Sygeplejersken - 2011 - 2

To hjemmesygeplejerskers gennemgang afslørede, at 18 gamle borgere fik forkert medicin, fordi kommunen ikke fik besked om medicinændringer af egen læge eller fra sygehuset. Men lægerne har også et problem. Ingen af dem har det fulde overblik.

Så længe ingen læger har det fulde overblik over en borgers medicinering, kan hjemmesygeplejersken ikke udføre sin del af opgaven på forsvarlig vis, siger Københavns Kommunes sundhedsdirektør Anne Mette Fugleholm.

10 eller 16 forskellige lægemidler til et gammelt menneske er ikke usædvanligt i dag, og mange er både i behandling hos egen læge og i flere forskellige ambulatorier. Et kæmpeproblem, siger Lægeforeningen, og indtil videre et uløst problem.

Sygehusene skal få bedre styr på epikriserne, og de praktiserende læger skal tage ansvar for, at der er orden og sammenhæng i patienternes medicin, mener sygehusejerne i Danske Regioner. Det Fælles Medicinkort vil gøre opgaven lettere.

Sundhedsstyrelsen indskærper, at det er lægernes ansvar at videreformidle oplysninger om medicinændringer.

Det Fælles Medicinkort må i brug så hurtigt som overhovedet muligt, mener Dansk Sygeplejeråd. For det er voldsomt kritisabelt, at hjemmesygeplejersker ikke har fuldstændige og opdaterede medicinlister at dosere og observere ud fra.

Selvom man er rustet med teoretisk viden om palliation, kan man føle sig usikker, når man står over for en døende patient.

​Rie er 24 år, sygeplejerskestuderende og i praktik i hjemmeplejen. Hun har glædet sig til praktikken, men indser efter 14 dage, at der er rigtig mange gamle, plejekrævende mennesker i kommunen. Det skuffer Rie.

Læs denne måneds boganmeldelser her.

”Vi kunne frit bestemme at sidde på storkontor. Enkelte kolleger sukkede. Men det hele beroede på en misforståelse. Det var slet ikke et storkontor, men et kompetencefællesskab.”

Tryksår og behandlingen af dem kan være en smertefuld oplevelse for både patient og personale. Men nu mener en sygeplejerske, at hun har opfundet en del af løsningen på problemet. Hendes tryksårspuder blev i efteråret testet på et plejehjem, og både patienter og personale er begejstrede.

Patentansøgning, store investeringer og barske spilleregler i en branche, hvor ingen kan stole på hinanden. De seneste otte år har Kirsten Sivertsens liv budt på et væld af udfordringer i erhvervslivet. Hun har tilføjet titlen opfinder til visitkortet, som i forvejen indeholdt titlen sygeplejerske.

Brystkirurgisk Afdeling F på Herlev Hospital behandler 750-800 nye brystkræfttilfælde om året og er netop blevet reduceret fra 14 til seks senge. Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen drog i klinik på afdelingen, hvor gode kommunikationsevner er et grundkrav.

Dansk Sygeplejeråds firkløver betyder meget for en nu pensioneret sygeplejerske, hendes datter og barnebarn. Men deres valg af sygeplejefaget var ikke givet på forhånd.

Artiklen præsenterer smertebehandling af patienten i det palliative forløb, og moderne sorgforskning inddrages til belysning af sygeplejerskens rolle i forbindelse med smertelindring. Artiklen er blevet til på baggrund af et bachelorprojekt, som kan downloades på forfatterens hjemmeside (1).

En undersøgelse af, hvad patienter har oplevet af fejl i forbindelse med deres indlæggelse, viser, at flere end hver tredje oplever fejl eller har negative oplevelser, og flere end hver femte oplever, at fejlen efterfølgende har medført mén.

Artiklen beskriver aktuelle udfordringer til afdelingsledelser i det danske hospitalsvæsen. Der er fokus på forskellen mellem de professionelles værdier og de værdier, der er hentet i New Public Management-teorien. Artiklen er baseret på forfatternes masterspeciale.

Triage er en måde at prioritere på, så patienterne bliver behandlet i den rigtige rækkefølge. Børneafdeling A, Skejby Sygehus, har netop udviklet en triagemodel specifikt til pædiatrien.

Taler vi om det, patienterne har brug for, det svære og det, som fylder mest i patienternes tanker? Dette blev i 2010 genstand foren mindre spørgeskemaundersøgelse blandt 27 patienter, som var indlagt og opereret for en gynækologisk cancersygdom på Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet. Undersøgelsen viste et positivt, men også tankevækkende resultat.