Spisning som udtryk for livsappetit

I ph.d.-afhandlingen "Restriktiv spisning i narrativ belysning: En fænomenologisk undersøgelse af børns oplevelser af spisning ved diabetes eller overvægt" stilles spørgsmålet: Hvordan kan spisning og måltider for børn, der skal begrænse indtagelsen af mad, både være sundhedsfremmende og eksistentielt livsbefordrende"

Spisning er anskuet som en nødvendighed for fysisk sundhed, men spisning er også et udtryk for livsappetit. Spisning er således et komplekst fænomen. Når spiseadfærden af hensyn til sundheden underlægges restriktioner, risikerer vi indskrænkning af glæden ved at spise. Børn med diabetes og børn med overvægt gør sig store bestræbelser for at opnå kontrol over spisesituationen. Det fremlagte forskningsarbejde er baseret på disse børns erfaringer med at spise restriktivt. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en fænomenologisk hermeneutisk metodologi og anvender kvalitative forskningsmetoder. Fundene i ph.d.-projektet kvalificerer omsorgen for, at børn med særlige spiserestriktioner opnår et godt liv.

Deltagere

Deltagerne i undersøgelsen var børn i alderen 9-12 år; heraf seks børn med diabetes og seks børn med overvægt. Børnene var dels interviewet individuelt i hjemmene og dels observeret i to adskilte fortællegrupper. Her fik børnene fortalt historien om Peter Plys og hans venner med henblik på at styrke håb og livsmod.

Eventyret beskriver forskellige figurers dannelsesproces og deres forhold til mad. Den litterære fortælling ansporede barnet til selv at fortælle og på den måde konfigurere sin egen livshistorie. Storylinemetoden (udviklet i Skotland sidst i 60'erne) blev anvendt som struktur i gruppeforløbet og som modificeret aktionsforskning. Metoden gav børnene mulighed for at udtrykke deres oplevelser og historier gennem tegning, modellering og andre kreative aktiviteter.

Fund

Fundene demonstrerer forskelle mellem de to grupper. Børn med diabetes har en diagnose, de er stærkt knyttet til sygeplejersken/sundhedsvæsenet, og de føler sig uskyldigt ramt af sygdom. Børnene har ofte en interessant sygdomshistorie, som andre anerkender. De børn, der også har en sammenhængende og en livsbekræftende historie ved siden af sygdomshistorien, formår at tage skæbnen op. De udtrykker, at livet er godt, og at madglæden er intakt.

Børn med overvægt har ikke en sygdomsdiagnose, de har ikke trygge relationer til sundhedspersonalet, og de oplever ofte overvældende skam. De anser deres overvægt for at være selvforskyldt, mens de ikke magter at ændre situationen. Børnene mener derfor, at de har en dårlig historie, som de ikke ønsker at dele med andre. De isolerer sig ofte og fortsætter i en ond cirkel af dårlige kostvaner. Men de børn, der har en stærk livshistorie som et alternativ til historien om overvægt, kan gennem den narrative metode få mere gavn af deres livshistorie og på den måde nykonfigurere historien om den skammelige overvægt. Barnet kan dermed øge livsmodet og nemmere komme ud af den onde cirkel af dårlig spisning.

Edith Mark er postdoc i klinisk sygepleje, Medicinsk Center Aalborg, Dronninglund, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital; edm@rn.dk

Afhandlingen "Restriktiv spisning i narrativ belysning: En fænomenologisk undersøgelse af børns oplevelser af spisning ved diabetes eller overvægt" er udkommet i bogform. Se www.foksy.dk > skriv "Restriktiv spisning" i søgefeltet.