Hjemmesygeplejersken er med på gulvet

Sygeplejerske Maria Cisar

Hver dag lige før frokost mødes sygeplejersker og hjemmehjælpere (sosu-assistenter/sosu-hjælpere) i deres fælles plejegruppe for at diskutere, hvordan formiddagen er gået ude hos borgerne og for at planlægge dagens videre gang. Stedet er Roskilde Kommune, hvor hjemmeplejens medarbejdere er delt op i syv enheder, der hver for sig har fælles base og fælles leder.

Plejegrupperne var tidligere opdelt i sygeplejersker og sosu-assistenter/sosuhjælpere, men den opdeling betød, at vigtig information risikerede at gå tabt faggrupperne imellem. Derfor besluttede man i 2007 at ændre hjemmeplejestrukturen, så hele gruppen nu møder ind sammen, og samtlige hjemmesygeplejersker kan have et dagligt møde med deres team. Som formanden for Sygeplejefagligt Udviklingsråd i Roskilde, Britta Monrad ser det, er der kun fordele ved at flytte sygeplejen ud til hjemmehjælpsgruppen.

”Sygeplejerskerne kommer virkelig til at kende deres borgere,” siger hun og fortsætter: ”Sygeplejerskerne har mulighed for at give sosu-assistenterne besked om, hvad de skal være særligt opmærksomme på. På mødet i går talte de måske om, at en borger drak for lidt og besluttede at sætte ekstra saftevand frem til hende. Hvordan er det gået siden? Der er mulighed for hurtig opfølgning og indgriben.”

Bevidst valg

Britta Monrad var tidligere stedfortrædende ældrechef i Roskilde Kommune, men har siden januar været leder af det nyåbnede plejecenter Trekroner i Himmelev. Centeret har 107 beboere, og 14 af de 120 ansatte er sygeplejersker. Det på landsbasis høje antal sygeplejersker er udtryk for et bevidst valg, man har truffet i Roskilde.

”I sommeren 2007 besluttede vi at afspecialisere sygeplejen her i kommunen. Vi havde på det tidspunkt en bred vifte af sygeplejespecialister indenfor f.eks. ernæring, kontinens, sårbehandling, demens, palliation m.v. Til gengæld havde vi kun få tilbage til at løse det, der efter vores opgave er den vigtigste sygeplejefunktion i en kommune, nemlig basisopgaverne,” fortæller Britta Monrad. På det tidspunkt var der ca. 50 kommunale sygeplejersker i hjemmeplejen. I dag er antallet oppe på 130.

”Alle vore sygeplejersker er generalister, der kan løse alle basisopgaver. Vores filosofi var, at der ikke skulle være noget, vi ikke kunne klare i hjemmeplejen. For at opfylde den målsætning blev alle sendt på det nødvendige antal kurser for at få deres kompetencer opgraderet. I dag har vi kun demenskoordinatorer tilbage som egentlig specialistfunktion,” siger Britta Monrad.

Skal se hævede ankler

Sygeplejerske Maria Cisar fortæller, at det tætte samarbejde mellem faggrupperne giver sosuerne mere mod til at kontakte sygeplejersken i løbet af dagen, hvis der skulle opstå en situation, de gerne vil have vendt. De har altid mulighed for at tilkalde en sygeplejerske til en borgers hjem, så de sammen kan vurdere en problemstilling. Sygeplejerskerne  disponerer selv deres tid og deres ydelse. Hvis en borger er oppe på 15 timers personlig og praktisk hjælp i løbet af en enkelt uge, skal det automatisk udløse et ”bekymringsbesøg” fra en sygeplejerske.

”Hvis vi skal retfærdiggøre, at vi skal være mange sygeplejersker, må vi påtage os sygeplejen. Vi skal være med ude på gulvet,” siger Maria Cisar, som er fællestillidsrepræsentant for alle hjemmesygeplejersker i Roskilde. Hun arbejder til hverdag på Sankt Jørgensbjerg Plejecenter.

”Der er mange steder et billede af hjemmesygeplejersken som en konsulent, der kommer og tager sig af specifikke opgaver. Men hvis hjemmesygeplejersken kun kommer på drypvise besøg, går hun glip af helheden. Så ser hun ikke de hævede ankler, som kan være udtryk for begyndende emfysem, og hun ser ikke den mugne mad i køleskabet.”