Sygeplejersken
Socialsygeplejerskeordningen er det gode eksempel
Socialsygeplejersker sikrer, at socialt udsatte gennemfører deres behandling på hospitalet, men ordningen eksisterer kun i Region Hovedstaden. Dansk Sygeplejeråd vil have ordningen gjort landsdækkende. Formanden så den i funktion.
Sygeplejersken 2013 nr. 12, s. 48-49
Af:
Mads Krøll Christensen, journalist
Afdelingssygeplejerske på Medicinsk Afdeling M32 ved Glostrup Hospital Marianne Bech Larsen (tv.) fortæller Grete Christensen (mf.) om samarbejdet mellem afdelingen og socialsygeplejerske Tine Dideriksen (th.).Foto Simon Klein-Knudsen
Gennemsnitsalder ved død: 39,6 år. Antal diagnoser pr. patient: 13,7. Det er typiske kendetegn for de patienter, som socialsygeplejerske ved Glostrup Hospital, Tine Dideriksen, arbejder med. De er ofte hjemløse, misbrugere og psykisk syge, som er blevet indlagt med somatiske sygdomme på hospitalet.
”Hver formiddag går jeg en runde på hospitalets forskellige afdelinger for at høre, om der er patienter eller personale, der har brug for min hjælp. Sommetider ringer afdelingerne også efter mig. Det sker oftere og oftere, efterhånden som personalet finder ud af, hvad de kan bruge mig til,” fortæller Tine Dideriksen, der begyndte som socialsygeplejerske på Glostrup Hospital 1. maj i år.
Denne formiddag i september har Tine Dideriksen fået følgeskab af Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen. ”Jeg har hørt og læst meget om ordningen, som vi i DSR mener skal være landsdækkende. Derfor vil jeg gerne se den i praksis,” siger Grete Christensen.
Tæt samarbejde med kommunerne De to sygeplejersker går ind på akutklinikken ved medicinsk afdeling, hvor der ifølge Tine Dideriksen ofte er patienter i socialsygeplejerskens målgruppe. Og ganske rigtigt. Efter et kort visit på afdelingens kontor møder Tine Dideriksen dagens første patient. Der er tale om en midaldrende kvindelig misbruger, som skal udskrives til viderebehandling i sin hjemkommune. Sammen med patienten sætter Tine Dideriksen, Grete Christensen og patientens kommunale støtteperson sig ind i afdelingens samtalerum og taler det videre forløb igennem.
”Vi har et tæt samarbejde med de kommunale konsulenter, og vi kender de mange tilbud, der er i det kommunale system, når patienterne udskrives. Det er vigtigt, at patienterne ikke falder ned mellem to stole,” fortæller Tine Dideriksen efterfølgende. Udover de socialt udsatte patienter har også hospitalets sygeplejersker gavn af socialsygeplejersken.
”Det har lettet meget, at Tine er startet på hospitalet. Det er en hjælp for personalet på afdelingen, at vi kan kontakte hende og gøre brug af hendes kompetencer,” fortæller afdelingssygeplejerske ved medicinsk afdeling, Marianne Bech Larsen.
Uforsonlig, hård tone
Idéen til ordningen med socialsygeplejersker kommer fra tidligere gadesygeplejerske Nina Brünés, som i dag er faglig konsulent for socialsygeplejerskerne i Region Hovedstaden og også til stede under Grete Christensens besøg. Som gadesygeplejerske oplevede Nina Brünés ofte, at indlæggelsesforløb for socialt udsatte kørte af sporet pga. konflikter mellem patient og personale.
”Konflikterne resulterede ofte i, at den socialt udsatte patient blev udskrevet, før han eller hun var færdigbehandlet,” fortæller Nina Brünés og understreger, at tonen tit var gensidigt hård og uforsonlig: ”Personalet manglede ganske enkelt viden og redskaber til at tackle patientgruppen. Det er en gruppe, som på mange måder er utrolig kompleks. De er multisyge, de har en lang række sociale problemer, de nærer mistillid til systemet, og de er vanskelige at smertelindre og abstinensbehandle.”
Nina Brünés forklarer, at socialsygeplejerskernes hovedopgave er, at patienten ikke bare gennemfører sit behandlingsforløb, men at forløbet også bliver værdigt.
Midlerne er at bygge bro mellem patient og personale og mellem patient og kommune. ”Det er vigtigt at understrege, at de dårlige erfaringer går begge veje. Både de socialt udsatte og personalet er utrygge, usikre og nogle gange bange ved de situationer, der opstår. Socialsygeplejersken er en støtte for patienten og en aflastning for personalet.”
Bør gøres landsdækkende
Ordningen med socialsygeplejersker findes kun i Region Hovedstaden. Og det er ikke godt nok, mener Grete Christensen. ”Der er ingen tvivl om, at socialsygeplejerskerne fremmer lige adgang til sundhed. De er også et stort aktiv for hospitalspersonalet og er med til at sikre sammenhængen i sundhedsvæsenet med deres store kendskab til de kommunale tilbud, som de gør brug af ved udskrivning,” siger Grete Christensen og fortsætter:
”Ordningen skal gøres landsdækkende. Det er ikke kun i hovedstadsområdet, der findes socialt udsatte. Sundhedspersonalet på alle landets hospitaler bør kunne gøre brug af socialsygeplejerskernes kompetencer. Og socialt udsatte bør få samme tilbud i hele landet. Det er en sag, som jeg vil tage op med politikerne.” I dag er der ansat socialsygeplejersker på henholdsvis Hvidovre Hospital, Glostrup Hospital, Herlev Hospital, Nordsjællands Hospital, Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital.
Henover efteråret har Sygeplejersken bragt en artikelserie om forholdene i psykiatrien. Artikelserien har bl.a. handlet om lighed i sundhed og sammenhæng i patientforløb, lave normeringer som hindring for efteruddannelse og behovet for mere forskning, der kan give patientnære forbedringer. Serien har taget udgangspunkt i Dansk Sygeplejeråds udspil ”Vejen mod en bedre psykiatri”. Denne artikel er den sidste i serien.
En liaisonsygeplejerske arbejder med sammenhænge
Overdødelighed blandt psykisk syge skal ned
Penge er en stopklods for specialuddannelse