Taler vi med patienterne om det rigtige

Taler vi om det, patienterne har brug for, det svære og det, som fylder mest i patienternes tanker? Dette blev i 2010 genstand for en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt 27 patienter, som var indlagt og opereret for en gynækologisk cancersygdom på Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Undersøgelsen viste et positivt, men også tankevækkende resultat. Undersøgelsen var et led i sygeplejerskernes kompetenceudvikling i forhold til den svære samtale. Cancerpatienterne blev derfor spurgt, hvad de var mest optagede af, efter at de var blevet informeret af lægen omkring operationsresultatet. Hertil svarede størstedelen, at de var mest optagede af emnerne helbredelse, den efterfølgende behandling og ”følelserne omkring det hele”.

Undersøgelsen viste, at det svære for patienterne ikke var et konkret emne. Det svære var alt det kaotiske og abstrakte. ”Det er stadig så frisk og nyt, at det er svært at sætte ord på,” skriver en af respondenterne. ”Tankerne farer rundt, og derfor er det også fint, at sygeplejerskerne tager initiativet,” skriver en anden. ”Fremtiden, operationen er gået godt, men hvad med næste skridt? Jeg bliver ked af det – tænker, om det har været nytteløst, det jeg har været igennem.”

Patienterne i denne undersøgelse var tydeligt forvirrede og tankefulde, men ikke i stand til at konkretisere det specifikt, og dermed ikke i stand til at forholde sig til det endnu. Dette må sygeplejerskerne hele tiden være bevidste om at hjælpe med til.

Undersøgelsen, der er lavet i samarbejde med kommunikationsrådgiver Linda Svenstrup Munk og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Susan Munk Simonsen, viste, at over 62 pct. af patienterne havde talt op til flere gange med sygeplejerskerne om de kliniske og fysiske områder som behandlingen, diagnosen og deres smerter.

Til gengæld havde langt færre talt flere gange med sygeplejerskerne om psykosociale emner som seksualitet (3 pct.), arbejde (3 pct.) og om familie og venner (7 pct.). Her sporer vi en klar tendens til, at kommunikationen mellem sygeplejerske og patient primært handler om eller tager udgangspunkt i fysiske områder.

Dette er også vist i andre undersøgelser, hvor op til 82 pct. af kommunikationen mellem sygeplejersker og patienter handler om sygdom og behandling. Kun 3 pct. omhandler følelsesmæssige og psykosociale ting. Bl.a. fordi det kan være svært for sygeplejerskerne at spørge ind til disse områder (1). 85 pct. af de adspurgte patienter i denne undersøgelse mente dog, at de havde fået mulighed for at tale om det, de havde brug for.

Men tendensen til at tale mest om fysiske emner bringer nye spørgsmål på banen: Hvordan taler vi egentlig bedst med patienterne om psykosociale emner som f.eks. hverdagen, familien og seksualitet? Hvordan får vi talt med patienterne om disse ting, så det giver mening for den enkelte?

Den mindre undersøgelse har motiveret sygeplejerskerne til at tænke videre i den kliniske praksis og har skabt et fundament for en ny evidensbaseret undersøgelse om, hvorledes sygeplejersker kan støtte cancerpatienter i at opretholde god livskvalitet (Quality of Life (QoL)) under behandlingsforløbet.

Et fænomen, der hænger tydeligt sammen med evnen til at kommunikere med patienterne om dette (2). Undersøgelsen bliver lavet som et led i et problembaseret læringsforløb i Gynækologisk Klinik december 2010 – januar 2011.

Helene Marcussen, Kirsten Lindvig og Rikke Laigaard er alle ansat i Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet.

Litteratur

1. Schofield NG, Green C, Creed F. Communication skills of health-care professionals working in oncology – Can they be improved? European Journal of Oncology Nursing 2008: Vol 12 issue 1: 4-13. 
2. Bahrami M, Parker S, Blackman I. Patients’ quality of life: A comparison of patient and nurse perceptions. Contemporary Nurse (2008), Vol. 29, issue 1, May 2008.