Det stoppede kateter må vente

Tidligere kørte sygeplejersker og sosu'er i Kolding Kommune aldrig alene om natten. Men den praksis er ændret efter sparerunden, og det har betydet øget utryghed blandt personalet. Foto: Gert Blume

Er det i orden at uddelegere plejen af en terminal kræftpatient til en sosu-hjælper? For en gruppe sygeplejersker i Kolding Kommune er spørgsmålet blevet aktuelt efter, at en sjettedel af deres kolleger er blevet fyret.

Trekvart år efter kommunen i 2009 barberede 2010-budgettet med godt 200 mio. kr. og afskedigede 19 ud af 120 sygeplejersker, mærkes konsekvenserne af nedskæringerne i hverdagen. Det fortæller fire sygeplejersker fra Kolding Kommune.

Især hjemmeplejens nathold er blevet ramt. En af de tre sygeplejerskebiler, der før kørte ud om natten, er sparet væk, og det har betydet længere ventetid for borgere, der foretager nødkald. Også dagsygeplejerskerne, der har måttet sige farvel til 14 kolleger, oplever en mere presset hverdag. Det rammer især forebyggelsen. F.eks. er et særligt udgående akutteam, som bl.a. fokuserede på forebyggelse og rehabilitering blandt borgere med hyppige indlæggelser, blevet nedlagt.

"Jeg har aldrig tidligere været udsat for, at der kan gå fem kvarter, fra en borger ringer, til jeg kan hjælpe den pågældende. Men sådan er situationen i øjeblikket. Vi er færre på arbejde og har længere køretid efter kommunesammenlægningen og nedskæringerne. Det er ikke usædvanligt, at jeg kører 120 km på en enkelt vagt. Det betyder, at vi må prioritere mellem opkaldene. Hvis en terminal patient har smerter, bliver det prioriteret højt. Men en borger, hvis kateter er stoppet, kan risikere at vente," fortæller natsygeplejerske Karen Margrethe Bojsen.   

Ingen retningslinjer

Selvom tendensen er, at komplekse patienter udskrives tidligere og tidligere fra hospitalet, er sygeplejerskerne i Kolding i dag så pressede, at selv krævende plejeopgaver uddelegeres til social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, fortæller sygeplejerske og tillidsrepræsentant Lotte Jeppesen:

"Svækkede ældre borgere passes længere i eget hjem end tidligere, og borgere kommer i dag hjem fra sygehuset, før de er færdigbehandlede. Er der ikke pårørende, som kan hjælpe, bliver de overladt til sig selv og den hjælp fra kommunen, der nu er mulig. Vi uddelegerer mere og mere arbejde til social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, selvom kommunen på intet tidspunkt har meldt ud, hvilke opgaver der skal varetages af hjemmehjælpere. Kommunens sosu'er er dygtige og kompetente, men de er ikke uddannet til at udføre den komplicerede sygepleje i forbindelse med f.eks. et terminalt forløb. Tidligere hed det sig, at vi kun kunne uddelegere plejen, når borgeren var i et stabilt forløb. Sådan er det ikke længere," fortæller Lotte Jeppesen.

For sygeplejerske Hanne Vester på dagholdet er indførelse af dosisdispensering en af de store forandringer, der øger risikoen for fejlmedicinering:

"Vi har fået mange flere borgere på dosispakket medicin for at spare sygeplejetimer. Og selvom det fungerer for mange borgere, har ordningen også uheldige kon--sekvenser. Der er f.eks. ikke længere en op--følgning af smertestillende medicin, som måske kan nedtrappes eller helt ophøre. Og der er ikke længere en opfølgning af, om borgeren kommer af sted for at få taget blodprøver, så det kan kontrolleres, om det er den rette dosis medicin," siger Hanne Vester.  

Alene om natten

I kommunens hjemmepleje har det i mange år været kutyme, at en sygeplejerske og en sosu-hjælper kørte sammen om natten, men fremover skal en del af personalet køre alene. Det blev besluttet politisk i foråret, og kommunen valgte ikke at høre personalet via MED-udvalget. Den ny ordning nåede dog ikke at træde i kraft i sommer, fordi de overfaldsalarmer, som plejepersonalet var blevet lovet, ikke fungerede.

"Den ny ordning giver utryghed, og i øjeblikket er tre social- og sundhedshjælpere sygemeldte. Vi dækker flere af byens belastede områder om natten, og det giver en tryghed at være to. Desuden står vi i mange situationer, hvor det er nødvendigt at være to f.eks. ved fald, og når vi kaldes ud til psykisk ustabile borgere," siger Karen Margrethe Bojsen.

Tidligere kørte sygeplejersker og sosu’er i Kolding Kommune aldrig alene om natten. Men den praksis er ændret efter sparerunden, og det har betydet øget utryghed blandt personalet. Foto: Gert Blume

Intet overskud til udvikling

Fællestillidsrepræsentant Ulla Birk er ikke i tvivl om, at sparerunden har haft konsekvenser for ansatte og borgerne i Kolding Kommune:

"Vi har været igennem et forløb, hvor beslutninger i flere tilfælde er blevet truffet hen over hovedet på de ansatte. F.eks. har plejepersonalet ikke været involveret i beslutningen om, at de skal køre alene om natten. Vores psykiske arbejdsmiljø er blevet mere presset. Der er ikke overskud til at udvikle sygeplejen, og der er mindre tid til forebyggelse."

Sygeplejerske Karen Margrethe Bojsen har været glad for at gå på arbejde i samtlige de 14 et halvt år, hun har været natsygeplejerske, men det seneste år har været hårdt:

"Jeg ved godt, kommunen mangler penge. Men den øverste ledelse kunne godt være bedre til at lytte til medarbejderne, når de gennemfører så stor en sparerunde. Besparelserne har haft konsekvenser. Vi er blevet mere sårbare, og arbejdsglæden er dalet."