Husk lige tandbørsten !

Flere artikler peger på, at sygeplejersker ikke prioriterer mundhygiejne til dårlige og sengeliggende patienter (2). I løbet af sygeplejestudiet oplevede vi, at mange patienter ikke fik børstet tænder under indlæggelse, hvilket undrede os. Men ét er, hvad man som pligtopfyldende studerende reflekterer over, noget andet er, om det også er videnskabeligt interessant. Som led i vores bachelorprojekt (1) undersøgte vi derfor litteraturen for at afdække, om manglende mundhygiejne kun har betydning for patientens velvære, eller om det også kan have sundhedsskadelige konsekvenser.
 

Red liv på to minutter

Det optimale for at opretholde god mundhygiejne er tandbørstning to gange dagligt af to minutters varighed (3). Hvis sygeplejersken prioriterer at udføre mundpleje, kan potentielt dødelige sygdomme forebygges. Bl.a. viser en evidensbaseret undersøgelse fra 2010, at mennesker, som ikke børster tænder regelmæssigt, har 70 pct. forøget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme i forhold til mennesker, som børster tænder to gange dagligt (4). Undersøgelsen viser også, at jo højere bakterieniveauet er i munden, desto mere forsnævrede er hjertets kranspulsårer, hvilket kan øge risikoen for iskæmi og akut myokardieinfarkt (4). Manglende mundhygiejne kan føre til forhøjet bakterieniveau i munden, det øger risikoen for bakteriæmi. Bakteriæmi kan medføre endocarditis, som er infektion i den hinde, der beklæder indersiden af hjertet og hjerteklapperne (5).

Vores litteraturfund ansporede os til at undersøge, hvordan det kan være, at patienter oftest ikke får børstet tænder under indlæggelse, når forskningen viser, at konsekvenserne kan være livsfarlige.
 

Metode

Vi valgte at interviewe to sygeplejersker på en kardiologisk afdeling, da vi formodede, at netop kardiologiske sygeplejersker kunne have kendskab til sammenhængen mellem utilstrækkelig mundhygiejne og hjerte-kar-sygdomme. Vores videnskabsteoretiske tilgang var fænomenologisk-hermeneutisk, da vi ønskede at få indsigt i informanternes oplevelser, handlinger og motiver. Interviewene varede ca. 30 minutter, og forinden havde vi udformet en interviewguide, der skulle hjælpe os med at opnå indsigt i sygeplejerskernes viden, holdninger og erfaringer med mundhygiejne. De to interview var delvist styret af en disposition, men informanterne havde samtidig mulighed for at tale frit og spontant. Vi er opmærksomme på, at vores undersøgelse har et meget begrænset omfang og derfor udelukkende kan påpege tendenser i forhold til at nedprioritere mundhygiejne.
 

Resultater

På baggrund af interviewundersøgelsen udførte vi en databearbejdning og fandt derigennem flere mulige årsager til, at sygeplejersker nedprioriterer mundhygiejne. I de følgende afsnit har vi fremhævet årsagerne og fortolket på disse.

Grundlæggende sygepleje nedprioriteres
I interviewundersøgelsen fortæller informanterne, at patientens undersøgelser og medicinske behandling stort set altid bliver prioriteret højere end patientens behov for grundlæggende sygepleje. Den ene informant udtaler: ”Vi kan jo noget om hjertet, det er jo meget vigtigt, og så kan man godt komme til at glemme de andre ting lidt ( ... )” (1). Konstant specialisering i sundhedsvæsenet kan samtidig have påvirket sygeplejerskerne i den kardiologiske afdeling til en tankegang, hvor den medicinske behandling og de kardiologiske problemstillinger altid vil blive prioriteret højest. Hvis det er tilfældet, kan det samme formentlig også sluttes for sygeplejersker i andre specialer. Specialiseringen kan dermed være en del af årsagen til, at grundlæggende sygepleje, herunder mundhygiejne, bliver nedprioriteret.

Travlhed påvirker kvaliteten
Informanterne fortæller begge, at travle hverdage medfører, at mundhygiejne ikke bliver medtænkt og udført: ”At det (mundhygiejne, red.) desværre tit er noget, der måske ikke er så meget fokus på, og at det i en travl hverdag nok er det, der bliver sprunget over” (1). Informanterne fortæller også, at mundhygiejne ikke anses for livsvigtig på niveau med mad og medicin og derfor ofte bliver nedprioriteret. Ud fra disse udtalelser er det nærliggende at udlede, at travlhed påvirker kvaliteten af sygeplejen. På afdelingen er der sjældent tid til at udføre mundpleje, og hermed kan patientsikkerheden være truet, da patienter, som ikke får børstet tænder regelmæssigt, risikerer at dø af konsekvenserne af manglende mundpleje.

Tandbørsten bliver glemt
Informanterne fortæller, at mundhygiejne ofte bliver glemt, og at de ofte glemmer at spørge, om patienten har en tandbørste med hjemmefra. Desuden kan patienten være indlagt i flere dage uden at få udleveret en tandbørste. Det lader ikke til, at sygeplejerskerne i den kardiologiske afdeling medtænker mundhygiejne som en del af den daglige, personlige hygiejne.
Ifølge informanterne udfører de dog stort set altid mundpleje til uafvendeligt døende og bevidstløse patienter, da patienten ofte trækker vejret gennem munden og får synligt tørre slimhinder. Derimod regner de med, at den selvhjulpne patient selv udfører mundpleje. Selvhjulpne patienter har ikke nødvendigvis et synligt behov for hjælp til mundpleje, og det kan være årsagen til, at mundpleje ikke er indarbejdet som en rutinehandling til denne patientgruppe og derfor ofte bliver glemt.

Sygeplejersken mangler viden
Den ene informant udtaler, at mundhygiejne ikke nødvendigvis skal udføres særlig ofte: ”Jeg vil sige i hvert fald, at man primært skulle gøre det en gang i døgnet ordentligt, og det kommer jo også igen an på, hvad det er for en patient, du har” (1). Denne holdning kan resultere i, at patienten ikke får børstet tænder to gange dagligt og dermed er i risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Undervejs i interviewet fortalte vi informanterne om sammenhængen mellem utilstrækkelig mundhygiejne og risikoen for at udvikle f.eks. aterosklerose og akut myokardieinfarkt. Såfremt informanterne havde besiddet denne viden, mener de begge, at deres interesse for mundhygiejne generelt ville have været større.

Børst tænder – også for hjertets skyld
Årsagerne til nedprioritering af mundhygiejne er blevet præciseret, se boks 1, men man kan undre sig over, hvorfor informanterne angiver lige netop disse årsager til nedprioriteringen.

Provokativt kan man spørge, hvorfor mundhygiejne bliver glemt i hverdagen, når det for de fleste mennesker er indlært fra barnsben, at man skal børste tænder morgen og aften? Hvorfor er mundhygiejne ikke en rutinehandling på niveau med f.eks. rent tøj til patienterne? Hvorfor anvendes travlhed som et argument for, at mundhygiejne ikke bliver udført? Er travlhed ikke ofte et arbejdsvilkår for sygeplejersker? Det kan diskuteres, om det skyldes, at nogle sygeplejersker er uerfarne og/eller ligeglade, eller om de bare synes, at mundpleje er grænseoverskridende og ulækkert. På baggrund af vores bachelorprojekt formoder vi, at sygeplejersker i for høj grad fokuserer på det specialespecifikke, og at de mangler viden om utilstrækkelig mundpleje.
 

Mundpleje – er det sygeplejerskens ansvar?

Man må overveje, hvad sygeplejersken egentlig skal hjælpe patienten med, og hvilke opgaver patienten selv bør varetage. I nutidens sundhedsvæsen er begrebet ”empowerment” meget anvendt. Patienten bør have kontrol over eget liv og dermed have medindflydelse, ansvar og større viden. Ud fra princippet om empowerment må man tænke over, om sygeplejersken bør overlade ansvaret for at få børstet tænder til den selvhjulpne patient. Det hænder dog ofte, at patienter glemmer at varetage egne grundlæggende behov som f.eks. mundhygiejne, når de bliver indlagt, og sygeplejersken har derfor et medansvar for, at mundhygiejne bliver udført.
 

Hvordan husker vi tandbørsten?

Mundpleje er en nem og hurtigt udført sygeplejehandling, og det viser sig, at tandbørstning kan redde liv. Så hvad kan der gøres for at sikre, at patienter får børstet tænder? Vi tror på, at de fundne årsager kan anvendes som et led i at ændre praksis, og mener, at en række forskellige tiltag vil kunne gøre en stor forskel for patienterne. Center for Kliniske Retningslinjer (6) har i 2010 udgivet en klinisk retningslinje for mundhygiejne. Ved at implementere retningslinjen kan afdelingerne være med til at sikre, at patienter bevarer deres tænders og mundhules normale funktion, at forebygge sygdomme og tilstande, der kan opstå pga. manglende mundhygiejne, samt at øge patientens velvære. Derudover kan afdelingsledelsen arrangere undervisning for at give sygeplejerskerne en større viden om konsekvenserne af utilstrækkelig mundhygiejne samt viden om korrekt udførelse af mundhygiejne.
Den nye viden kan få sygeplejerskerne til at ændre holdning, og den nye holdning kan få dem til at ændre adfærd. Den enkelte afdeling kan iværksætte en temadag om grundlæggende sygeplejehandlinger, heriblandt mundhygiejne, for at skabe fokus på vigtigheden heraf. Der kan afholdes et sygeplejefagligt forum, hvor sygeplejerskerne kan diskutere emnet, og afdelingsledelsen kan arrangere en fokusuge om mundhygiejne. Andre tiltag kan f.eks. være et tandbørstekit til alle indlagte patienter eller klistermærker på spejlene med teksten ”Husk smilet” eller ”Husk tandbørsten to gange dagligt”.

Lærke Fardrup er sygeplejerske, Hjemmeplejen, Østerbro/Indre by. 
Karina Peters, sygeplejerske, Gastroenheden, Herlev Hospital
Anne Øraker, sygeplejerske, Infektionsmedicinsk afdeling, Hillerød Hospital

Tak til Sygeplejerskeuddannelsen Metropol, København, for stipendium til artikelskrivning, til Trine Lassen for vejledning, til May Bjerre Eiby for inspiration, støtte og vejledning på bachelorprojektet og sidst, men ikke mindst, tak til de deltagende sygeplejersker.

Litteratur

1. Peters, K, Øraker A, Fardrup L.”Mundhygiejne – en nedprioriteret sygeplejehandling”, Professionshøjskolen Metropol – Institut for sygepleje 2012.
2. Koblen A, Tonnesen E. Mundpleje – et forsømt område.  Sygeplejersken 2001;(7):36-44.
3. Twetman S, Ekstrand K. 2009. Hold rent mellem tænderne – Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne. Tandlægeforeningen, København, lokaliseret 04.03.13.
4. Oliviera C, Watt R, Hamer M. Toothbrushing, inflammation, and risk of cardiovascular disease: results from Scottish Health Survey. British Medical Journal 2010; vol. 340, 1-6.
5. Seibæk M, Torp-Pedersen CT, Schroeder TV. 2008. Hjerte-kar-sygdomme. I: Schulze S, Schroeder TV (red.), Basisbog i sygdomslære, København: Munksgaard Danmark; 2008.
6. Borchersen J, Falk-Sørensen JB, Petersen K, Rimmer, C. Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter, Center for Kliniske retningslinjer, Nationalt Clearlinghouse for Sygepleje, 2010.