Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Madeleine Leninger: Alt udspringer af kultur

Selvbevidsthed om ens egen kultur er et af de første principper i mestringen af tværkulturel sygepleje. Uden selvbevidsthed kan sygeplejersken opleve et kulturchok og dermed blive ude af stand til at hjælpe patienterne. Madeleine Leininger i “Culture care. Diversity & Universality”

Sygeplejersken 2012 nr. 4, s. 56

Af:

Mille Dreyer-Kramshøj, journalist

SY-2012-04-56-1aMadeleine Leininger. The Madeleine M. Leininger Collection on Human Caring and Transcultural Nursing (ARC-008, Photo 7, Photo 191). Archives of Caring in Nursing, Christine E. Lynn College of Nursing, Florida Atlantic University, Boca Raton, Florida, USA.

Madeleine Leininger (f. 1925) begyndte i 1950’erne at interessere sig for, hvordan kulturel baggrund havde betydning for patienterne. Hun mente ikke, man kunne udføre sygepleje uden at tage udgangspunkt i patienternes forskellige kulturer, og hvad sygepleje i det hele taget betød for dem.

Hun blev den første sygeplejerske, som kombinerede antropologi og sygepleje. I 10 år studerede hun forskellige teorier, men kom til sidst frem til, at ingen af dem formåede at gå dybere i sygepleje, kultur og kombinationen af de to områder.

Derfor udviklede hun sin egen teori om transkulturel sygepleje og har siden hen oprettet Leininger Breakthrough-prisen, som gives til en ledende sygeplejerske inden for området.