Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejerske springer ud som opfinder

Patentansøgning, store investeringer og barske spilleregler i en branche, hvor ingen kan stole på hinanden. De seneste otte år har Kirsten Sivertsens liv budt på et væld af udfordringer i erhvervslivet. Hun har tilføjet titlen opfinder til visitkortet, som i forvejen indeholdt titlen sygeplejerske.

Sygeplejersken 2011 nr. 2, s. 31-32

Af:

Julie Winther Bengtson, journalist

SY-2011-2-28-1b
Kirsten Sivertsen er både sygeplejerske og opfinder. Hun har investeret de seneste otte år af sit liv, 2 mio. kr. og en hel masse tålmodighed i at udvikle oppustelige engangspuder, der kan aflaste og forebygge tryksår. Ved maskinen i hjemmet har hun svejset omkring 10 km plastik, mener hun selv. Foto: Søren Svendsen.

Det startede som en undren over, at tryksår fyldte så meget i arbejdet som hjemmesygeplejerske, og det har resulteret i trekantede og firkantede oppustelige puder af biofolie baseret på majs, som kan bruges til at forebygge og aflaste tryksår. Men vejen hertil har været lang og bakket. Og fyldt med plastik. Den har gjort Kirsten Sivertsen klogere på en branche, hvor ingen kan stole på hinanden, og hvor vejen fra idé til produkt er længere, end man lige skulle tro.

”Jeg har nok svejset 10 km plastik,” fortæller Kirsten Sivertsen stolt, da hun i sit hjem i Roskilde fremviser den maskine, som hun har købt og delvist selv konstrueret.

Den kan svejse tyndt plastik om til puder. Nu bruger hun den kun til nogle enkelte puder, for den egentlige produktion ligger i Løgstør hos en plastikfabrik. Kirsten Sivertsen er 54 år og uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske. Hun har arbejdet med alt fra psykiatri til intensivafdelinger og hjemmeplejen.

Nu er hun opfinder og godt på vej til at sælge sine tryksårspuder, som hun mener kan være med til at udrydde problemerne med tryksår både i hjemmet og under indlæggelse på hospitalet. En undersøgelse fra Odense Universitetshospital viste i 2008, at hver tredje patient forlader sygehuset med tryksår eller begyndende tryksår. I starten af 1990’erne arbejdede Kirsten Sivertsen netop som hjemmesygeplejerske, og her oplevede hun, hvor udbredt problemerne med tryksår er, og hvor dårlige mulighederne er for at forebygge dem. 

”Vi foldede de ældres stramajpuder, og hvad vi ellers kunne finde at lægge under deres ben,” fortæller hun. Trekantet thailansk pude En dag kom hun ud til en ældre kvinde fra Thailand, som havde en trekantet pude af strå og halm.

”Den var smart som aflastning, fordi den ligesom almindelige puder ikke foldede sig ud, når man havde lagt den under benene. Jeg gik hjem og syede én til mig selv, fortæller hun. Kirsten Sivertsen kunne se mulighederne i puden ved forebyggelsen af tryksår i sygeplejen, men hun gjorde først rigtigt noget ved idéen i 2002, hvor hun fik forbindelse til et firma, der netop producerede puder i plastfolie.

”Vi skulle have spist en fin forretningsmiddag, men de ville ikke skrive under på, at de ville holde idéen hemmelig. Så i stedet gik jeg min vej og spiste pølser på vej hjem,” fortæller Kirsten Sivertsen med et skævt smil.

Gennem en erhvervskonsulent fik hun dog kontakt til et andet firma, som også svejser ting i plastik, og de hjalp hende med at udvikle formen på den oppustelige trekantede pude i et materiale, som minder om det, man laver spegepølsefolie af. Men hen ad vejen opstod der uenighed om, hvis idé puderne oprindeligt var, og samarbejdet gik i stykker. Efter flere problemer med andre samarbejdspartnere kontaktede hun i 2006 plastindustriens brancheforening, som satte hende i kontakt med konsulent Peter Bøwadt.

Han kunne se potentialet i Kirsten Sivertsens idé og henviste hende videre til Tom Weidner, som siden har været hendes erhvervskonsulent og nu sidder med i firmaets bestyrelse. De har hjulpet Kirsten Sivertsen med at søge patent, finde investorer og optage lån, så hun bl.a. kunne købe plastiksvejsemaskinen til 150.000 kr. Overlad noget til andre Det er Kirsten Sivertsens erfaring, at man må turde afgive noget til andre for at få en idé og et firma op at køre. Men det kan også koste dyrt, hvis nogen undervejs stjæler ens idé, og det var et stort nederlag for Kirsten Sivertsen, da det skete for hende selv.

Puderne blev i første omgang lavet af et materiale, som minder om det, man laver spegepølsefolie af. Men en samarbejdspartner tog retten til at forhandle det materiale på medicinalområdet, og han startede både firma og egen produktion af tryksårspuder. Hun viser et billede frem af en reklame for en pude, som ligner hendes til forveksling.

”Da jeg fandt ud af det, blev jeg bare rigtig, rigtig ked af det. Så gik jeg i kirke og besluttede mig for ikke at tænke på dem mere. Jeg kunne nok godt have ramt dem på patentet, som jeg har på de særlige trekantede rum mellem luftlommerne i puderne, men jeg gad ikke. For samtidig med at de havde fået rettighederne til folien, lavede jeg en stor afprøvning i Randers med puder, som jeg svejsede på min egen maskine. Og jeg fandt ud af, at materialet var plastikagtigt, det flyttede sig, og det blev for varmt, når man brugte dem. Patienterne kunne ikke lide det.”

Omtrent samtidig fik hun tilsendt en prøve på noget biofolie af et firma, som havde hørt om hende, fordi hun havde været vidt omkring og kigge på maskiner til produktion og spejde efter investorer. Og det viste sig, at dette materiale baseret på majs skulle fungere meget bedre. Kirsten Sivertsens arbejdsliv og vidensgrundlag er noget anderledes nu, end da hun arbejdede som sygeplejerske.

”Jeg ved alt om plastik og svejsning,” griner hun og fortsætter: ”Men det er en del af det. Man skal helt ned og vide noget om folier, svejsninger, hvordan maskiner ser ud, og hvad der skal til for at bygge en maskine op. Selvom det har været noget af det sværeste, har jeg hygget mig med det. På et værksted skal du ikke være på ligesom ude hos patienterne.”

For lidt over et år siden var de økonomiske midler ved at slippe op, og det var Kirsten Sivertsens mod også. Men i sidste øjeblik meldte virksomheden Innovation MidtVest sig ind som investor, og det reddede muligheden for at sætte puderne i produktion. Nu har hendes firma Trialet et kontor i Århus, produktion hos en plastikfabrik i Løgstør og store forhåbninger til fremtiden.

Ligesom at spille poker Sammen med ergoterapeut Ulla Moe, der er konsulent i firmaet, har Kirsten Sivertsen præsenteret tryksårspuderne på medicinalmesser flere steder både i Danmark og Tyskland de seneste måneder, og modtagelsen har ifølge dem selv været ”helt vild”.

F.eks. fik firmaet på to messer i Düsseldorf tilbud fra distributører i 66 lande. Kirsten Sivertsen lader sin direktør og medejer Peter Egelund om at tage sig af de rent forretningsmæssige ting med de nye kontakter. Så kan hun koncentrere sig om at afprøve puderne og udbrede viden om forebyggelse og behandling af tryksår.

At nå hertil har krævet utallige arbejdstimer, nedture, usikkerhed og en stor økonomisk investering: ”Lige nu skylder vi 6 mio. kr. væk. Det ville da være meget sjovt, hvis det gik den anden vej,” bemærker hun med et smil.

Alligevel har hun ikke fortrudt: ”Jeg er i bund og grund sygeplejerske og vil gerne bare hjælpe nogen. Jeg ser dette som en form for sygepleje, der favner bredt. Jeg kan sørge for, at fru Hansen ligger dejligt, jeg møder personale ude på plejehjemmet, der siger, at puderne er fantastiske, og jeg har fået en masse positive tilkendegivelser på medicinalmesserne. Alt i alt er det jo en fantastisk anerkendelse.”

Kirsten Sivertsen har lært reglerne at kende, og nu spiller hun spillet i erhvervslivet: ”Det er ligesom at spille poker, man kan da ikke bare stoppe, når man har de gode kort.”

Læs mere om Kirsten Sivertsen : Der, hvor sengen trykker 

  Gode råd fra en opfinder
  • Vær sikker på, at du har en god idé, og bliv løbende bekræftet i, at den er god.
  • Find en kontakt, som er inde i erhvervslivet i forvejen. De har deres egne regler, og det lærer man på den hårde måde.
  • Du skal turde afgive noget af andelen i firmaet. Ingen kan det hele.
  • Vær stædig, og bliv ved.