Sygeplejersker holder hovedet koldt

Foto: Søren Svendsen 

En ung mand er indlagt på Rigshospitalet efter en skudepisode i København, da der udbryder slagsmål mellem en snes mænd på en repos på 12. sal. På det tidspunkt er der ingen politifolk til stede, og personalet på afdelingen reagerer resolut.

Afdelingen bliver låst af. Politiet og hospi--talets vagtværn bliver tilkaldt, og ordensmagten får hurtigt situationen under kontrol. Gruppen på omkring 20 unge mænd bliver sendt væk. Personalet er chokeret, og de bliver tilbudt krisehjælp, men vælger at tale med hinanden i stedet.

Episoden, der fandt sted dette efterår, er yderst sjælden. Ikke desto mindre er det et eksempel på, hvad der kan ske, når patienter, som er ofre for banderelateret vold, indlægges på hospitalet.

"Vi har ikke oplevet den slags situationer før, og episoden er enkeltstående. I den konkrete situation havde politiet vurderet, at det ikke var nødvendigt med politibevogtning. Personalet reagerede med det samme og fik tilkaldt politi og hospitalets vagtværn, og det lykkedes hurtigt at få slagsmålet stoppet," fortæller chefcentersygeplejerske Bente Hansen fra Rigshospitalets Abdominalcenter. Centeret omfatter bl.a. hospitalets intensivafdeling, der har haft flere skudofre indlagt. Siden bandekrigen brød ud i august 2008, er 59 unge mænd blevet såret og seks blevet dræbt. Hovedparten af ofrene har været indlagt på Rigshospitalet.

Sygeplejersker er rolige

Rigshospitalet har altid behandlet kriminelle patienter, men det seneste års bandekrig sætter personalet i en ny situation, fordi der nu kommer medlemmer af organiserede bander ind på hospitalet. Det fortæller psykolog Mette Skovgaard Christensen fra Krisepsykologisk Enhed på Rigshospitalet. Hun oplever, at sygeplejersker er gode til at håndtere skudofre roligt og professionelt, men hos enkelte sygeplejersker kan patienterne og deres pårørende skabe utryghed og angst.

"Da jeg startede som psykolog på hospitalet for 10 år siden, var der mange kniv-ofre. I dag modtager hospitalet skudofre, som i nogle tilfælde tilhører en organiseret bande, og på den måde er forholdene blevet mere rå. Generelt er sygeplejersker gode til at håndtere skudofre roligt. Men selvfølgelig gør det noget ved personalet, når en patient bevogtes af politi, der måske er udstyret med skarpladte pistoler. Når det er sagt, så fylder problemet ikke nær så meget på hospitalet, som det gør i medierne," siger Mette Skovgaard Christensen, der har ydet psykologhjælp og supervision til flere sygeplejersker, efter at de har haft skudofre indlagt på deres afdeling.

"Ideelt set er skudofrene patienter som alle andre. Men i nogle tilfælde kan situationen godt give anledning til fantasier hos personalet. Nogle kan f.eks. være bange for, at det kan få konsekvenser for dem personligt, hvis de sætter grænser for en truende patient," fortæller Mette Skov-gaard Christensen. I et tilfælde blev krisepsykologerne f.eks. opsøgt af en enlig mor, der var bange for, hvad der kunne ske med hendes barn, hvis hun selv blev dræbt.

Når sygeplejersker på Rigshospitalet søger hjælp, forsøger psykologerne at støtte dem til at flytte fokus fra den følelsesmæssige utryghed til den faglige indsats. Det sker gennem samtaler og øvelser.

"Det er vigtigt, at bestemte patienter ikke tager den sygeplejefaglige autoritet fra sygeplejersken. Alle ved f.eks., at det er bedst for patienten at komme hurtigt ud af sengen og blive mobiliseret. Men hvis patienten virker truende og ikke ønsker at komme hurtigt ud af sengen, så kan personalet måske være fristet til at føje patienten. Her er det vigtigt, at sygeplejersken holder fast i sin faglighed," siger Mette Skovgaard Christensen.

Flere rå kriminelle på OUH

Foreløbig er de banderelaterede skudepisoder koncentreret omkring København, men også på Odense Universitetshospital har enkelte bandemedlemmer været indlagt i forbindelse med skudepisoder i Vollsmose.

"Der kommer nogle mere rå kriminelle ind på hospitalet end tidligere. De bliver bevogtet af politiet, og vi har et godt samarbejde med politifolkene. Når de først er indlagt som patienter, er det ikke mit indtryk, at sygeplejersker er bange. De bliver håndteret som enhver anden patient," siger afdelingssygeplejerske Laila Bøhrk fra skadestuen på Odense Universitetshospital.

Hun fortæller, at afdelingen forebygger konflikter med bandemedlemmer gennem en voldspolitik, der bl.a. indebærer, at kollegerne er forpligtet til at tale ud med hinanden, hvis der opstår usædvanlige situationer på en vagt. Der er også indført en tværfaglig audit, hvor en episode kan gennemgås. Desuden kan personalet tilbydes supervision og hjælp hos en krisepsykolog.

Splittelse kan forebygges

Psykolog Gary Mushtaq fra Odense Universitetshospital understreger, at opbakning fra ledelsen, fælles retningslinjer og indbyrdes åbenhed mellem kollegerne er altafgørende, når personalet skal takle særlige patienter som f.eks. skudofre:

"Når et skudoffer, som er vant til at bruge magt, bliver indlagt, kan personalet have svært ved at sætte grænser. Mange sygeplejersker har en høj forventning til, hvad de skal kunne rumme, og de forventer at kunne hjælpe alle. Derfor kan det ofte være svært for sygeplejersker at tale om, at det kan være vanskeligt at hjælpe en bestemt patient," siger Gary Mushtaq.

Han oplever at blive kaldt ud til afdelinger, hvor personalet er uenige om, hvordan bestemte patienter skal takles. Gary Mushtaq understreger, at mange af konflikterne kan forebygges ved god ledelse:

"Ofte ser vi, at disse patienter udløser en splittelse blandt personalet. Nogle synes f.eks., at kollegaen er for large og eftergivende og omvendt. Hvis ikke der er retningslinjer for f.eks. pårørendes besøg, kan der opstå uenighed og stærke følelser blandt personalet. Noget af det vigtigste er derfor, at de ansatte har klare retningslinjer og opbakning fra ledelsen, sådan at problemet forbliver fagligt, frem for at det opleves personligt."