Smuk sygepleje til Darth Vader

Skovskadestuen er flittigt besøgt af Danmarks Smukkeste Festivals mange gæster. Døre og forudgående aftaler er helt i festivalånden ikke-eksisterende. Alle kan stikke hovedet ind uanset behov. Foto: Torben Thorhauge

Mellem krydsfinérplader, gazebind og vabelplaster sidder det Galaktiske Imperiums ondeste mand på en bænk og venter. Darth Vader, som lyder det borgerlige navn Esben Hansen, har smidt måneskoene og stukket trædepuderne ned i et varmt fodbad.

"Jeg var med i en konkurrence, hvor man skulle sparke længst til en liter is," forklarer han og fortsætter lidt stille: "Det var med vaniljesmag."

Darth Vader har smidt masken og bliver tjekket af en læge. Foto: Torben Thorhauge

Darth Hansen er en af de ca. 50.000 gæster, som i august måned besøgte Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg. Han er sluppet med en forstrækning i foden og kan hurtigt komme ud til issparkeri og øldrikning igen.

Sådan er det heldigvis for størstedelen af de ca. 2.500 patienter, som i løbet af en uge kommer forbi Skovskadestuen til et tjek hos de sygeplejersker og læger, som arbejder frivilligt på festivalen.

"Det er mest småting som vabler, sår, insektbid og forvridninger, vi ser," fortæller sygeplejerske Lisbeth Lynge, som selv har været frivillig i 10 år. Til daglig arbejder hun på Tromboseklinikken på Århus Sygehus, og hun er glad for at kunne være sygeplejerske på en anden måde under bøgetræerne i den diminutive sygeplejeklinik.

"Det er en sjov måde at bruge sine faglige erfaringer og opleve festivalen på. Sammenholdet her er utrolig godt, og vi er mange gengangere hvert år. Det skaber en særlig holdånd, hvor vi arbejder tværfagligt og uformelt. Og så møder man stort set kun glade patienter," smiler hun.

Om det er omgivelserne, musikken eller kanderne med friskpresset appelsinjuice og vodka, der gør patienterne ekstra begejstrede, er uvist. Men tydeligt er det, at den lille klinik er populær blandt festivalgængerne. På festivalen får alle gæster hver dag en rose, når pladsen åbner, og mange af dem er endt i klinikkens vase fra taknemmelige folk, der har fået lappet et sår eller har sovet en brandert ud. Det sidste er der ofte brug for, når varmegraderne og promillen stiger i takt med humøret.

Festival er fællesskab

Både Lisbeth Lynge og hendes skovkollega, Anette Schouv Kjeldsen, har tænkt på at deltage i festivalen som almindelige gæster. Endnu er det kun blevet ved overvejelserne, for de vil begge savne fællesskabet og arbejdet i klinikken.

"Jeg nyder kombinationen af det sygeplejefaglige arbejde og festivalstemningen," siger Anette Schouv Kjeldsen, som mellem vagterne i Skovskadestuen har haft tid til en tur forbi Dizzy Mizz Lizzy-koncerten på festivalens åbningsdag. Hun arbejder uden for festivalregi som oversygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling på Århus Sygehus.

"Det er rart at komme ud og lave almindeligt sygeplejearbejde, og her er vi med i et sammenhold på en anden måde end på en normal arbejdsplads. Vi løser opgaverne, som de kommer, og stemningen er meget afslappet," forklarer hun.

Der er også langt mellem de krævende patienter i bøgeskoven. I dag har Anette Schouv Kjeldsen bl.a. haft en astmapatient, en brækket arm, et galdestenstilfælde og en ung mand med pupildifferens, som ikke var påvirket af stoffer eller alkohol. Mange kommer ind efter bind, kondomer eller noget til de vabler, som de fleste festivaldeltagere i gummistøvler fik efter en ordentlig skylle dagen før. Nogle kommer bare forbi til en lille snak.

"Vi er her for de syge. De andre er her mest for sjov," smiler Anette Schouv Kjeldsen.

Skoven er ikke kun idyl og bøgetræer. En del festivaldeltagere oplever uheldige sammenstød med dens indbyggere. Jan Nielsen er inde for at få fjernet en skovflåt fra sin arm. Foto: Torben Thorhauge

Skovflåter og slagsbrødre

Selvom de fleste af patienterne sygeplejefagligt er gengangere, oplever sygeplejerskerne engang imellem situationer, der er noget uvante sammenlignet med deres daglige arbejde.

"Jeg har haft en temmelig uheldig mandlig patient, der var blevet bidt af en skovflåt. Han opdagede den, da han skulle ud og tisse en morgen, for den havde sat sig i hans forhud. Jo mere jeg trak, jo mere ondt gjorde det på ham," fortæller Anette Schouv Kjeldsen og smiler: "Det var bestemt ikke sjovt for ham og en noget ydmygende oplevelse. Men sådan er omstændighederne jo, når man er midt i en skov."

Anette Schouv Kjeldsen (tv.) og Lisbeth Lynge vil hellere arbejde frivilligt som sygeplejersker på Skanderborg Festivalen end komme som almindelige gæster. Foto: Torben Thorhauge

I dag har kun én festivaldeltager været forbi med en lidt for sulten flåt. Det er eftermiddag, og endnu er det store ryk ikke sat ind. Et par festivaldeltagere står i kø for at komme ind og blive tilset. Nogle har allerede en smule svømmende øjne, og et par enkelte dumper tungt ned på de stole og bænke, der er sat op i klinikkens skadestueafdeling. Manglen på søvn og den trykkende tordenfugt kan slå selv den mest ihærdige festivaldeltager i gulvet. Det er der ellers ikke meget af på festivalen, der er kendt for at have mindre vold og ballade på hele ugen, end en Københavnsk forstad kan opbyde på en weekend.

"Vi har nogle enkelte slagsmål og et par stykker, som kommer ind, fordi de har indtaget euforiserende stoffer. Men i de fleste tilfælde, når folk har slået sig, er det, fordi de er snublet i mørket eller har kravlet rundt på barbordene," fortæller Lisbeth Lynge.

Og så er der dem, der som Darth Vader lod festival- og konkurrenceiveren tage overhånd. Det gør ikke så meget, når solen står højt, musikken er på, fadøllene skummer, og der altid er en sygeplejerske klar til at lappe skaderne.