Triage i pædiatrien

Der er igennem de seneste årtier både nationalt og internationalt sket store ændringer inden for den akutte pædiatri. Antallet af indlæggelser af børn er øget samtidig med, at indlæggelsestiden er reduceret fra 4,8 dage i 1995 til 3,9 dage i 2005. Kort-tidsafsnit såsom børnemodtagelser er etableret for at imødekomme dette øgede pres på de pædiatriske sengeafdelinger (1).

I en børnemodtagelse modtages akut syge børn og deres forældre af en børnesygeplejerske og en læge, der vurderer barnets tilstand, indsamler data om sygdomsforløbet, informerer, vejleder og opstarter behandling, hvis det er nødvendigt. Børnene kan ofte færdigbehandles i børnemodtagelsen og efterfølgende sendes hjem efter observation i kortere eller længere tid.

I børnemodtagelser vil der ofte være flere børn samtidig med forskellige sygdomme og individuelle behov for intervention, hvorfor man ikke kan se børn i den rækkefølge, som de er ankommet. Det vil derfor være oplagt at implementere et redskab til struktureret vurdering og prioritering af akut indlagte børn.

Triage betyder egentlig sortering og er oprindelig et fransk udtryk, som nu oftest bruges i betydningen prioritering. Triage er en måde at prioritere på, så patienterne bliver behandlet i den rigtige rækkefølge, fordi triageringsprincipperne inddeler patienterne i forskellige kategorier, som bestemmer, hvilke børn der har behov for tilsyn først, og fastlægger en løbende revurdering – afhængigt af sværhedsgraden – af børnenes sygdom (2).

Den enkelte triagegrad er baseret på vitale parametre, patientens symptomer og sygeplejerskens observationer. Triage kan således gøres ud fra et klinisk skøn eller efter en valideret metode. Flere skadestuer i Danmark er begyndt at arbejde med triage og har implementeret forskellige modeller.

Fælles for dem er, at de ikke er anvendelige til den pædiatriske patient, da de bygger på vitalparametre for voksne og en række symptomkort også baseret på den voksne patient. Der findes nogle få internationale pædiatriske triagemodeller, som ikke er tilpasset det danske sundhedsvæsen.

Der arbejdes derfor i øjeblikket ikke systematisk med initial vurdering af børnene, når de indlægges akut, dette gøres ud fra den enkelte sygeplejerskes faglige skøn. Derfor er der brug for en model og et system, der kan bruges til at vurdere børnene initialt og prioritere rækkefølgen af tilsynene.

Børneafdeling A, Skejby Sygehus, har derfor udviklet en ny triagemodel specifikt til pædiatrien, der forventes at skabe større systematik og dermed større sikkerhed for patienterne. Personalet i børnemodtagelsen forventes også at opleve større faglig tryghed i spidsbelastningsperioder – da de nu får et redskab til systematisk vurdering og prioritering af børnene. Samtidig er Skejbys pædiatriske triagemodel kompetenceudviklende og -givende, da den er med til at fastholde sygeplejerskerne i at tænke struktureret ud fra evidensbaseret viden.

Efter implementering af Skejbys pædiatriske triagemodel er man nået et langt stykke i forhold til at optimere patientsikkerheden, og efter en validering forventer vi, at modellen vil kunne foldes ud til de øvrige børnemodtagelser og skadestuer i Danmark. Der er dog et stort ønske om at etablere et logistiksystem, som understøtter det kliniske arbejde. Et system, hvor alle hele tiden har et opdateret overblik over patienterne, hvor alle informationer struktureret bliver gemt, så det er nemt at finde data og tidspunkter.

I praksis er der tale om en række storskærme, som får tilført strukturerede informationer om patienterne i børnemodtagelsen. Vi håber derfor, at vi snart kan tage det sidste skridt mod et hurtigere og mere sikkert patientflow samt optimering af kvaliteten og patientsikkerheden i den akutte behandling.

Claus Sixtus Jensen er specialeansvarlig sygeplejerske på Børneafdeling A, Afsnit A2/Børnemodtagelsen, Århus Universitetshospital Skejby. 

Litteratur

1. Høst A. Den gode børneafdeling (The good paediatric ward): Danish Paediatric Society. 2006.
2. Veen v et al. Reliability and validity of triage systems in paediatric emergency care. Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation Medicine 2009; 17:(38),8.