Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Virginia Henderson: Faglighed på dagsordenen

Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til at fremme eller genvinde sundheden (eller en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden dertil. Virginia Henderson i Sygeplejens grundlæggende principper

Sygeplejersken 2012 nr. 4, s. 57

Af:

Mille Dreyer-Kramshøj, journalist

SY-2012-04-57-2aVirginia Henderson. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Amerikanske Virginia Henderson (1897-1996) er blevet kaldt ”Sygeplejens moder”.

Hun var forud for sin tid ved at fremhæve vigtigheden af patientens behov. Sygepleje var ikke blot et spørgsmål om praksis, men om at forstå, hvad sygeplejersken kunne gøre for at handle bedst i hver enkelt patients særlige situation.

Hun mente, at sygeplejersken var til for patienten, ikke som assistent til lægen.

I en tid, hvor sygeplejersker efter Virginia Hendersons eget udsagn mest var optagede af at holde uniformen plet- og krølfri, satte hun fagligheden på dagsordenen.

Hendes største værk var et 19 år langt forskningsprojekt, der dokumenterede al sygeplejeforskning nogensinde udkommet på engelsk.