Væksthus for psykiatrisk sygepleje

Det er et bredt politisk ønske, at sygeplejestuderende involveres og deltager i projekt- og udviklingsarbejde. Det ses bl.a. i Den Sundhedsfaglige Højskoles strategiplan, hvori målsætningen er at: "Videreudvikle en kultur, der inviterer til samarbejde mellem fagets kliniske udøvere og de studerende, således at minimum 10 pct. af de studerendes bachelorprojekter knytter sig til konkrete udviklingsaktiviteter/videncenteraktiviteter og involverer direkte aftagere i pågældende profession i december 2009, stigende mod 50 pct. i 2012" (1).

I denne artikel præsenterer vi vejlednings- og undervisningsmodellen "Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje", som involverer sygeplejestuderende i projekt- og udviklingsarbejde og fremmer deres kompetencer til at studere kliniske psykiatriske problemstillinger. Formålet med artiklen er at inspirere undervisere til yderligere samarbejde med fagets kliniske udøvere i forbindelse med de studerendes bachelorprojekter.

Formålet med Væksthuset

I foråret 2009 igangsatte VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, et toårigt pilotprojekt "Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje". I Væksthuset vejledes sygeplejestuderende i at gennemføre et empirisk studie i forbindelse med deres bachelorprojekt, og modellen inviterer til et nært og forpligtende samarbejde mellem de studerende, fagets kliniske udøvere og undervisere samt undervisere ved sygeplejeskolerne. Projektet henvender sig til alle studerende, som har interesse for psykiatrisk sygepleje, og der er ikke opstillet krav om særlige faglige kompetencer for at deltage. Vi har udarbejdet en brochure, der introducerer Væksthuset til studerende og klinikere.

Formålet med Væksthuset er at skabe et samarbejdsforum, der kan styrke den faglige udvikling inden for psykiatrisk sygepleje og sammenhængen mellem den kliniske og teoretiske del af sygeplejerskeuddannelsen. Væksthuset skal give sygeplejestuderende, klinikere og undervisere i psykiatri mulighed for at indgå i et samarbejde, hvor udvikling opstår gennem dialog, gensidig inspiration og engagement. Desuden skal Væksthuset skabe stærkere bånd mellem psykiatrien og sygeplejestuderende samt skabe interesse for psykiatrisk sygepleje med henblik på at fremme rekrutteringen til psykiatrien.

Vi fik idéen til Væksthuset gennem inspiration fra to andre projekter om sygeplejestuderendes læring: Et projekt med sygeplejestuderende i psykiatrien fra Sygeplejerskeuddannelsen i Randers (1).

Et samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, Center for Sygeplejeforskning, og Sygehus Viborg, hvor der har været fokuseret på udvikling og forskning inden for somatisk sygepleje (2).

Men "Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje" adskiller sig fra samarbejdet mellem Center for Sygeplejeforskning og Sygehus Viborg. For det første er omdrejningspunktet et samarbejde omkring de studerendes bachelorprojekter. For det andet er både teoretiske og kliniske undervisere fra begyndelsen inddraget i de studerendes projekter for at sikre, at problemstillingerne (for)bliver konkrete og relevante for klinikken. Dvs. at de studerende ikke blot skriver bachelorprojekt for at bestå en eksamen, men også for at bidrage til vidensudviklingen på det kliniske undervisningssted, som den studerende er knyttet til i Væksthuset.

Væksthuset involverer nu også Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, og det er hensigten, at det skal udvides og involvere flere sygeplejerskeuddannelser i VIA University College og flere kliniske uddannelsessteder i Region Midtjylland.

Projektets faser

Pilotprojektperioden for Væksthuset er to år med start i foråret 2009. I foråret 2009 kørte pilotprojektet udelukkende på Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg i samarbejde med et klinisk uddannelsessted, men i efteråret 2009 er Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg og flere kliniske uddannelsessteder inddraget i projektet. Første omgang af Væksthuset, som udelukkende kørte i Viborg, er afsluttet og evalueret, og det er erfaringer herfra, som danner grundlag for denne artikel.

Projektet bestod af tre faser: en opstarts-, en afviklings- og en evalueringsfase.

Opstartsfasen

Projektet begyndte den 1. januar 2009, hvor to bachelorstuderende skrev en gruppeopgave om en problemstilling i psykiatrisk sygepleje. Valget af emne foregik i tæt samarbejde med en klinisk vejleder fra det psykiatriske bosted, som de studerende var knyttet til. Det kliniske undervisningssted udarbejdede en liste over kliniske problemstillinger, som de gerne ville have undersøgt.

Der blev holdt et Væksthus-møde mellem de kliniske undervisere og den teoretiske underviser for at planlægge det konkrete undervisningsforløb, som skulle støtte udviklingen af de studerendes kompetencer til at udarbejde et bachelorprojekt, hvor de arbejdede med egne empiriske data.

Afviklingsfasen

Første formelle vejledningssession i Væksthuset skete ca. seks uger før den officielle dato for starten på bachelorperioden, og alle sessioner blev afviklet før starten på bachelorperioden. De studerende blev herefter tilbudt den ordinære bachelorvejledning ved underviseren fra sygeplejeskolen efter de retningslinjer, skolen havde formuleret i kriterierne for bachelorforløbet.

Niels Buus, som stod for den teoretiske undervisning i Væksthuset, har i kraft af sin formelle forskeruddannelse haft en særlig rolle, idet han kunne stille refleksive spørgsmål til problemstillingerne og understøtte arbejdsformen, der endnu var uvant for mange af de deltagende parter. Det var vigtigt med en forskningskompetent og udefrakommende person, som kunne spørge undersøgende og kritisk til de problemstillinger, der var formuleret af klinikken.

Det er ikke målet, at de studerende skal aflevere færdige løsninger på de kliniske problemstillinger, klinikken kommer med. Det vil ofte være sådan, at de kliniske problemstillinger må teoretiseres, for at de kan anvendes som udgangspunkt i en bacheloropgave, fordi problemstillingerne undertiden er formuleret for snævert og for lokalt. De studerendes opgave er derfor at gøre problemstillingen mere generel og relatere den til teorier og begreber, som er anerkendte og bearbejdede. I denne proces er det vigtigt med egne og andres kritiske refleksioner. Et eksempel:

Det kliniske uddannelsessted ville gerne havde undersøgt en ny intervention, som de ville afprøve. De ville forsøge at bryde unge sindslidendes sociale isolation ved hjælp af ung-til-ung-støtte. Det vil sige, at de ville honorere raske unge mennesker for at tage de unge sindslidende med ud til sociale arrangementer, f.eks. i biografen eller til sportsarrangementer. De studerendes første overskrift hed "Kunsten at leve blandt velfungerende unge mennesker, når man har en psykisk lidelse."

Efter den første session i Væksthuset fik gruppen udfordret problemstillingen gennem en teoretisk abstraktion, hvor de begyndte at undersøge problemstillingen ud fra begreberne "social inklusion" og "recovery", og hvordan de unge og de professionelle kunne have forskellige idéer om begreberne. De fik et tip om et dansk ph.d.-projekt, der omhandlede en lignende problemstilling. De fandt det fordelagtigt at undersøge deres problemstilling fra samme videnskabsteoretiske vinkel som i ph.d.-projektet, dvs. ud fra symbolsk interaktionisme. Kunsten var at oversætte og overføre klinikernes problemstilling til en teoretisk ramme og samtidig bevare essensen i den konkrete problemstilling, som klinikken havde formuleret.

Det er altså ikke sikkert, at klinikken vil få svar på det, man har forventet. Måske er det en mere kritisk tilgang til emnet, de studerende bliver optaget af, og derfor kan den kliniske problemstilling ændre karakter. Måske stiller de studerende spørgsmål ved de implicitte tanker, holdninger og handlinger, som binder logikken i en klinisk afdeling sammen. Dermed vil det kliniske undervisningssted få et materiale, som kan give indsigt, udfordre, og som de kan arbejde videre med.

Evalueringsfasen

Vi evaluerede ca. en uge efter den mundtlige eksamen. Evalueringen var mundtlig og kvalitativ, og hele Væksthus-gruppen deltog.

I første halvår af projektperioden gennemgik de to deltagende studerende en stor faglig udvikling, specielt i forhold til deres akademiske kompetencer. De opnåede kompetencer inden for alle de områder, der indgår i projektarbejde. Desuden har de to studerende prøvet at udholde de frustrationer, der naturligt opstår i forbindelse med selv at skulle indsamle og analysere datamateriale, f.eks. at interviewet ikke kan gennemføres, fordi informanten er psykotisk. De to studerende har derfor gode forudsætninger for at læse videre på master- eller kandidatniveau eller at fungere som sygeplejerske på en psykiatrisk afdeling med særlige kompetencer til udvikling af sygeplejen.

De to studerende oplevede under hele projektperioden et tilpas fagligt pres, som virkede motiverende, og som drev dem fremad. Der var god balance mellem læring og udvikling og deres faglige kompetencer. De studerende oplevede at måtte levere en større arbejdsindsats sammenlignet med deres medstuderende, da indsamling og analyse af empiriske data var meget tidskrævende.

De studerende mente, at det var "vildt motiverende" at arbejde med en autentisk problemstilling fra klinikken som udgangspunkt for bacheloropgaven. Arbejdet virkede vedkommende og virkelighedsnært, bl.a. fordi bachelorprojektet ville kunne gavne de unge sindslidende og klinikere på det bosted, der blev undersøgt.

Klinikkens begejstring og engagement i de studerendes bachelorprojekt virkede motiverende på deres arbejdsindsats, hvilket skabte gensidig inspiration og styrkede den faglige udvikling.

Væksthuset vokser

Væksthuset er nu i begyndelsen af det andet halvår af projektperioden. Det er vokset fra i alt fem deltagere til 18 deltagere, heraf 10 studerende fra Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg og Viborg. Det har skabt en helt anden dynamik i gruppen og flere faglige udfordringer for alle.

Som studerende er man primært ansvarlig for gennemførelsen af sit eget bachelorprojekt. Men en central del af processen med at skabe ny viden sker i samspil med andre. Da fælles refleksion bidrager til skabelsen af ny indsigt, har vi etableret en arbejdsform i netværksgruppen, hvor faglig sparring og kritik er en del af viden-skabelsen, (se boks 1 nedenfor). Derfor forventes det af hver enkelt studerende, at hun engagerer sig i eget bachelorprojekt samtidig med, at hun er opponent på de andre studerendes projekter. Det giver synergi i gruppen.

I startfasen, hvor der var en præsentation af den foreløbige problemstilling, var det kun få studerende, der havde konkrete overvejelser om indholdet i deres projekt. Alle i Væksthuset stillede uddybende, refleksive spørgsmål til de studerendes emner for at sætte tankeprocesserne i gang, og det var i sig selv en faglig udfordring for de studerende, at de skulle forholde sig til hinandens projekter. En del af den akademiske dannelse i dette forum var at kunne stille refleksive spørgsmål til hinanden. De kliniske og teoretiske undervisere fungerede som rollemodeller, og det var vigtigt, at de var med til at skabe et trygt miljø, hvor ingen spørgsmål eller kommentarer var for dumme.

Klinisk vejleder sikrer jordforbindelsen

Samarbejdet med de kliniske undervisere og deres rolle i Væksthuset har været under udvikling. Spørgsmålet har været, hvordan de studerende bedst kan udnytte de kliniske underviseres kompetencer" Erfaringen er, at samarbejdet skal formaliseres, der skal aftales konkrete møder mellem studerende, klinisk underviser og teoretisk underviser. Det er primært i startfasen, hvor problemafgrænsningen og det konkrete faglige indhold er i fokus, at den kliniske undervisers kompetencer er meget væsentlige. I projektets første halvår var der en tendens til, at den kliniske underviser blev mere observatør end aktør, men ambitionen er, at samarbejdet med klinikken bliver til andet og mere end blot en levering af kliniske problemstillinger.

Følgende eksempel fra andet halvår af 2009 illustrerer, hvordan den kliniske vejleders respons sikrede, at der blev lavet en etisk forsvarlig dataindsamling, og at der kunne findes informanter: De studerende havde en idé om, at emnet for deres bachelorprojekt skulle handle om recovery-processer hos patienter indlagt med en spiseforstyrrelse, hvor de ville interviewe patienter både i startfasen og slutfasen af deres indlæggelsesforløb. Efter sparring med den kliniske underviser blev de studerende opmærksomme på, at det sikkert kun ville være muligt at rekruttere informanter sidst i deres indlæggelsesforløb, da de ville være for syge til at give tilsagn om at deltage inden. Det betød, at de studerende skulle reformulere deres problemstilling, så der kun blev fokuseret på slutfasen. Den kliniske underviser gjorde desuden opmærksom på, at klinikken inddelte indlæggelsesforløbene i faser, og at det kunne være en fordel, hvis de studerende formulerede deres problemstilling i forhold til disse faser.

Det er desuden afgørende, at den kliniske underviser vil hjælpe med at finde egnede informanter.

I forbindelse med opfølgningen på resultaterne, hvor de studerende opfordres til at formidle deres resultater til klinikere (og eventuelt patienter/brugere), har den kliniske underviser en vigtig funktion, da vedkommende har været en del af processen og kan bidrage til de faglige drøftelser blandt personalet.

En krævende arbejdsopgave

At inddrage empiriske data i et bachelorprojekt forudsætter generelt, at der bliver brugt mere tid i forhold til de mere traditionelle projekter baseret på litteraturstudier, hvor de studerende i en vis udstrækning anvender kendt litteratur. Planlægning, design og gennemførelse af empiriske undersøgelser er tidskrævende. Samtidig mangler de studerende undertiden teoretisk viden om projekt- og udviklingsarbejde, så det er en stor og krævende arbejdsopgave, de går i gang med. Derfor er de fire Væksthus-sessioner placeret, før den officielle bachelorperiode går i gang.

Der er dog en konflikt mellem behovet for en tidlig start på projektperioden og den formelle organisering af uddannelsen. De studerende er nemlig først ude i deres valgfrie kliniske periode, dvs. den psykiatriske klinik, der skal danne afsæt for identifikationen af deres problemstilling, efter at alle netværksmøderne er afholdt. Dvs. at alle refleksioner over den psykiatriske problemstilling bliver delvist løsrevet fra klinikken. Det fører til problemer med at sikre, at det er autentiske, kliniske problemstillinger, de studerende arbejder med i deres bacheloropgave. Derfor er det vigtigt, at de kliniske sygeplejersker er med fra første netværksmøde.

Idékatalog med kliniske problemstillinger

Konflikten mellem behovet for en tidlig start på projektperioden og den formelle organisering af uddannelsen har givet anledningen til udvikling af et idékatalog. Kataloget består af konkrete kliniske problemstillinger formuleret og indsendt af sygeplejersker fra klinikken til underviserne ved sygeplejeskolerne.

De studerende kan herefter vælge emne til bachelorprojektet fra idékataloget. Det kan f.eks. dreje sig om aktuelle eller potentielle problemstillinger, man er optaget af i klinikken, og som man ønsker at få undersøgt nærmere. Det kan også være, at klinikken ønsker at koble studerende til udviklingsprojekter, der allerede er i gang, eller som man ønsker at komme i gang med. Hensigten er at udvikle et katalog med emner fra alle områder af psykiatrien: Børne- og ungepsykiatrien, almen- og gerontopsykiatrien, samt socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien.

Det har indtil nu været vanskeligt at få indsamlet emner til kataloget. Mange kliniske undervisere viser interesse for Væksthuset, men idéerne har ladet vente på sig. Strategien for efteråret 2009 er derfor at inddrage chefsygeplejersken og oversygeplejersker i Region Midtjylland, så de studerende kan få et katalog i hånden, som kan inspirere dem til emnevalg til bachelorprojektet og den valgfrie periode.

Fremtiden er international

I løbet af projektperioden er det planen, at der skal udvikles undervisningsmateriale til projektarbejde i psykiatrien, der kan anvendes i forbindelse med bacheloropgaven. På sigt håber vi, projektet kan blive tværfagligt, så andre sundhedsfaglige uddannelser samt evt. pædagoguddannelsen kan komme med. Desuden vil vi udvikle en manual, der kan strukturere processen omkring projektbeskrivelsen og bacheloropgaven samt en systematisk evalueringsform.

I Den Sundhedsfaglige Højskoles strategiplan (3) er målsætningen, at der skal arbejdes på at få internationale udviklingsprojekter, og her kan "Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje" medtænkes. Vi kunne forestille os et samarbejde med en sygeplejerskeuddannelse i Norden eller i England. 

Hanne Jakobsen er lektor på VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg.
Niels Buus, cand.cur., ph.d., postdoc i humanistisk psykiatriforskning ved forskningsenheden Helbred, Menneske, Samfund, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet.

Projektet er støttet og finansieret af chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Socialområdet, Region Midtjylland, uddannelseschef Kirsten Bjerg, Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, uddannelseschef Birgitte Hindsgaul, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, og Hanne Munch Kristiansen, leder af Psykiatrisk Videncenter.

Tak til cand.cur. Camilla Blach Rossen og cand.cur. Ellen Boldrup Tingleff for kritiske og konstruktive kommentarer til artiklen.
Litteratur

1. Den Sundhedsfaglige Højskole: Indsatsområder til Strategi for Sundhedsfaglig højskole VIA University College 2008-2009. Version 2009-02-05. Side 8.
2.  Buus, N. Særlige uddannelser i psykiatrisk sygepleje ved Århus Universitetshospital, Risskov. Psykiatrisk Sygepleje. Juni 2008 årgang 16 nr. 2. Fås ved henvendelse til forfatterne. Side 34-6. 
3. Lorentzen, V. Forskning på tværs. Sygeplejersken 2008;(20)56-9.