Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Læs månedens boganmeldelser her.

Sygeplejersken 2010 nr. 14, s. 68-70

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Samtalekunst, der får tårerne til at trille

Rita Nielsen og Jacob Harder

Venteværelset - en døendes fortællinger om livet

Unitas Forlag 2010

156 sider - 199 kr.

SY-2010-14-alt%20(26)Hvad karakteriserer et mesterværk" Ifølge Nudansk Ordbog karakteriseres et mesterværk som "et kunstværk, som er fantastisk flot og udført med største dygtighed".

Denne sommermorgen afsluttede jeg Rita Nielsens og Jacob Harders bog "Venteværelset - en døendes fortællinger om livet" med tårerne trillende ned ad kinderne af bevægelse og af glæde. Rita Nielsen er klinisk sygeplejespecialist på Diakonissestiftelsens hospice.

I sit arbejde møder hun Jacob Harder, som ved livets afslutning indlægges på hospice. Mellem dem opstår en speciel fortrolighed, der udvikler sig til værdifulde samtaler. De beslutter at skrive denne bog sammen, med ønsket om at vi kan tage ved lære af de døende.

Bogen er bygget op om ugentlige samtaler fra maj til august de sidste tre måneder af Jacobs liv. Kort fortalt er Jacob sidst i trediverne, jævnaldrende med hustruen Helle, antropolog, direktør i ISS, syg af tungecancer og far til Sofus på fire år. Rita er forfatter til flere bøger om åndelig omsorg for døende og optaget af Søren Kierkegaards tanker om menneskets dobbelthed og om at være sig selv og blive sig selv.

Hver uges samtale får sit eget tema: om Jacobs livshistorie, reaktion på sygdom og behandling, relationer, sorg, lidelse, Gud og det åndelige. Samtalerne er dels bygget på interviews, dels på dialog og diskussion, dygtigt og flot tematiseret, jeg fristes til at beskrive det som samtalekunst.

Jacob formår at integrere det modsætningsfyldte i livet og døden. Et af kapitlerne har overskriften "At være dødssyg og lykkelig". Her fortæller han om, hvordan han arbejder for at få det bedste ud af det værst tænkelige. Jacob har mange kilder til glæde i sit liv og kan i takt med sygdomsbegrænsningerne erstatte det ene med noget andet. "Der er mest af det bedste," fortæller han. På spørgsmålet om, hvad Sofus skal huske sin far for, svarer han: "At jeg ville det her liv, og at jeg ville ham!"

Jacobs far er også i kræftbehandling og dør uventet i juni måned, en sorg, der bringer Jacob ned i lidelsens dybeste mørke over forsoning til en følelse af befrielse. Jacob arbejder for at få det modsætningsfyldte i livet til at balancere. Bogens sidste samtale handler om tro og religion, der ofte får betydning i menneskets liv under sygdom og tæt på døden. Også for Jacob.

Jacob døde i august sidste år. Rita mener, at han levede så længe for at være sammen med Helle og Sofus og for at færdiggøre bogen. Jacob er flere gange "helt smadret", når han og Rita mødes. Men han vil gennemføre, trods mange plagsomme symptomer.

Bogen er et mesterværk, en af de smukkeste og vigtigste bøger jeg har læst.

Af Jorit Tellervo, projektmedarbejder, Palliativt Videncenter.

Et vindue til ADHD og Asperger

Et anderledes barn - En film om børn med ADHD og Aspergers syndrom

Filmen koster 225 kr. + forsendelse og moms

Den kan bestilles på info@feldballefilm.dk

SY-2010-14-alt%20(28)"Hvis det er fra Aspergers syndrom, jeg har fået dimsningen, så vil jeg nærmest kalde det en velsignelse," siger 11-årige August i slutningen af denne dvd, hvor vi følger dagligdagen hos Tobias og August, som henholdsvis har ADHD og Aspergers syndrom. Dimsningen, som August omtaler, er en snor, som han drejer mellem tommel- og pegefinger, så den roterer som et helikopterblad, imens han kører en indre film, som han sætter lydeffekter til. Vi følger de to drenge hjemme og i skolen og hører både deres forældre og dem selv fortælle, hvad det betyder for dem og deres familie, at de har den pågældende diagnose.

For Augusts familie blev det tydeligt, at han var anderledes end de andre børn, da han kom i børnehave. Han foretrak sit eget selskab og havde meget svært ved at indgå i leg og ved at begå sig i kontakten med andre børn. August går nu i en specialskole og er i aflastning en weekend om måneden, for at hans forældre og bror har mulighed for at gøre nogle af de ting, som han ikke kan eller vil være med til. Tobias på ni år har ADHD og tillige angstanfald.

Han blev udredt og fik sin diagnose i 1. klasse, da det i skolen blev tydeligt, at han var mere urolig og havde sværere ved at koncentrere sig end sine jævnaldrende. Takket være en rummelig klasselærer går Tobias i en almindelig folkeskoleklasse og har, i modsætning til mange andre børn med ADHD, gode kammerater i klassen.

For begge familier gælder, at deres dagligdag er meget struktureret og forudsigelig, for på den måde fungerer drengene bedst. Filmen åbner et lille vindue ind til den verden, som er Augusts og Tobias' og ind til, hvad det betyder for deres familier at have et barn og søskende med Aspergers syndrom eller ADHD. Til dvd'en hører et lille hæfte, som kort fortæller om Aspergers syndrom og ADHD.

For det hurtige overblik er denne dvd velegnet. Den vil kunne bruges i undervisning af store børn, unge, forældre og andre, som har behov for indsigt i, hvad det vil sige at have Aspergers syndrom eller ADHD.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

135 gram ord og en hyldest til ordløsheden

Nils Christie 

Små ord for store spørgsmål

Universitetsforlaget 2009
120 sider - 264 kr.

SY-2010-14-alt%20(27)Joh, den har været på vægten, den lille hvide bog, og som det fremgår, blev den ikke fundet for tung. Letheden er i sig selv en pointe for Niels Christie, der gerne vil have fokus på, at vi ikke blot snakker om folk, der har for lidt sprog, men også bekymrer os om dem, der har for meget. Som sætter en ære i at udbrede sig om alt muligt i stedet for at lytte efter, hvad de, som er berørt af en problematik, siger.

For, mener Christie, de talende laver almindeligvis mere rav i den, end dem der tier. Beherskelse af ord og sprog er ingen garanti for indsigt og forståelse.

Sproget bruges oftere til at sætte andre til vægs end til at fremme en ligeværdig dialog. Just derfor kan det være sundt, hvis man tvinges til at udtrykke sig på fremmedsprog, hvor man må lede efter ordene og gøre sig umage. Præcision kan, mener Christie, være fastlåsende, hvor det vil være mere frugtbart med åbenhed og nysgerrighed.

Bogen markerer sig især med en protest mod det, som Christie kalder store ord, som monopoliserer forklaringer og reducerer kompleksiteten. Ord som kriminel eller narkoman trækker så mange associationer, at andre kendetegn ved personen krøller sammen som papir i en tændt pejs.

Christie påpeger igen og igen i sit forfatterskab, at der ikke findes kriminalitet. Derimod er der uønskede handlinger, som gennem en sindrig forhandling med samfundets retsvæsen ender med at blive betegnet som kriminalitet. Ligeledes findes der ikke sociale problemer, blot er der tale om, at fænomener og handlinger defineres som problematiske af et givent samfund. Derfor ser man også, at det, som er tilladt ét sted, er kriminelt et andet.

I hele sit liv har Christie gentaget, at man skal bevæge sig ud i sine omgivelser og selv danne sig en mening om, hvad der foregår. Akademikeren, der udelukkende forlader sig på de beskrivelser og analyser, som andre har udarbejdet, bliver måske nok virtuos i sit fag, men får aldrig greb om virkeligheden og dermed ingen indflydelse på den.

Christie, som er født i 1928, havde på grund af krigen og socialvidenskabens sene debut i Norge frit slag som ung kandidat. Han er overbevist om, at mere vejledning for ham ville have indebåret mindre nytænkning.

Afslutningsvis giver Christie 20 gode råd til dem, der vil skrive, så langt de fleste forstår teksten. "Tænk på, at din onkel eller tante skal kunne læse det, og undgå brugen af fine ord bare for at blære dig" siger han bl.a. Små ord kan også skabe stor forståelse.

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf.

Fin vekselvirkning mellem teori og praksis

Ole Løw

Pædagogisk vejledning

Akademisk Forlag 2009-240 sider - 299 kr.
 

SY-2010-14-alt%20(29)Bogens første del afdækker forskellige betydninger af vejledning, og konkretiserer hvordan begrebet pædagogisk vejledning anvendes bogen igennem.

Dernæst bliver bogens kommunikationsteoretiske baggrund relateret til den pædagogiske vejledning, og vi præsenteres for en pædagogisk grundmodel, der er en forenklet oversigt over centrale forhold, som indgår i de forskellige vejledningsformer, der afdækkes i bogens anden del.

I bogens anden del præsenteres vi først for to teorier relateret til social læring og vejledning, nemlig praksislæring og modellæring. Dernæst belyses mentorfunktionen og refleksions- og erfaringsbegrebet relateret til vejledningen, hvor samspillet mellem vejleder og vejledte i forskellige sammenhænge uddybes. Ligeledes kommer forfatteren ind på, hvordan vejledning kan bruges som en løsningsfokuseret samtale og som forståelsesskabende ved brug af den narrative metode.

Bogen afsluttes med et kapitel, hvor de forskellige vejledningstyper sammenstilles og perspektiveres som læring gennem handling, læring gennem refleksion og læring gennem samskabelse og fortælling.

Bogens kapitler er systematisk opbyggede med præcisering af den historiske baggrund, de grundlæggende ideer, begreber og teorier bag de forskellige vejledningsformer, og den relaterer dem til praksiseksempler. Således har bogen en fin vekselvirkning mellem det teoretiske fundament og praksisrelatering.

Bogen er forsynet med en fyldig litteraturliste, såvel efter hvert kapitel som samlet i slutningen, samt et fyldigt stikordsregister.

En anbefalelsesværdig bog for dig, der har vejledning som en del af din professionelle hverdag.

Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil. 

Brystkræftens skærsild

Vibeke Svare

Ramt

2009-80 kr. + forsendelse

www.vibekesvare.dk

SY-2010-14-alt%20(30)"Hvordan skal jeg anmelde denne bog," tænkte jeg, da jeg modtog den. "Der er jo ingen tekst, ingen der siger noget, jeg kan forholde mig til." Det skulle vise sig, at kvinderne i bogen talte uophørligt til mig med en strøm af ord.

Vibeke Svare har fotograferet en dokumentarisk og fascinerende bog med billeder af kvinder, der har været igennem brystkræftens skærsild. Bogen portrætterer brystkræftopererede kvinder, "som har afsluttet eller er i gang med behandlingsforløb." Denne sidste sætning er stort set de ord, der findes i bogen.

Der er billeder af næsten intakte barme, defekte og manglende barme. Bryster i færd med at blive genopbygget eller færdigkonstrueret. Mave- og ryglappers nye liv på kroppene. Torsoer med tatoveringer, misfarvninger, kartegninger og sammenvoksede cikatricer. Overkroppe med deller, appelsinhud og rynker.

Jo, det hele er med, og man ser det direkte, uforfalsket. Smerten og lidelsen står printet i kvindernes øjne, ansigter og kroppe. Men man ser først og fremmest kvinderne! Stærke kvinder, der stiller sig til skue i en tid med stort fokus på den perfekte krop. Man får lyst til at kende dem, vide mere om dem. "Ramt" er en præcis titel, for man bliver ramt som tilskuer til de hårdt ramte kvinder. Men jo længere tid man kigger på barmene, jo mindre skræmmende bliver de.

Der er kvinden med den flotte, næsten uberørte barm siddende i den gamle lænestol med sine røde dansesko på og med et stolt og trodsigt udtryk i ansigtet: "Jeg kan, og jeg vil." Sygdommens konsekvenser aflæses næsten tydeligere på planterne i hendes vindueskarme - de fleste er gået ud.

Og der er madonnaen med madonnafiguren ved siden af sig. En smuk, næsten uskyldsren kvinde og nærmest den mest feminine af dem alle, trods den helt flade overkrop. Ved synet af hende går det rigtigt op for én, at man kan se særdeles feminin ud uden bryster.

"At være bar" er et gennemgående træk i bogen, eksempelvis i billedet af en kvindes bare isse mod den bare væg med en bar side ved siden af. Symbolikken i billederne er velvalgt. Selv på et maleri på væggen og under bølgeskvulp i et naturbillede er der uens bryster.

Hvad kan bogen bidrage med til hvem" Kan den hjælpe nydiagnosticerede kvinder med brystkræft" Nej. Billederne vil være for voldsomme på det tidspunkt. Kan kvinder et stykke inde i behandlingsforløbet eller færdigbehandlede kvinder have gavn af den" Måske, idet den kan tænkes at kunne medvirke ved bearbejdning af tab, forandringer m.m. Kan sygeplejersker blive klogere af bogen" Ja, sikkert nok. De og lignende faggrupper, som er i daglig kontakt med denne gruppe kvinder, kan formentlig få en større forståelse for og indsigt i, hvordan det er at være kvinde med brystkræft, hvis de tør!

Af Joan Lindholm er ansat som udviklingssygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital, brystkræft opereret.

Flot, grundig og systematisk

Svend Schulze og Torben V. Schroeder (red.)

Basisbog i Sygdomslære

Munksgaard Danmark, 2. udgave 2010

679 sider - 798 kr.

SY-2010-14-alt%20(32)Basisbogen bliver en uundværlig lærebog i klassisk sygdomslære. Den er velstruktureret og egner sig både som opslagsbog og lærebog i de almindelige intern medicinske og kirurgiske sygdomme, sjældne sygdomme er udeladt. Bogen henvender sig f.eks. til studerende på de mellemlange videregående professionsuddannelser.

Den gennemgår centrale karakteristika ved udvalgte sygdomme og giver et godt overblik over kliniske forhold og symptomer. Der er arbejdet bevidst med den pædagogiske tilgang og fremstilling. Gode overskrifter, fremhævelser og overblik i punktopstilling præger gennemgangen af lidelserne.

Bogen er rigeligt forsynet med fakta, illustrationer og krydshenvisninger, som letter tilegnelsen. Sproget er generelt letforståeligt fagsprog, der er indeks og en relevant ordbog. Bogen er naturvidenskabeligt og sundhedsvidenskabeligt funderet. Forfatterne er læger, erfarne, aktive klinikere, men iblandt ses også en sygeplejerske.

Indledningsvis beskrives sundhedsvæsenets opbygning, fagligt samarbejde og ansvarlighed, journaler, begreber som patientsikkerhed, objektive undersøgelser, epidemiologi og evidens. Det er en hurtig gennemgang af centrale begreber i den sundhedsfaglige verden. Men hvorfor nævne VIPS-modellen uden at forklare forkortelsen" Målgruppen er jo studerende, som ikke nødvendigvis kender modellen, hvis elementer dog nævnes.

Til min glæde fandt jeg gode afsnit om f.eks. svigtende sanseorganer og gigt. Begge emner er eksempler på nedprioriteringer på sygeplejerskeuddannelsen, men studerende møder ofte patienter, der lider af gigt. Dejligt, at bogen også fokuserer på lidelser, der er plagsomme, men ikke livstruende. Bogen behandler akutte situationer f.eks. shock, væsketerapi, koma samt opdateret førstehjælp; emner, som er værdifulde for klinisk vurdering og relevant håndtering af akutte problemstillinger. I gennemgangen af diverse sygdomme indgår forekomst, kliniske fund, undersøgelser, behandling samt prognose systematisk for hver diagnose.

Enkelte billeder finder jeg unødigt dramatiske, men generelt er bogen rigt og relevant illustreret, og der indgår gode beskrivende røntgenbilleder, skanninger og EKG-optagelser. Et afsnit om blodsygdomme og koagulationsforstyrrelser er en rigtig god prioritering. Få studerende køber litteratur om dette emne, idet det er specialiseret viden, som de almindeligvis ikke selv prioriterer.

Naturligvis medtages også et godt afsnit vedrørende respiratoriske lidelser, her formidles de nyeste data om folkesygdommen KOL, som er i vækst trods ihærdig forebyggelse og konsekvent landsdækkende oplysning og rygepolitik. Afsnittet eksemplificerer de obstruktive sygdomme udmærket, mens de restriktive nævnes uden eksempler. Begrebet kan heller ikke slås op i ordbogen, hvilket jeg finder ejendommeligt.

Generelt er bogen flot, grundig og systematisk med relevante kliniske prioriteringer og et højt fagligt niveau. Jeg ville gerne have anvendt den, dersom den havde eksisteret, da jeg var under uddannelse, men jeg vil anbefale en konsekvent korrekturlæser. 

Af Ole Bjørke, lektor, master i sundhedspædagogik, Professionshøjskolen Metropol.