Sygeplejersken
Døgnrytmeplaner giver ro og engagement
Døgnrytmeplaner kan være svaret, når patienter på intensivt afsnit virker opgivende og uengagerede i deres egen pleje og rehabilitering. Artiklen er skrevet på baggrund af en opgave på specialuddannelsen til intensiv sygeplejerske.
Sygeplejersken 2013 nr. 7, s. 74
Af:
Laila Kirkeby Matthiassen, intensiv specialsygeplejerske,
Marie Damgaard Winther, intensiv specialsygeplejerske
Intensiv afdeling på Sygehus Vendsyssel, Hjørring, har syv sengepladser. Der er en til en sygeplejerske i dagvagt, i aftenvagt er der seks sygeplejersker, og i nattevagter er der fem sygeplejersker. Patienterne har ofte været sederet i kortere eller længere tid i forbindelse med den intensive behandling. Men som på mange andre intensive afdelinger er patienterne ikke længere dybt sederet i lange perioder, men vågne og intuberede.
Vi oplever ofte, at patienterne har svært ved at overskue deres nye og ukendte situation og kan have mere eller mindre grad af delirium. De kan virke opgivende og have svært ved at engagere sig i deres egen pleje og rehabilitering.
Vi har manglet et struktureret arbejdsredskab, der kan skabe kontinuitet og forudsigelighed for patienten. Ofte var døgnrytmen skiftende, alt afhængigt af hvilken sygeplejerske der passede patienten. Forskelligheden i døgnrytmen fra dag til dag kan desuden skyldes procedurer og undersøgelser. Døgnrytmen blev således uens, hvilket kunne være en medvirkende årsag til patienternes delirium og manglende engagement.
Fordelene ved en døgnrytmeplan er mange, bl.a. at patienten oplever forudsigelighed og genvinder følelsen af at have kontrol over sin egen situation. På den baggrund blev det besluttet, at der skulle arbejdes med og indføres døgnrytmeplaner i afdelingen. En døgnrytmeplan er en plan for den enkelte patients planlagte aktiviteter i de kommende 24 timer (1).
Implementeringen af døgnrytmeplaner har krævet en holdningsændring hos en del af de ansatte, og vi har haft mange faglige diskussioner om det nødvendige og vigtige i at anvende dem.
For at få døgnrytmeplaner implementeret i afdelingen blev emnet kort beskrevet, og interesserede fik mulighed for at være med til at udarbejde retningslinjerne.
Sideløbende blev der dannet to grupper, som skulle arbejde med henholdsvis basal stimulation og mobiliseringsstrategier, da vi mener, at disse emner er tæt forbundne. Med det udgangspunkt gik gruppen i gang med arbejdet. Der blev diskuteret fordele og ulemper, hvordan og ”vi plejer …” Processen foregik over ca. et år og mundede ud i en retningslinje, der nu anvendes i afdelingen.
Da retningslinjen var færdig, blev den nøje gennemgået. Der blev talt en del om holdninger og syn på patienternes behov, og der var en overvejende positiv stemning overfor de nye tiltag.
Næste del af implementeringen bestod i at drøfte, hvordan vi fastholder hinanden i at udarbejde og følge døgnrytmeplanerne. Vi blev enige om, at hvis den enkelte sygeplejerske vælger at afvige fra planen, skal hun dokumentere årsagen.
I dag har alle patienter en døgnrytmeplan og er henvist til fysioterapeutisk og/eller ergoterapeutisk vurdering efter 48 timer. Der er et tæt samarbejde mellem fysioterapi, ergoterapi og sygeplejersker for at tilrettelægge en dag efter patientens evner, behov og ønsker. Det er dog nødvendigt at tage emnet op løbende, specielt har det vist sig at være svært at udfærdige en døgnrytmeplan til den tungt sederede patient.
Dagen er tilrettelagt for at tilgodese patienten, og det kan f.eks. indebære, at rengøring og opfyldning af stuen må vente, til patienten har hvilet om formiddagen. Behovet for ro og hvile vægtes højt. En stor del af de pårørende har udtrykt tilfredshed med døgnrytmeplanerne, da de nemt kan se, hvornår det er bedst at komme på besøg. Når patienterne er vågne til det, følger de nøje med i deres døgnrytmeplan og gør personalet opmærksom på, hvad der skal ske hvornår. Patienterne vil gerne medvirke til at udarbejde og ajourføre planerne, og de bliver mere aktive og engagerede i deres rehabilitering, når de bliver medinddraget.
I Danmark flyttes ca. 100 intensive patienter om året fra én intensiv afdeling til en anden pga. kapacitetsproblemer. Det udsætter patient og pårørende for en belastende og usikker situation. Ved overflytning fra én intensiv afdeling til en anden kan man medsende døgnrytmeplanen sammen med udskrivningsnotater. Det vil for den nye afdeling være et arbejdsredskab til at opretholde en døgnrytme for patienten. Derved kan planen være med til at mindske usikkerhed og belastning for både patient og pårørende.
Døgnrytmeplaner er p.t. i fokus i den interessegruppe, der hører under Fagligt Selskab for Anæstesi-, Intensiv- og Opvågningssygeplejersker, FSAIO, i Nordjylland.
Litteratur
- pri.rn.dk > Sygehus Vendsyssel > døgnrytme