Sygeplejersken
Penge er stopklods for specialuddannelse
Regionerne ønsker, at flere sygeplejersker får en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, men økonomien står i vejen. Afdelingerne har ikke råd til at undvære mere personale, lyder det fra oversygeplejerskerne.
Sygeplejersken 2013 nr. 12, s. 40
Af:
Andreas Rasmussen, journalist
Fra både politikere, arbejdsgivere og ansatte er der ønske om, at flere sygeplejersker får specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Men trods de gode intentioner bliver kun få sendt af sted på den etårige videreuddannelse. Lave normeringer betyder nemlig, at sygeplejerskerne ikke kan undværes på afdelingerne.
”Den største hindring er, at det er relativt dyrt at sende en sygeplejerske af sted i et år. Vi får et tilskud til uddannelsen, men det dækker ikke både udgiften til uddannelsen og vikar. Det er målsætningen at sende en sygeplejerske af sted på uddannelsen hvert år, men pga. økonomien lykkes det ikke altid,” fortæller Inge Voldgaard, ledende oversygeplejerske på Risskov.
Nogle steder får afdelingerne dækket hele udgiften til en vikar, mens en sygeplejerske tager specialuddannelsen, mens de andre steder må afholde dele af eller hele udgiften selv.
Specialuddannede gør en forskel
På afdelingerne vil man meget gerne have flere sygeplejersker med specialuddannelsen. ”De kan udøve sygepleje på et højere og mere komplekst niveau. Når de kommer tilbage fra uddannelsen er de med til at kickstarte og understøtte den udvikling, der sker på afdelingen. De løfter det faglige niveau og fungerer som rollemodeller og undervisere for deres kolleger,” siger Susie Petersen, som er ledende oversygeplejerske i Psykiatrien Vest i Slagelse.
Generelt vurderes det, at 50 pct. af sygeplejerskerne på en psykiatrisk afdeling skal have specialuddannelsen for at sikre, at der på alle tider af døgnet er minimum én sygeplejerske til stede med specialkompetencerne.
Politikerne må finde ressourcerne Hos Dansk Sygeplejeråd er der ikke tilfredshed med, at det går så langsomt med at få sendt sygeplejerskerne af sted på specialuddannelsen.
”Vi har et ønske om, at halvdelen af sygeplejerskerne i psykiatrien skal have uddannelsen i 2020, altså om syv år, men med det nuværende tempo vil det tage minimum 23 år,” siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
Hun fortsætter: ”Den store stopklods lige nu er, at afdelingerne er underbemandede og simpelthen ikke kan undvære personale. Derfor må politikerne finde ressourcer til, at normeringen kan justeres op, så vi kan nå målet.
Det er i både patienter, pårørende og personalets interesse, at sygeplejerskerne er så godt klædt på som muligt til jobbet,” siger hun.
Der er store forskelle på, hvor mange sygeplejersker der har fået specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje fra region
til region. Topscorerne er Nordjylland og Syddanmark, hvor 21 pct. af sygeplejerskerne i psykiatrien har uddannelsen.
For Midtjylland er det 17 pct., Sjælland 14 pct. og Hovedstaden ligger sidst med kun 10 pct.
Henover efteråret har Sygeplejersken bragt en artikelserie om forholdene i psykiatrien. Artikelserien har bl.a. handlet om lighed i sundhed og sammenhæng i patientforløb, lave normeringer som hindring for efteruddannelse og behovet for mere forskning, der kan give patientnære forbedringer. Serien har taget udgangspunkt i Dansk Sygeplejeråds udspil ”Vejen mod en bedre psykiatri”. Denne artikel er den sidste i serien.
En liaisonsygeplejerske arbejder med sammenhænge
Overdødelighed blandt psykisk syge skal ned
Penge er en stopklods for specialuddannelse