Sygeplejersken - 2013 - 10

I Danmark findes ca. 120 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang: Lise Dam Rasmussen.

Mange ønskede at møde stjernen backstage, og i pausen fungerede sygeplejersken som en magnet på de deltagende patienter, der lige havde et spørgsmål eller en tanke, de gerne ville dele med hende.

Sygeplejerske fik en god ide - kolostomiposen var født

En lille episode fra hverdagen set med en pårørendes øjne. Opfordringen lyder: Vær åbne over for patienternes behov - ikke mindst i den sidste fase af livet.

At være studerende på en afdeling i Australien gjorde en sygeplejestuderende bevidst om, hvor vigtigt det er at yde en holistisk sygepleje, hvor der er fokus på både behandling, pleje og omsorg.

SORG. Forståelsen af sorg og sørgendes reaktioner efter tab af nære er under forandring. Cullbergs kriseteori og dens fire faser afvises af et voksende antal fagpersoner, som i stedet anser to-sporsmodellen som den bedst egnede til at forklare, hvad der sker med mennesker i dyb sorg. De nye tanker vil få betydning for de mange sygeplejersker, som i deres arbejde er i daglig berøring med patienter, pårørende og efterladte. sorg udtrykker sig i en livslang pendulering mellem tab og reetablering.

Mennesker reagerer forskelligt på tab af deres nære og den efterfølgende sorg. To sygeplejersker forklarer, hvorfor kriseteoriens faser ikke kan indfange måden, hvorpå patienter, pårørende og efterladte i virkeligheden lever og overlever med sorg.

Alt for få sygeplejersker sørger for at holde deres viden om sorg og sorgstøtte ajour, selvom det er en væsentlig del af sygeplejen, mener Jorit Tellervo, sygeplejerske og projektleder på Palliativt Videncenter.

Når man som sygeplejerske dagligt er i kontakt med døende patienter og deres pårørende, er det vitalt at få talt om sine erfaringer og lære af dem, påpeger afdelingssygeplejerske Dorthe Mosegaard.

Hjemmesygeplejerske Birgit Bech oplever, at mennesker, der har mistet, ofte erindrer fortiden i et rosenrødt skær.

Syv år på hospice lærte sygeplejerske Lena Nærland om menneskers vidt forskellige reaktioner på tab og sorg.

Som helt nyuddannet sygeplejerske, uden erfaring og intet job på hånden, valgte Anne-Karin Spooner i 1980 at tage turen over Nordsøen til Nottingham og sin engelske kæreste. Det krævede mod, hårdt arbejde og ben i næsen at få første job i hus. 33 år senere bor hun stadig i England og arbejder nu som leder for det kliniske område i en hjemmepleje.

Medicinsk afsnit M3 i Thisted skilter med deres tryksår. På en tavle på gangen kan alle læse, præcis hvor mange dage det er lykkedes at undgå tryksår i afdelingen.

Lægeromaner sælger stadig. Hver måned udkommer nye historier om følsomme kvinder, som møder stærke lækre mænd i sundhedssektoren. Men alt er ikke ved det gamle. I dag får kvinderne mere sex, og sygeplejerskerne er forfremmet til oversygeplejersker.

Det amerikanske Magnethospital-program kan inspirere kraftigt til organisering af sygeplejen på danske hospitaler, men vil næppe blive gennemført herhjemme i sin helhed. Flere end 100 ledende sygeplejersker blev præsenteret for programmet ved et daglangt seminar i Kvæsthuset.

Et dansk studie, Calmettestudiet, skal vise, om Calmettevaccinen har en positiv effekt på små børns immunforsvar og dermed på sigt kan gavne folkesundheden i form af positiv effekt på immunforsvaret og reduceret forekomst af asmatisk bronkitis, børneeksem og fødevareallergi.

De sygeplejeetiske retningslinjer skal revideres og tilpasses en mere ren professionsetik. Men sygeplejrskernes mening om ændringen af de eksisterende retningslinjer er vigtig at få frem. Ændringerne kan drøftes på møder over hele landet.

En projektansættelse som liaisonsygeplejerske skulle sikre bedre udredning og behandling af patienter med psykiske problemstillinger på medicinsk afdeling. Projektet er nu afsluttet og evalueret. Plejepersonalet på medicinsk afdeling mener, at liaisonsygeplejersken har øget deres fokus på patienternes psykiske tilstand med henblik på tidligere opsporing af psykisk sygdom.

Fast track er navnet på et forløb, der giver patienter opereret med total hoftealloplastik (THA) og total knæalloplastik (TKA) mulighed for hurtigere udskrivelse. Principperne i forløbet inkluderer sygepleje til patienten før indlæggelse og efter udskrivelse til eget hjem. Konsekvensen for sygeplejen er tydeligere forventninger til patienten og flere arbejdsopgaver af pædagogisk karakter. Udgangspunktet er, at patienten skal se sig selv som den vigtigste aktør i forløbet og deltage aktivt i dette.

Refleksion er også i fremtiden en nødvendig metode, når sygeplejersker ønsker at udvikle praksis. Det er forfatternes påstand, som de underbygger med argumenter fra litteraturen og fra egen praksis. Artiklen udgør derfor en begrundelse for at afsætte tid til refleksion og holde fast i, at denne skal finde sted.

Et nyt netværk med 15 nordiske hospitaler giver deltagerne mulighed for at få testet en opfindelse i større skala.

Palliativt Videncenter skal udbrede viden om sorg til befolkningen.

Fokusgruppeinterview med seks pårørende og seks sygeplejersker viste, at sygeplejersker skal øge fokus på pårørende, fordi de udgør en væsentlig ressource for patienten med brystkræft. Konsekvensen for sygeplejen er, at støtte og omsorg også må omfatte pårørende for at mindske angst, sårbarhed og fysiske gener af hensyn til pårørendes livskvalitet og deres evne til at bevare håbet i en vanskelig situation. Artiklen har været igennem peer-review i Sygeplejerskens videnskabelige bedømmerpanel.