne før være ubehageligt, at vi ikke vidste, hvem vi skulle være bange for, når politiet var her med skudsikre veste på. Var det patienten, der blev bevogtet, hans venner eller hans fjender" Nu har vi fået sat mere styr på samarbejdet med politiet, og de informerer os om, hvad vi kan forvente, når vi har en patient med politibemanding," siger hun.

Det er dog langtfra hverdag, at politiet render rundt på afdelingens gange.

"Det præger ikke vores dagligdag. Jeg synes, det er et større problem med de mange misbrugere og andre utilpassede mennesker, vi har i samfundet. De andre er bare en marginalgruppe," siger Kim Bo Christensen.

Det giver Anne Mette Sørensen ham ret i:

"Problemet er den manglende respekt for autoriteter generelt. Det er ikke kun noget, vi møder hos rockere og bandemedlemmer. Det møder vi såmænd også blandt pårørende til pæne Frederiksberg-borgere."