Sygeplejersken
Klinik og teori skal spille bedre sammen
I stikken. Mange studerende vælger at læse til sygeplejerske, fordi de gerne vil professionen. De forventer en tæt kobling mellem teori og praksis. Det er nøglen til at få flere gennem studiet.
Sygeplejersken 2010 nr. 14, s. 25-26
Af:
Marianne Bom, journalist
Foto: Søren Svendsen
Det første år på uddannelsen var ikke sjovt, og oven i købet faldt veninderne fra. Men Helene Holmgård Rathje havde glædet sig til uddannelsen, og hun besluttede at give det en ekstra chance. Også selv om den grundlæggende sygepleje var "kedelig", og der var for lidt sammenhæng mellem teorien på skolen og virkeligheden i praktik:
"Etikken og sygdomslæren var rigtig spændende på skolen, men ude i praktikken var der kun fokus på det helt grundlæggende. Jeg savnede i den grad, at det, vi gjorde, blev sat i perspektiv," fortæller Helene Rathje.
Helene Rathje studerede i Odense. Men billedet af studerende, som hopper fra i store flokke, er landsdækkende. I gennemsnit fuldfører kun syv af 10 studerende uddannelsen, og det er færre end på de mellemlange videregående uddannelser generelt i Danmark.
"De studerende har en zapper-kultur. De er hurtige til at falde fra og sige: Nå, så prøver jeg at blive fysioterapeut eller noget andet i stedet," fortæller Inger Just, der er formand for Fagligt selskab for Undervisende Sygeplejersker og lektor i Odense.
"Men vi gør meget på alle skoler i Danmark for at fastholde de studerende, og det er mit indtryk, at frafaldet på min egen skole er reduceret på de seneste årgange."
Samme melding kommer fra Århus, Vejle og Hillerød, og den styrkede indsats mod frafald bekræftes i rapporten "Tværsnit af sygeplejerskeuddannelsen" fra Danmarks Evalueringsinstitut fra i år. Men endnu er indsatsen ikke slået igennem i statistikken.
Sygeplejersken har foretaget en rundspørge blandt fem sygeplejerskeuddannelser om deres initiativer for at mindske frafald. Rundspørgen viser, at uddannelserne i høj grad følger anbefalingerne i en national strategi for velfærdsuddannelser, som Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og FTF udarbejdede sidste år. Strategien anbefaler:
- Mere støtte til studerende med særlige behov på faglige og sproglige områder.
- Mere differentieret undervisning i hold og tilbud til særlige målgrupper. Det gælder både de fagligt svage og talentpleje til dygtige studerende.
- Styrket dialog mellem underviser og studerende og hurtigt indgreb, hvis en studerende er i risiko for at falde fra.
- Et godt studiemiljø og samarbejde med foreninger og lokalsamfund.
- Brug ældre studerende som undervisningsassistenter i instruktørordninger og i mentorordning.
Herudover arbejder uddannelserne på at styrke samarbejdet med klinik: Kliniske vejledere
inviteres til temadage, undervisere besøger klinik, og cases fra klinikken integreres i undervisningen.
Kilder: Rundspørge til sygeplejerskeuddannelser i Århus, Vejle, Odense, Hillerød, København. Den ”Nationale
strategi for Velfærdsuddannelserne” på www.regioner.dk
Den vigtige identitet
De nyeste tal for frafaldet er fra 2008. Det er samme år, som en ny, landsdækkende studieordning trådte i kraft. Hensigten med den nye studieordning er i høj grad at sikre en god vekselvirkning mellem teori og praksis. På den baggrund er det håbet, at fagligheden trænger ind samtidig med, at identiteten som sygeplejerske spirer frem.
Inger Just forklarer: "Det spiller en stor rolle for de studerende, at de tidligt får en fornemmelse af, hvad det vil sige at være sygeplejerske ude i klinikken. De studerende synes godt om at have undervisere fra klinikken. De efterlyser hele tiden konkrete eksempler, og det har underviserne fra klinikken mere friske eksempler på. Vi gør også meget for, at de cases, som vi arbejder med på skolen, svarer til virkeligheden."
Men mere kvalitet i undervisningen er ikke i sig selv nok til at fastholde de studerende, viser de analyser af frafald, som uddannelsessteder og forskere hos AKF, Anvendt KommunalForskning, har lavet. Der skal også tænkes i sociale baner. Dvs. i personlig rådgivning under økonomiske og private kriser, i et velfungerende studiemiljø med inkluderende social-faglige fællesskaber og i basal respekt for den enkelte. De studerende ønsker at blive set, hørt og værdsat.
Det bekræfter studerende Katrine Møller Jørgensen fra UCC i Hillerød. Hun læste biologi i halvandet år, før hun i februar i år begyndte på sygeplejestudiet.
"Jeg har ikke tænkt mig at droppe ud. Skolen er super. De er opmærksomme på os, kigger på os som mennesker og spørger, om vi trives. Folk kender hinanden, og lærerne på gangen smiler og ved, hvad jeg hedder. Dét miljø betyder rigtig meget," siger Katrine Møller Jørgensen, der også havde det o.k. i et mere anonymt miljø på biologi. Men alligevel foretrækker hun det nære miljø på sygeplejerskeuddannelsen. F.eks. var Katrine glad for en invitation til en samtale med en studievejleder efter en praktik.
"Praktikken var gået fint. Men det var rart, at nogen interesserede sig for det, og at skolen havde lyst til at bruge mine erfaringer," fortæller hun.
Andre studerende har det svært under det første afgørende møde med faget i praksis, fortæller studievejleder i Hillerød, Lis Alminde.
"Vi kan se, at frafaldet ofte kommer efter praktikken i løbet af de første to semestre. Nogle får lidt af et chok. Derfor sørger vi for at forberede klinikken så godt som muligt og at samle op på den bagefter," siger hun.
Svar fra spørgeundersøgelse blandt frafaldne sygeplejestuderende:
- 43 pct. fortrød uddannelsesvalget.
- 33 pct. ville hellere en anden uddannelse.
- 24 pct. sagde, at der blev stillet for store krav med hensyn til lektier og opgaver.
- 29 pct. syntes ikke, at uddannelsen var praktisk nok, og 22 pct., at den var for teoretisk.
- 33 pct. havde problemer med at falde til i klinikken.
Kilde: ”Sygeplejerskeuddannelsen – de studerendes vurdering og frafald”, AKF, 2006.
To vigtige råd til skolerne
Forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra AKF, Anvendt KommunalForskning, forsker i, hvad der kan gøres ved frafaldet. Hans anbefalinger kan skæres ned til to overskrifter:
- Tag udgangspunkt i de studerende, som I faktisk har.
- Skab sammenhæng mellem teori og praksis.
"Overordnet er det et problem, at mange professionshøjskoler ikke har evnet at acceptere, at de studerende har ændret sig. De sygeplejestuderende er ikke længere borgerskabets dygtige piger som for 15 år siden, for de læser i dag medicin eller en anden videregående uddannelse," siger Torben Pilegaard Jensen.
I dag er gruppen af studerende meget sammensat, og de boglige kvalifikationer er mindre udtalte.
"Hvis vi skal sikre, at det danske velfærdssamfund får de sygeplejersker, det har brug for, må man i højere grad tilrettelægge undervisningen ud fra de forudsætninger, som de studerende faktisk har. Man skal passe på, at man ikke ender i en akademisering af uddannelsen som følge af den udviklingsbasering (anvendt forskning, red.), som man samtidig skal præstere," advarer han.
70 pct. af de studerende har valgt uddannelsen, fordi de sætter pris på - og forventer - en tæt kobling mellem teori og praksis, og fordi professionen interesserer dem. Det er vigtigt at have for øje, siger Torben Pilegaard Jensen:
"Det er helt centralt, at der bliver undervist med afsæt i professionens udfordringer. Man må ikke give en undervisning i de almene fag, som kører hen over hovedet på de studerende, som ikke har en boglig baggrund. Undervisningen i de mere teoretiske fag bør i højere grad tage udgangspunkt i professionens virkelighed."
Helene Holmgård Rathje er gået fra at kalde studiet for "dødens pølse" til at elske sit fag. Hun blev færdig i 2009 og arbejder nu på en børneafdeling i Kolding og i ungdomspsykiatrien.
"Jeg har mange udfordringer i hverdagen, og jeg oplever, at der er så mange spændende vinkler på faget. Så jeg er rigtig glad for, at jeg fuldførte," siger hun.
| Så mange fuldfører | ||||||||||||||||||
|
Undervisningsministeriet har beregnet, hvor stor en andel af de studerende, der fuldfører uddannelserne til sygeplejerske. Seneste beregning fra 2008 viser følgende fuldførelsesprocent:
|