Man vokser ikke bare fra sin ADHD

Illustration: Gitte Skov 

 Sig ”ADHD”, og billedet af en urolig, ukoncentreret skoledreng dukker op for det indre blik. Men ADHD er ikke noget, man bare vokser fra. ADHD er også et problem for mange voksne danskere. I virkelighedens verden kan ADHD f.eks. gemme sig bag gentagne depressioner i voksenlivet. Den midaldrende kvinde, der slæber sig gennem tilværelsen, får depression på depression, der ikke lader sig kurere af gængs medicinsk behandling, viser sig ved nærmere udredning at lide af ADHD.

Vi er i ADHD-ambulatoriet i regionspsykiatrien i Viborg, hvor distriktssygeplejerske, cand.cur. Birgitte Amdisen til daglig håndterer de mange udfordringer, som behandlingen af voksne ADHD-patienter indebærer. Opgaven består ikke bare i udredning og behandling, men også i at samarbejde med f.eks. kommune, jobcenter og uddannelsesinstitutioner.

Alt sammen kontakter, der er nødvendige for at få patientens dagligdag til at hænge sammen, og som patienten skal have hjælp til at holde styr på og vedligeholde. Tidligere troede man, ADHD udelukkende var en børnesygdom. Det skyldes, at hovedsymptomet hyperaktivitet kan ændres i puberteten og blive til indre uro og rastløshed.

“Nogle voksne med ADHD kan godt sidde stille på stolen, men deres indre er i oprør. Mange ADHD-ramte har svært ved
at fungere på arbejdsmarkedet og i sociale sammenhænge. Det moderne samfund er mildest talt ikke indrettet på mennesker, der har svært ved at holde opmærksomheden og koncentrationen, er følsomme over for stress og tillige har en lav frustrationstærskel,” fortæller Birgitte Amdisen.

Hun har specialiseret sig i ADHD og ser det som en stor sygeplejemæssig udfordring at ruste patienterne til at klare en hverdag med ADHD. Behandlingen består primært af medicin og psykoedukation samt hjælp til at leve en struktureret hverdag. Behandlingen involverer et tværfagligt team af læger, sygeplejersker og psykologer. ADHD-ambulatoriet hører under Klinik for Psykotiske Lidelser, Regionspsykiatrien Viborg-Skive, og har en klinik i både Viborg og Skive.

Alle indtryk går ind

Det skønnes, at 2-4 pct. af befolkningen, både børn og voksne, lider af ADHD. Birgitte Amdisen og hendes sygeplejerskekollegaer på ADHD-ambulatoriet ser i gennemsnit hver én nyhenvist voksen ADHDpatient om ugen.
Mennesker med ADHD har en forstyrrelse i hjernens dopaminsystem, der betyder, at de ikke kan filtrere uvedkommende stimuli fra. Alle lyde og synsindtryk går lige ind, og det er selvsagt enormt enerverende. De kognitive hjerneprocesser, der styrer adfærd, tænkning, følelser samt evnen til at planlægge og have overblik, er mere eller mindre påvirkede, fortæller Birgitte Amdisen, der har arbejdet i psykiatrien siden 2003.

Hendes dag går primært med udredningssamtaler, psykoedukation både individuelt og i grupper, samt vurdering af den medicinske behandling. Hun foretager en grundig anamnese af de nyhenviste og optager en del af de oplysninger, der ligger til grund for en diagnose, som siden skal bekræftes af ADHD-teamets psykiatere. Samtidig er hun med til at følge op på og justere patienternes medicin. Når diagnosen ADHD først er stillet, er det en sygeplejerskeopgave at føre kontrol med patientens generelle helbredstilstand og være opmærksom på eventuelle bivirkninger. Der er stor forekomst af komorbiditet. Ofte lider patienterne også af angst, depression og OCD.

Arbejdet med ADHD-patienter er meget selvstændigt og kræver en betydelig erfaring i psykiatrisk sygepleje. “Som sygeplejerske i ADHD-ambulatoriet sidder man alene hele dagen på sit kontor og tager imod patient efter patient. Det kræver, at man selv kan vurdere patienternes tilstand. Man har fast konference med psykiaterne en gang om ugen og kan altid få fat i en psykiater, hvis man har tvivlsspørgsmål. Men i princippet arbejder man meget alene, og det kræver stor erfaring og faglig ballast,” fortæller Birgitte Amdisen.

Symptomer i barndommen

Ordet modediagnose bliver hyppigt brugt om ADHD. Men der er slet ikke tale om en ny sygdom eller noget nyt fænomen, fortæller Birgitte Amdisen. Arbejdet med ADHD-ramte voksne er en mangefacetteret sygeplejeopgave. Patienterne skal både have medicin og hjælp til at strukturere deres hverdag. ADHD kan hos især voksne kvinder være camouflereret som en depression, fortæller distriktssygeplejerske, cand.cur. Birgitte Amdisen, som arbejder i ADHD-ambulatoriet i regionspsykiatrien i Viborg.

Flere spottes

”De mange myter skyldes ikke mindst skrækhistorierne fra USA, hvor mange flere børn behandles med ADHD-medicin. I Danmark må de praktiserende læger ikke diagnosticere og opstarte behandling med ADHD-medicin. Her er ordinationen en specialistopgave, der kun må udføres af psykiatere, pædiatere eller neurologer.”

Symptomerne er velbeskrevne og efter distriktssygeplejerske Birgitte Lind Amdisens erfaring ikke til at tage fejl af. Diagnosen ADHD hos voksne stilles udelukkende, hvis symptomerne har været til stede lige fra patientens barndom. Helt nøjagtigt før syvårsalderen. Lidelsen skal give patienten alvorlige problemer i dagligdagen.

Der er flere grunde til, at sygdommen hos nogle først diagnosticeres, når de når voksenalderen. Dels stiger kravene til os med alderen, og nogle oplever, at de ikke kan gennemføre en uddannelse endsige fastholde et job. Andre får diagnosen i forbindelse med et misbrugsproblem. Selvmedicinering med især hash er udbredt blandt ubehandlede ADHD-ramte.

“I dag er praktiserende læger, misbrugscentre og jobcentre heldigvis blevet meget bedre til at spotte ADHD. Langt de fleste patienter, som egen læge henviser til os på mistanke om ADHD, viser sig ved nærmere undersøgelse at have ADHD. Også i Kriminalforsorgen er der stigende opmærksomhed på ADHD-ramte. Unge ADHD-ramte, der er dømt for småkriminalitet, bliver typisk idømt en betinget dom på betingelse af, at de går i psykiatrisk behandling for deres lidelse,” fortæller Birgitte Amdisen.

I Danmark er ADHD-medicin udelukkende godkendt til behandling af børn. Det betyder, at al medicinsk behandling af voksne sker off-label. Omkring 17.000 voksne danskere over 18 år fik i 2012 en recept på ADHD-medicin ifølge Medstat.dk (Statens Serum Instituts lægemiddelstatistik).

“Det er mindre end ½ pct. af befolkningen. Jeg mener bestemt ikke, vi overbehandler. Der er tale om folk med reelle, svære problemer, og jeg er overbevist om, at mange går ubehandlede rundt. Dels fordi de mangler erkendelse af, at de er syge, dels fordi de ikke magter at gøre noget ved det. Men medicinen må aldrig stå alene, og man må altid sikre sig, at symptomerne ikke skyldes en anden psykisk sygdom,” siger Birgitte Amdisen og tilføjer:

”ADHD er noget, man har døgnet rundt, og vi gør os umage for, at patienterne skal være dækket medicinsk i de vågne timer. Mange med ADHD har vanskeligheder hele livet. Medicinen kan ikke helbrede ADHD, kun bedre symptomerne. Men vi håber, vi kan bedre deres livskvalitet. Bl.a. ved at give dem viden om egen sygdom og redskaber til at leve et mere struktureret liv, så stress og frustrationer kan forebygges.”

 ​