Sygeplejen skal sætte sit aftryk

Sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, Lisbeth Lagoni, er glad for sin titel. Hospitalsdirektionen består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør, en sygeplejefaglig direktør samt en økonomichef.

”Hvis jeg nu havde titel af vicedirektør, ville signalet være et andet. Min nuværende titel signalerer, at sygeplejen har en selvstændig position, og at en af mine opgaver består i at sætte et sygeplejefagligt aftryk i organisationen. Min tilgang som leder har både en ledelsesmæssig, en sundhedsfaglig og ikke mindst en pleje- og omsorgsmæssig dimension,” siger Lisbeth Lagoni.

Antallet af ledere med en sygeplejefaglig baggrund er faldet gennem de seneste 10 år. Primært pga. omorganisering på sygehusene. Bl.a. har indførelsen af fælles akutmodtagelser betydet, at mindre sengeafdelinger er blevet nedlagt og ledelseslag af sygeplejersker fjernet. Det er også sket på Aalborg Universitetshospital, hvor man fra årsskiftet fik en ny struktur, som tager udgangspunkt i patientforløb frem for i de lægelige specialer.

 
Pr. 1. januar i år er hospitalet blevet opdelt i i alt otte klinikker med hver sin klinikchef. Hertil kommer to viceklinikchefer med ansvar for hhv. patientforløb og HR- og kompetenceudvikling.

Tidligere bestod Aalborg Universitetshospital af fire centre med traditionel ledelse og traditionelle afdelingsledelser indenfor de forskellige lægelige specialer.

I de nye klinikker er ”murene” mellem beslægtede specialer fjernet. Én klinik skal f.eks. tage sig af lungemedicin, thoraxkirurgi, hjertemedicin og hjertekirurgi. De fire specialer havde tidligere hver sin afdeling med en selvstændig afdelingsledelse, og en stor del af patienterne oplevede ofte at blive flyttet rundt mellem afdelingerne, fordi de både var lungesyge og hjertesyge.

”Vi har fjernet den ledende overlæge og oversygeplejersken. I stedet har vi på alle afsnit i alle otte klinikker fået en specialeledende overlæge og en afsnitsledende sygeplejerske,” fortæller Lisbeth Lagoni.

Der er blevet etableret ”patientens team”, som skal sikre et sammenhængende patientforløb. Hvor patienterne før kom til afdelingerne, er det nu læger og sygeplejersker, der kommer til patienten. Hensigten er, at patienten skal føres mere gnidningsløst gennem hospitalsopholdet.

”Det nye i vores organisation er, at vi har fået viceklinikchefer med særligt fokus på patientforløb. Hovedparten af viceklinikcheferne er sygeplejersker,” oplyser Lisbeth Lagoni.

Rationalet er, at man skal have en sygeplejefaglig baggrund for at gennemskue og koordinere de mange og forskelligartede patientforløb.

”Det har stor betydning, at der netop er personer med en sundhedsfaglig baggrund på de poster, og her har sygeplejersker rigtig meget at byde ind med. Modsat en leder med en ren økonomisk uddannelsesbaggrund så vedbliver lederen med den sygeplejefaglige baggrund med at have patienten i fokus og kender den kompleksitet, der kan være i arbejdsgangene i forbindelse med bestemte sygdomsforløb,” siger Lisbeth Lagoni.

Den sygeplejefaglige baggrund kommer f.eks. i spil, når det skal besluttes, om man skal benytte stråleteknikere eller strålesygeplejersker, når der skal gives strålebehandling. Det handler selvfølgelig om, at man skal indstille koordinaterne korrekt, så patienten får den rette stråledosis. Men fra en sygeplejefaglig vinkel er det ikke kun et spørgsmål om teknik, siger Lisbeth Lagoni:

”Vi taler om patienter, der har fået diagnosticeret en livstruende sygdom og befinder sig i dyb krise. De har brug for omsorg og også vejledning i, hvordan de kan forebygge bivirkninger som diarré eller smerter. Som leder skal man sørge for, at det er de rigtige faglige vurderinger, der ligger til grund for beslutningerne. Man skal kunne argumentere for, hvad der er til patientens bedste. Har vi operationssygeplejersker, der kan lejre patienten korrekt, så vi undgår liggesår? Vi skal tænke kvalitet fra starten. Det er både til patientens og til samfundets bedste.”

Hun tilføjer: ”Det spændende ved den her organisationsændring er, at det ikke er en spareøvelse, men et tiltag, der skal imødekomme de patienter, der fejler mere end én ting. Men det handler også om at udnytte ressourcerne bedst muligt. Vi skal til enhver tid vurdere, hvem der bedst og mest omkostningseffektivt kan løse opgaverne. Hvis der er hamrende travlt på en afdeling, skal sygeplejersken ikke gå om aftenen og servere kaffe og vaske op. Hvis man ikke har råd til en serviceassistent på hver afdeling, skal man måske lade to afdelinger dele én serviceassistent.”