En klinisk retningslinje er ikke en kogebog

Han fylder godt, professoren, som han kommer ned ad gangen i glas- og betonaflæggeren af Aalborg Universitet i Sydhavnen i København. Bjørneknuset ligger parat under trøjen, og udenfor gør stormen Bodil sig klar til at hærge.

Preben Ulrich Pedersen fylder også i sygeplejen i Danmark, han er den 1. februar 2013 blevet udnævnt til professor og er sammen med Center for Kliniske Retningslinjer blevet tilknyttet Aalborg Universitet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Sygeplejersken er taget til havnefronten for at høre mere om det hele.

Du er blevet udnævnt til professor MSO,  hvad betyder det?

”Det betyder professor med særlige opgaver.”

Kan du nævne nogen eksempler på dine særlige opgaver?

”Jeg skal koncentrere mig om at udvikle metoder, der øger kvaliteten af kliniske retningslinjer, og forskning af betydning for retningslinjerne, f.eks. med henblik på intervention, og så skal jeg understøtte implementeringen af relevante retningslinjer.

Når en undersøgelse på Gentofte Hospital f.eks. viser, at 93 pct. af patienterne har behov for mundpleje, er det så nødvendigt også at screene for behovet, eller handler det om at implementere mundpleje?” 

Hvilke forventninger har du til de kliniske retningslinjer?
”De kliniske retningslinjer skal understøtte sygeplejerske og patient i deres daglige kliniske beslutningstagen.”
Hvordan formidles idé og mål med de kliniske retningslinjer til fortravlede sygeplejersker i klinisk praksis?

"Basissygeplejersker skal ikke læse kliniske retningslinjer. En klinisk retningslinje er ikke en kogebog, der skal følges slavisk. Retningslinjerne skal omsættes til instrukser tilpasset lokale forhold, og så skal vi have indikatorer ind i databaser, så resultaterne kan kobles på tværs.

Et eksempel er retningslinjen om forebyggelse af postoperative infektioner ved systematisk mundhygiejne i forbindelse med elektivt thoraxkirurgisk indgreb hos voksne patienter. Her anbefales det, at patienterne gennem systematisk udførelse af mundhygiejne reducerer forekomsten af postoperative infektioner.

Så må man se på, om de angivne retningslinjer om tandbørstning henholdsvis mundskylning udføres af patienterne, og om det reducerer antallet af luftvejsinfektioner.

Vi har udført interview med 18 patienter, der viser, at de synes, det er væsentligt, at de kan gøre noget selv. På sigt kan implementeringen af den kliniske retningslinje reducere antallet af luftvejsinfektioner med op til 50 pct. om året, hvilket sparer samfundet for mange penge, i forbindelse med hjertekirurgi.”

Hvilke udfordringer er der i arbejdet med og implementeringen af kliniske retningslinjer?

”Udfordringen er at formulere forskningsresultater, så målgrupperne kan forstå dem. De kliniske sygeplejersker skal have anbefalingerne i en kort og konkret form, mens ledende sygeplejersker har brug for andre informationer for at kunne vurdere, om og hvordan forskningen kan omsættes til praksis.

Som inspiration vil vi i Center for Kliniske Retningslinjer lægge lokale instrukser ud på vores hjemmeside, så andre kan bruge dem. Metaanalyser, som vi vil udarbejde fremover, skal formuleres, så dem, der skal bruge analyserne, kan forstå indholdet. Vi har af samme grund besluttet at gøre 2014 til formidlingens år.”

Hvad ser du som din vigtigste opgave i fremtiden?
”Jeg vil gerne øge kvaliteten af de kliniske retningslinjer, der kommer ud, både på det kvantitative og på det kvalitative område, og så skal patientperspektivet med.

Vi vil udarbejde 10 systematiske review om patienternes oplevelse af en specifik problemstilling. Eksemplerne skal benyttes som udgangspunkt for arbejdet med nye kliniske retningslinjer, så patientperspektivet bliver taget alvorligt og inddrages i litteratursøgningen.

Et eksempel er voksne mennesker med ADHD. Her vil vi se på, hvilke mekanismer der beskytter dem imod sygdommen og gør dem i stand til at leve et dagligliv med ADHD. En klinisk retningslinje om behandling af ADHD vil derved ikke kun indeholde anbefalinger om medikamentel behandling, men også om, hvordan andre tiltag vil være nødvendige for patientens livskvalitet og dagligdag.”

Hvad er det bedste, og hvad er det værste i sygeplejen i Danmark aktuelt?

”Det bedste er, at man indenfor sygeplejen er begyndt at agere som en profession. Det værste … at den udvikling tager tid. Det er væsentligt, at alle skal være med til at løfte barren, både skoler, ledere og kliniske sygeplejersker.
Men de kliniske retningslinjer er blevet meget bedre nu, end de var for fem år siden, så det går absolut den rigtige vej. Men bottom up-strategien tager tid. Til gengæld er den god.”

Et råd til kommende sygeplejersker?

”Vær stolte af at være sygeplejersker og koncentrer jer om fagets kerne. Hvis ikke I gør det, er der ikke andre, der gør det. Med kerne mener jeg at hjælpe patienterne med at udføre den pleje, de ikke er i stand til selv at udføre. At have fokus på, hvordan dagliglivet leves, vurdere risiko både i forhold til det korte forløb på hospitalet og det lange, når patienterne atter er hjemme.”

Preben Ulrich Pedersen skæver til uret. Der står tre sygeplejersker og tripper, de skal have undervisning. Professoren er væk igen.